Hemmeligt møde med Eriksen i København

Wolfsburg endte med at få fingrene i Christian Eriksen, og det skete blandt andet efter et møde i København.



WOLFSBURG (Tipsbladet): Wolfsburg løb med Christian Eriksen.

Selvfølgelig, fristes man næsten til at sige.

Et væld af danske fodboldspillere, som er noget ved musikken, stryger til Wolfsburg disse år, og nu gælder det altså også det allerstørste navn af dem alle.

Christian Eriksen har underskrevet en to-årig aftale med Bundesliga-klubben, og Wolfsburgs danske direktør, Peter Christiansen, spillede naturligvis en hovedrolle, da aftalen skulle i hus.

Cirka to uger gik der fra kontakt til underskrift.

– Jeg har haft en dialog med Eriksens agent (Martin Schoots, red.) gennem mange år. Da han havde haft sit uheld i Parken under EM, tilbød jeg også FC København til ham som en mulighed, hvis han skulle i gang igen. Det var fuldstændig off for ham, men min opgave er også at tænke stort, og det var oplagt at undersøge at få Eriksen til FCK dengang. Det samme gjorde sig gældende denne gang til Wolfsburg, og Christian meldte positivt tilbage, fortæller Peter Christiansen til Tipsbladet.

Lige pludselig gik det stærkt med at få aftalen i hus, og et afgørende møde fandt sted i den danske hovedstad, hvor parterne skulle forsøge ikke at blive opdaget af alt for mange nysgerrige blikke.

– Jeg var hjemme for at besøge min familie, og så aftalte vi, at vi skulle mødes på et hotel i København. Derfra gik det ret stærkt, fortæller “PC”.

Det virker ret modigt at mødes på et hotel i København. Hvordan foregår sådan noget? Havde du skæg og briller på?

– Det er jo sådan mange gange – og det er måske en hemmelighed, I får her – at mange klubber lander i København og mødes der ved lufthavnen. Jeg sad engang til et møde med Benfica derude, da vi var ved at hente Diogo Goncalves til FC København, og da jeg gik ud af døren, gik Tom Vernon ind. FC Nordsjælland var ved at sælge Andreas Schjelderup til Benfica.

– Det er et meget belejligt sted at mødes i København, fordi man kan gå lidt under radaren blandt de mange turister.

Kunne have tjent langt flere penge

Nu kan Christian Eriksen ikke længere gå under radaren.

Danskeren er utvivlsomt ét af de helt store navne i Bundesligaen, hvor han for første gang i sin karriere skal optræde.

– Han kunne sagtens have fundet et andet sted til langt flere penge, og han kunne sagtens have fundet en mere mondæn adresse, men han har valgt fodbolden, han har valgt den rolle og den rejse, vi er i gang med i Wolfsburg, og som stadig er på et meget spædt stadie, siger Peter Christiansen og tilføjer:

– Nu er det ground zero, efter vi var nødt til at fyre træneren i sidste sæson. Vi skal bygge et fundament op og introducere akademiet til de samme tanker. Det er en proces, vi har bestyrelsens fulde opbakning til, og det er en proces, Christian skal hjælpe os med. For vi har både brug for unge, fremadstormende kræfter og hjørnesten, som har prøvet det hele.

Christian Eriksen fylder 34 næste gang, så han er ikke længere nogen vårhare i fodboldmæssig forstand.

Alderen var dog slet ikke et tema, da Wolfsburgs danske direktør sammen med sine kollegaer skulle veje for og imod på vægtskålen.

– Jeg har forhørt mig de steder, Christian har været, og jeg har haft en lang snak med Brian Riemer. Christian har en naturlig fitness efter mange år i branchen, og han er meget sjældent skadet. Han er én af dem, som er mest på træningsbanen i de klubber, han har været.

– Nogle gange gør vi alder til et lidt større problem, end det er i dag. Hvis man lever rigtigt, spiser rigtigt, sover rigtigt og alle de her ting, kan man spille i lang tid – og meget længere end for 10-15 år siden, lyder det fra Peter Christiansen.

Christian Eriksen spillede sine første minutter for Wolfsburg i søndags, da han fik en halv time i udekampen mod Borussia Dortmund.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Stopper efter VM-nedtur

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Storroser 18-årig FCK-spiller

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Brasilien – Japan

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Transferbombe på vej

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Sydafrika – Canada

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De vil have Gaaei – her er prisen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Markant ændring i Silkeborg

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen