Leipzig: Poulsen er i Bundesligaen om to år

Leipzig har store forventninger til Yussuf Poulsen, som man har fulgt i næsten et år. Det fortæller sportsdirektør Ralf Rangnick til tipsbladet.dk.



Det danske stortalent Yussuf Poulsen har foretaget et bemærkelsesværdigt klubskifte. 

Den 19-årige dansker har skiftet 1. divisionsklubben Lyngby ud med en fire-årig kontrakt i den tyske 3. Bundesliga, hvor Red Bull Leipzig er hans nye arbejdsgiver. 

Mens flere danske iagttagere har undret sig over Yussuf Poulsens skifte til en oprykkerklub i 3. Bundesliga, glæder man sig i Leipzig over handlen. Sportsdirektør Ralf Rangnick fortæller til tipsbladet.dk om et langvarigt forløb, der i dag torsdag er nået sin ende. 

– Vi har scoutet Yussuf Poulsen i næsten et helt år. Det har været et forløb på ti måneder, og det er godt, at det nu er lykkedes. Vores filosofi er, at vi vil have unge, talentfulde spillere, som kan gå hele vejen sammen med os. Vores mål er at komme i Bundesligaen om et par år, og det vil vi gøre med den samme gruppe spillere, siger Ralf Rangnick til tipsbladet.dk.

– Vi gør ikke som andre klubber, der først rykker op i 2. Bundesliga og så køber otte nye spillere, hvorefter de rykker op 1. Bundesliga og køber otte nye spillere igen. Vi vil gerne have den samme trup allerede nu, så vi er klar til at rykke op. Derfor køber vi spillere, der egentlig kunne spille på et højere niveau, tilføjer Ralf Randnick, der tidligere har lavet en lignende manøvre i Hoffenheim, der også gik fra lavere rækker til Bundesligaen på kort tid. 

Det har været fremme, at Yussuf Poulsen kunne have skiftet til klubber, der spiller i større ligaer end 3. Bundesliga, ligesom Superliga-klubber også har vist intersse for stortalentet. Men Ralf Rangnick forstår godt Yussuf Poulsens valg, og han mener ikke, at et skifte til 3. Bundesliga-klubben skader Poulsens udvikling. 

– Overhovedet ikke. Vi er selvfølgelig beskedne, men vi har en målsætning om at være i Bundesligaen inden for et par år, og det tager vi step for step. Men Leipzig er en stor by med 600.000 indbyggere; vi har et stort stadion med plads til 50.000 tilskuere, og vores gennemsnitlige tilskuertal er på over 15.000. Vores fasciliteter er i top, og hele set-up’et i klubben er i topklasse. Desuden bliver 3. Bundesliga også tv-transmitteret på landsdækkende tv, så vi er en stor klub, hvor han kan udvikle sig godt, siger Ralf Rangnick, der har fået et godt indtryk af Yussuf Poulsen. 

– Vi har haft tæt kontakt til Yussuf og hans familie i syv måneder, så det er et tæt forhold, der er blevet bygget op. Det var vigtigt for os, at vi rykkede op i 3. Bundesliga, for ellers var der ikke blevet nogen handel, siger han. 

I Red Bull Leipzig er der store forventninger til Yussuf Poulsen, der om få år kan blive Bundesligaspiller.

– Han skal udvikle sig hos os, og i den forbindelse er der to afgørende punkter. For det første skal han have fast spilletid på højt niveau; for det andet skal han udvikle sig ved hjælp af et dygtigt trænerteam med nogle dygtige spillere. Vi kan garantere ham begge dele, så der er gode muligheder for ham, fastslår Ralf Rangnick, der også åbner for et nyt klubskifte for Yussuf Poulsen. 

– Hvis vi følger planen, vil både Yussuf og vores klub være klar til Bundesligaen inden for to-tre år, men hvis Yussuf udvikler sig hurtigere end os, er der selvfølgelig en mulighed for, at han bliver solgt videre til en større klub end vores, siger han. 

Yussuf Poulsen har fået rygnummer 9 i Red Bull Leipzig. Han kan spille sin første træningskamp for klubben mod Viktoria Köln allerede på lørdag den 6. juli.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sydafrika – Canada

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FCK-profil med hattrick i målfest

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg

Jordan – Argentina