DENNE ARTIKEL ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 28. APRIL 2023.
Viaplays fodboldkommentator Jonas Schwartz følger og dækker tysk fodbold tæt, og Svenssons succes er et stort emne syd for grænsen.
Mainz lignede en sikker nedrykker, da Bo Svensson kom til i de første dage i 2021, men klubbens skæbne er siden vendt på hovedet med en jagt på Europa-pladser, der bringer minderne frem om gode tider med Jürgen Klopp og Thomas Tuchel som cheftrænere.
”Da det gik helt af helvede til for Mainz, kom Christian Heidel og Martin Schmidt tilbage, og de pegede på Bo Svensson. Så han har en ledelse, der aktivt har valgt ham og tror på ham. Det gav ham trygge rammer, og det var vigtigt i starten,” siger Jonas Schwartz.
”Som sportsdirektør Martin Schmidt sagde på tv for nylig, har Bo Svensson den her ‘Dänische Coolness’.”
”Svensson kan sagtens være striks i forhold til det disciplinære og den faste overbevisning om, at ingen må sætte sig over kollektivet, men samtidig giver han frihed til spillerne og tror på dem. Han holder mange samtaler med spillerne og har fokus på det mentale, og det virker til at have hjulpet holdet meget.”
”Og så har Svensson sammenlignet med tidligere smidt sin tendens til at være kontrolfreak, der gerne ville være helt involveret i alle led af scoutingen, lægestabens arbejde, alle aspekter af fodboldklubben. Han har lært sig at uddelegere. Han har en hård hånd, når det er nødvendigt, men han har ramt en god balance,” siger Jonas Schwartz.

Mainz er ubesejret i ti kampe i Bundesligaen, en rekord der tangerer Tuchels bedste periode og overgår, hvad Mainz opnåede under Jürgen Klopp.
Og de resultater bliver bemærket i Tyskland.
”Christian Heidel opfandt det moderne Mainz og førte Jürgen Klopp og Thomas Tuchel fra at være helt ukendte til store trænerprofiler. Det er præcis det samme, Heidel gør nu ved at hente Bo Svensson fra Red Bull Salzburgs andethold, FC Liefering,” siger Jonas Schwartz.
”Heidel gør nøjagtigt det samme ved at placere sin tro på Bo Svensson, som han gjorde med Klopp og Tuchel. Der kan ikke være nogen tvivl om, at Bo Svensson også ryger videre til et stort job. Det er kun et spørgsmål om, hvorvidt det er her til sommer, eller om det er senere. Og vi skal ikke blive overraskede, hvis Dortmund ender med at tage ham,” siger Jonas Schwartz.
”Man skal ikke undervurdere, hvor stort et navn, han nu har i Tyskland. Det er fuldstændig naturligt, at Svensson nu kobles til jobbet, hver gang et trænersæde i en af de store traditionsklubber bliver ledigt. Bayern München tror jeg ikke på, de vælger nok ikke at gå ned ad den vej. Men alle andre klubber er mulige,” siger Jonas Schwartz, der ser paralleller til Thomas Franks succes i Brentford.
”Svensson og Thomas Frank har det til fælles, at de arbejder i mindre klubber, der nærmest udelukkende kan overraske positivt. Det giver lidt mere arbejdsro.”
”Mainz vil gerne forlænge Svenssons kontrakt, men han virker overhovedet ikke interesseret i den slags overvejelser. Hvor andre trænere vil have ledelsens opbakning i form af en lang kontrakt, er Svensson nærmest ligesom Marcelo Bielsa. Det er ikke for kontrakter og signaler, han er fodboldtræner. Han vil ud at arbejde, og så er det med aftaler noget, man sætter sig og bliver enige om efter sæsonen.”
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
TOPNYHED
Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Transferbombe på vej
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
EKSKLUSIVT
