Ajax-træner puster til debatten: FCM er langt foran andre danske hold

FC Midtjylland er tydeligvis det bedste hold i Danmark, mener Ajax-træner Erik ten Hag før onsdagens CL-kamp.



FC Midtjylland kommer ind til onsdagens Champions League-kamp med sejre og selvtillid i bagagen, og måske er selvtilliden styrket efter ros fra Ajax-træner Erik ten Hag.

Siden 1-2-nederlaget til Ajax i Herning for tre uger siden har midtjyderne hentet to vigtige sejre i Superligaen og vundet en pokalkamp.

Det er også blevet bemærket hos ten Hag, der konkluderer, at ingen af de andre danske hold nærmer sig FC Midtjylland for tiden.

– Vi vidste selvfølgelig, det var et godt hold. De er i god form og tydeligvis de bedste i Danmark. De vandt i København og mod nummer tre og står langt foran de andre hold. Det er et rigtigt godt hold, vi skal spille mod, siger Ajax-træneren på et pressemøde tirsdag.

Læs også:Dansk Malmö-spiller med uvis fremtid: Men ingen stress eller panik

I det omvendte opgør fik hollænderne en drømmestart med to mål på 12 minutter. Men derefter gik gæsterne ned i kadence og tillod FC Midtjylland at skabe en række store chancer, hvoraf den ene førte til et mål af FCM-profilen Anders Dreyer.

Ten Hag har opskriften klar til at undgå en gentagelse.

– Vi skal være meget bedre, når vi har bolden. De første 20 minutter gik perfekt, og vi scorede to gode mål. Derefter var vi dårlige, når vi havde bolden. Vi var dårlige i vores positionsspil. Det kan ske.

Det første møde fik en dramatisk optakt, da en stribe Ajax-spillere blev testet positive for coronavirus dagen før kampen på dansk jord.

Læs også:Ny nedtur for FCK: Historisk overhaling af FC Midtjylland

Det førte til, at Ajax-træneren blot udtog 17 spillere, men senere stødte profiler som André Onana og Davy Klaassen alligevel til truppen og kunne være med til opgøret.

Samme scenarie skal man ikke frygte til onsdagens kamp, forsikrer Erik ten Hag.

– Alle er blevet testet negative og kan være med.

– Det er rart, at vi allerede ved nu, at alle testene gav et godt svar, så alle kan spille, siger træneren.

Før onsdagens opgør har Ajax fire point på andenpladsen. Midtjylland er sidst med nul point. På første- og tredjepladsen finder man henholdsvis Liverpool og Atalanta.
/ritzau/

Læs også:– Jeg kunne ikke tilpasse mig 100 procent
Læs også:Optakt: AFC Ajax – FC Midtjylland
Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Eriksen til Real Madrid i vild byttehandel




LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni



Optakt til Viborg FF - FC Midtjylland LIVE

Superliga-LIVE: SL-klub udlejer udlænding

Siger op: Superliga-ekspert stopper

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: FC København afviser millionbud

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FC København bekræfter transfer

Anton Gaaei-handel meldes død

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK

Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul