Nicklas Bendtners koks i Wolfsburg

Bragt i Tipsbladet 6. maj

Det virkede så idiotsikkert, som det nu kan være, når noget involverer Nicklas Bendtner. Skiftet til Wolfsburg. Siden sit grimme færdselsuheld i 2009, hvor han totalsmadrede sin Aston Martin og delvist ødelagde sin lyske, havde den talentfulde angriber kun sjældent ramt noget, der mindede om topformen. Det skyldtes dels den drilske lyske, men naturligvis også, at han i den problematiske del af tiden i England har befundet sig i en træningskultur, som givetvis ikke har været god for ham.

For med det hårde kampprogram var det svært at komme i form kun gennem den daglige træning, så det virkede perfekt for livsnyderen Bendtner at komme ned til Dieter Heckings hårde disciplin i Wolfsburg.

Men Nicklas Bendtner er ikke kun fodboldlivsnyder – han tager også for sig af retterne uden for banen, hvilket adskillige forsider i de kulørte blade vidner om. Igen virkede Wolfsburg som det under omstændighederne perfekte valg oven på det endelige farvel med ungdommens Arsenal og alle Londons fristelser. For i Wolfsburg er det svært at komme galt af sted i byen, hvor det første, der møder en, er fire store skorstene på en enorm fabrik med et Volkswagen-logo så stort som bilfabrikantens sponsorat i den lokale fodboldklub klistret på siden.

På vejen mod den udprægede industriby ses bare marker, lidt skov og så flere marker. Og byens velplejede og tætklippede græsarealer stopper pænt der, hvor de afløses af renvaskede fliser, hvilket nærmest kunne ses som en slags fodboldens barmhjertige isolationsfængsel for den skandaleombruste dansker. Og motivationen burde også have været der, for han fik mere eller mindre opfyldt et lidt optimistisk økonomisk krav, da han skrev under efter en længere periode som klubløs, og i sin anden sæson i Wolfsburg fik han sågar lov til at spille i den Champions League, han altid har værdsat ganske højt. Så højt, at han i 2012 blandt andet afslog bejlere fra midten af Bundesligaen for i stedet at blive tredjevalg i Champions League-klubben Juventus med 14 minutters mesterholds-indskiftning mod FC Nordsjælland til følge.

Men tilbage til byen og klubben. Her, hvor der pænt bliver givet hånd til cheftræner Hecking inden hver træning, var der begrænsede muligheder for at træde ved siden af og miste fokus på det, alle roligans længe har drømt om; at Danmarks bedste angriber får varig succes på klubplan og overfører det til landsholdet. Men det lykkedes ikke desto mindre godt og grundigt og sluttede altså med en suspendering i midten af marts, da han dukkede 45 minutter for sent op til træning, mens den endegyldige kontraktophævelse er knapt to uger gammel.

Den perfekte klub for Bendtner?

Så de svære omstændigheder til trods lignede den tre-årige kontrakt med Wolfsburg altså noget nær en optimal løsning for Nicklas Bendtner, som afslog mange klubber på grund af et lønkrav, der var blevet pumpet i vejret af en stor kontraktforlængelse med Arsenal i 2009. Det var dengang, Bendtner var bedst – eller i hvert fald allermest lovende – og blandt andet scorede hattrick i en Champions League-ottendedelsfinale, men angriberens økonomiske forventninger var ikke fulgt med hans dalende niveau efterfølgende. Så hvorfor hentede Wolfsburg Nicklas Bendtner, og hvor stor en chance – eller risiko, om man vil – løb klubben ved at tage danskeren ind i sommeren 2014?

"Wolfsburg var tvunget til at tage chancen og prøve Nicklas Bendtner af. Inden da havde man forsøgt andre muligheder som Alvaro Morata og Romelu Lukaku. Man havde penge nok til at købe dem, men spillerne ønskede ikke at skifte til Wolfsburg. Man manglede en angriber i truppen, og med Nicklas Bendtner troede man, at der måske lå et uforløst potentiale, fordi man tidligere havde set hans evner, da han var et ungt talent,” siger Andreas Pahlmann, som er sportsredaktør på den lokale avis Wolfsburger Allgemeine.

”Da Klaus Allofs [sportsdirektør i Wolfsburg] arbejdede for Werder Bremen, havde han haft kig på Nicklas Bendtner som ung Arsenal-spiller. Dengang var han lun på måske en dag at hente ham, og det har måske også spillet ind på, at Wolfsburg hentede ham.”

”Bendtner var ikke nogen stor risiko for Wolfsburg. Det er vigtigt at notere sig. Der var ingen transfersum, og man var klar til at betale mere for andre angribere. For klubben var han nærmest en billig løsning,” mener Andreas Pahlmann og sætter altså beløbene i fodbolden i en form for perspektiv.

For i sin sidste Arsenal-kontrakt tjente Nicklas Bendtner angiveligt omkring 22 millioner kroner om året eller tæt på to millioner om måneden, og det var det beløb, han ville så tæt på som muligt, da han for to år siden havde været uden kontrakt i mere end en måned – et kritisk forløb for en spiller, der gennem flere år havde ledt gevaldigt efter kampformen. Men i Wolfsburg fik han altså angiveligt tilnærmelsesvis matchet sine lønkrav.

I kontrakten stod der også – som det er tilfældet med alle klubbens spillere – at man skal bo i en vis radius af byen, som ligger en time fra Berlin. Og siden skiftet til Wolfsburg har det da også været slut med nattelivs-eskapader som dengang, han var i nærkontakt med en taxa, eller da han kørte spritkørsel i København.

”Det startede, da man hentede Marcelinho i Berlin i 2007. Han var fra Hertha-tiden kendt for at være en del af det berlinske natteliv og optræde i tabloid-aviserne. Så man indførte en bestemt bosættelses-radius i hans kontrakt specifikt for at undgå, at han skulle bo i Berlin. Og det gjaldt også Bendtner. Han boede vist delvist på et hotel her i byen og i et hus i området,” siger Andreas Pahlmann.

Men det lykkedes altså alligevel Bendtner at gøre sig uheldigt bemærket. For eksempel når han gentagne gange mødt til opstart i klubben i en alt for dårlig fysisk forfatning. Når han poserede på de sociale medier med en cigar eller sågar en Mercedes – sådan nogle skal man nemlig lede længe efter i området omkring Volkswagen Arena, hvor alle klubbens informationsskilte er skrevet med den samme typografi, som bilgiganten benytter. Og så var der episoden fra klubbens træningslejr i Sydafrika i januar, hvor Bendtner angiveligt udtrykte højlydt utilfredshed med at skulle dele værelse med en ungdomsspiller og selv tilbød at betale for et enkeltværelse. Jo, der har været nok af negative historier at skrive om, og når præstationerne på banen samtidig ikke har opvejet dem, var det uundgåeligt, at det til sidst måtte komme til et brud med klubben, hvor ”Ordnung muss sein” under træner Hecking.

”Jeg tror aldrig, han blev vant til rytmen, man er i, når man spiller i Bundesligaen. Den var meget forskellig fra den engelske. Derovre har man mange flere kampe og mindre træning. Den er ikke lige så vigtig. I Tyskland er den altafgørende. Man spiller kun, hvis man er god til træning. Og især Dieter Hecking er en træner, der lægger stor vægt på præstationerne til træning. Ikke bare præstationen, men også ens opførsel. Hvordan man er over for holdkammeraterne,” siger Andreas Pahlmann.
”Jeg er ikke sikker på, at det var en del af Bendtners verden at gøre den slags hverdagsarbejde i hver eneste træning.”

Men var det så overhovedet perfekte forhold for en spiller af hans type, Nicklas Bendtner kom ned til i Wolfsburg, og kunne klubben have gjort noget anderledes? Ligger alle fejlene hos Bendtner?

”Jeg er ikke oppe i hans hoved, så jeg ved ikke, hvorfor han ikke drog fordel af at komme hen til den slags forhold. Jeg ved det simpelthen ikke. Og jeg er ikke sikker på, at Wolfsburg gjorde noget forkert. Han er ikke den første spiller, der er kommet til Bundesligaen eller for den sags skyld Wolfsburg fra England. Og de har alle problemer med at passe ind i starten. Nogle gange træner de to gange om dagen, hvilket jeg ikke tror, man ser i England. Selv Kevin De Bruyne og André Schürrle skulle bruge tilvænning, da de kom hertil fra Chelsea,” fortæller Andreas Pahlmann.

Fik en ærlig chance
Da Wolfsburg hentede Nicklas Bendtner, var angrebshierarkiet ikke helt så klart, som det var i danskerens sidste periode i klubben. For Ivica Olic var i sin karrieres efterår og blev solgt et halvt år senere, og Bas Dost havde kæmpet med skader og havde endnu ikke ramt den massive scoringsstime, han gjorde senere på sæsonen. Men selvom det blev helt tydeligt, at Bendtner stod bag Bas Dost, var denne sæsons spilleminutter på ingen måde et alibi for at kunne afsætte danskeren til en anden klub.

”Bas Dost brækkede foden i vintertræningen, hvilket efterlod Nicklas Bendtner som den eneste angriber tilbage. Så de sagde til ham, at nu havde han altså muligheden. Og det var en reel chance, han fik. Der gik rygter om et vintersalg af ham, men efter Bas Dosts skade afviste Klaus Allofs et salg fuldstændig, fordi man havde brug for ham,” siger Andreas Pahlmann.

”Derfra præstede han rigtigt, rigtigt dårligt til træning og i kamp, og samtidig var der episoderne med Mercedesen, og da han kom for sent. Men Schalke-kampen var dødsstødet. På banen kunne man slet ikke se, at han forstod, hvilken mulighed han stod med. Man så det måske ikke til træning, men det er, hvad det er. Til gengæld er det rigtigt problematisk, når man ikke engang kan se det i en vigtig kamp mod Schalke, som var en ligeværdig konkurrent i ligaen,” siger sportsredaktøren om den startplads i begyndelsen af februar mod Schalke, som skulle blive Bendtners sidste minutter i Wolfsburg-trøjen.

”I Dieter Heckings hoved så han ikke Nicklas Bendtner give alt, og det var, hvad han havde brug for at se. Når man oven på alle de disciplinære episoder endnu engang viste spilleren tillid og gav ham en chance, som ikke blev betalt tilbage, tror jeg, filmen knækkede.”

Ifølge Andreas Pahlmann har både Dieter Hecking og Klaus Allofs mange gange haft samtaler med Bendtner, hvor de har forsøgt at pointere over for ham, hvad han skulle gøre for at gribe sine chancer. Og da han på træningslejren i januar mødte op i alt for dårlig form, var straffen konstruktiv i form af ekstra fysisk træning. Når der skal placeres et ansvar for det ulykkelige forhold, vil Andreas Pahlmann altså ikke pege på Wolfsburg.

”Man kan sige, at den eneste fejl fra Wolfsburgs side var at skrive kontrakt med ham. For de havde virkelig brug for en angriber, de kunne stole på. Men han var ikke en økonomisk risiko. Set i bagklogskabens lys var risikoen dog alligevel for stor, kan man konkludere.”

De negative historier og vibrationer fra Bendtners side har dog ikke været noget, journalisterne på Wolfsburger Allgemeine har bidt mærke i, når de dagligt har været forbi Wolfsburg-træningerne.

”Der har ikke været noget at bemærke. Men man skal også passe på med at se en træning og analysere for meget på, om en spiller så sur eller glad ud. Det kan man ikke se til træning. Det vigtige er relationerne imellem spillerne og trænerne, og det kan man forsøge at se på banen, men i virkeligheden viser den sig i samtalerne – og dem kan man jo ikke høre. Det andet er for nemt at fejltolke på,” mener Andreas Pahlmann.

Og han forstår godt, hvorfor klubben troede på, at de kunne rette Bendtner ind og forløse hans potentiale, for det er tidligere lykkedes for klubben at få succes med spillere, som ellers har haft tendens til at bryde med de strikse tyske konventioner for, hvordan en fodboldspiller skal gebærde sig.

”Marcelinho er et godt eksempel. Han opførte sig ganske roligt i Wolfsburg. Der var ingen nattelivshistorier, og han var altid blandt de første til at møde op til træning. Han løb altid forrest under opvarmningen. Steffen Effenberg sluttede sin Bundesliga-karriere i Wolfsburg og gjorde det nogenlunde på banen, men havde til gengæld en rigtigt god indflydelse på resten af holdet. Han var en rollemodel for de unge spillere og talte meget med dem,” siger Andreas Pahlmann.

Men den kasse falder Nicklas Bendtner altså ikke ned i, og nu er han fortid. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan tale om, at han har sat et aftryk i klubben?
Ingen ”tid efter Bendtner”

:For som dansker kan det være svært at vurdere, hvordan landets bedste angriber og mest profilerede fodboldspiller omtales i udlandet. Historierne om Nicklas Bendtner har især koncentreret sig om ”Lord Bendtner”-jokes, men hvor stort et fodspor har han egentlig sat i Wolfsburg – positivt som negativt?

”Man kan ikke tale om ”tiden efter Bendtner”. Han har slet ikke efterladt noget fodspor. Han var en middelmådig Bundesliga-spiller, og der var et stort spring fra hans præstationer og så til medieinteressen fra især Danmark. Jeg har fået adskillige opkald fra danske kollegaer, som ville høre, hvordan han havde været til træning, om han kom for sent, hvilken bil han kørte i og så videre. Jeg vidste det ikke, og for at være helt ærlig var jeg også ligeglad. Han var slet ikke så vigtig. Han er en fodnote og har aldrig været mere,” svarer Andreas Pahlmann kontant.

”Jeg ved godt, at han er et stort navn i Danmark og er rigtigt vigtig for det danske landshold. Og hvis tingene var gået bedre for ham i Wolfsburg, var I måske kommet med til EM. Det er også en del af historien,” påpeger han.

”Han var slet ikke noget specielt hernede. Selvfølgelig kiggede vi som med alle andre nye spillere på, hvad der var interessant ved ham. Og det var selvfølgelig alle ”Lord Bendtner”-vittighederne. Hans forhold til Julie Zangenberg var interessant. Det fik en del fokus i starten, men den mest interessante periode med Nicklas Bendtner var altså de to-tre første dage. Derefter var han ikke specielt interessant og fik ikke specielt meget opmærksomhed.”

Men de mange negative historier og angriberens til tider lidt kantede interview-facon er faktisk ikke noget, der har fået folkene på Wolfsburger Allgemeine til at tænke dårligt om Nicklas Bendtner. Fra deres side har kontakten altid været positiv.

”Det skal ikke misforstås. Jeg synes, han var en flink fyr. Når vi lavede interview med ham, var der slet ingen problemer. Vi lavede to større interview med ham, og i begge tilfælde var de ganske underholdende at lave. Jeg har også haft små snakke eller bare bemærkninger med ham ude på træningsbanen, og der skilte han sig slet ikke ud fra sine holdkammerater,” fortæller Andreas Pahlmann.

Og med eller uden Bendtner skal han nu nok også få fyldt sin avis, selvom der heller ikke længere bliver europæiske midtugekampe at skrive om. For siden danskerens suspendering og senere afgang er det kun lykkedes at slå Real Madrid, og det er ikke længere muligt at nå noget i ligaen. Men Andreas Pahlmann ser positivt på det.
”Så slipper jeg for at arbejde tirsdag og onsdag aften.”

Og det gør Nicklas Bendtner nok også i de kommende år.