Allan Ravn-interview: Blevet spurgt om Bayern-målet hver uge i 20 år

Det var den 16. september 1998, at Allan Ravn i sidste minut af Brøndbys kamp mod Bayern München først lobbede bolden over det tyske forsvar, inden han fra kanten af feltet lobbede bolden ind over målmand Oliver Kahn via stolpen. 2-1. Brøndby havde på tre minutter vendt et forventeligt nederlag til en sensationel triumf, og de 40.000 tilskuere i Parken gik amok i jubel.

20 år efter vil Allan Ravn, som lagde støvlerne på hylden i 2003, da heller ikke lægge skjul på, at målet blev det definerende øjeblik i hans karriere.

– Jeg har i min karriere haft mange peaks, men med årene er det blevet den højeste, siger den tidligere midtbanespiller.

Selvom der er gået to årtier siden scoringen, er målet stadig et tilbagevendende tema i Allan Ravns liv.

– Den sande historie om det mål er, at der ikke er gået én eneste uge siden da, uden at jeg er blevet konfronteret med det. I hver eneste uge i 20 år er der altid nogen, der har spurgt ind til det. Om det så er en telemarketingsælger, der spørger: ‘Er det dén Allan Ravn?” Det er et spørgsmål, jeg får tit.

Selve kvalifikationen til turneringen, hvor Brøndby slog slovakiske Kosice, husker Allan Ravn ikke så meget af.

– Men jeg husker tydeligt den periode vi var i, som hold og som klub. Siden 1995 var der en periode, hvor vi var uhyggeligt stærke. Jeg kan tydeligt huske den energi og den power, der var i truppen, siger han.

Irriteret over lodtrækningen
Men efter den samlede 2-1-sejr over Kosice havde Brøndby altså spillet sig i det forjættede land. AaB var den eneste anden klub, der på det tidspunkt havde deltaget i et Champions League-gruppespil.

Lodtrækningen udartede sig så bizart, at Brøndby i gruppespillet skulle op imod Manchester United, Bayern München og Barcelona, som blev henholdsvis engelske, tyske og spanske mestre i den sæson. De to førstnævnte mødtes endda i en legendarisk finale den sæson.

– Jeg kan huske, at jeg faktisk var ret irriteret over den gruppe, vi trak. Der var mange, der var henrykte over det her fodboldeventyr, vi skulle ud på. Men jeg har det sådan, at hvis vi havde spillet 20 år i træk, så var vi stadig ikke gået videre fra den gruppe. Vores trup var så stærk, at med en anden lodtrækning kunne vi måske være gået videre, siger Allan Ravn.

Brøndby havde i årene inden klaret sig godt i Europa, hvor holdet i 1995/96-sæsonen eksempelvis slog Liverpool ud af UEFA Cuppen, inden det blev til et knebent nederlag mod Roma i ottendedelsfinalen. Så selvom, at den danske klub var miniputten i dødens gruppe i 1998/99-udgaven af Champions League, var det ikke uvant for Brøndby-spillerne at spille store europæiske kampe. Frem imod Bayern München-kampen var der da heller ikke nogen markant anderledes stemning i truppen.

– Det var ikke noget, der blev gjort mere ud af end normalt. Vi havde gjort det ret godt i Europa i et par år, og klubben var god til at orkestrere faste rytmer op til Europa Cup-kampene. Noget så lavpraktisk som mødetidspunkterne og menuen. Hvornår vi skulle på gåtur, og hvornår der var taktikmøde. Så vi havde trænet de her rutiner i nogle år. Og man bliver bare bedre, når man træner det.

På ét punkt var der dog i Champions League en væsentlig forskel.

– Dér, hvor forskellen var, det var ved taktikmøderne, hvor man kendte alle navnene. Man vidste, hvem det var, husker Allan Ravn.

I kampen mod Bayern München i Parken holdt Brøndby stand i 76 minutter, indtil Markus Babbel bragte tyskerne i front. Det lignede således et ærgerligt, men hæderligt nederlag til danskerne. Men i det 87. minut lavede Thomas Helmer så et selvmål efter et indlæg fra Søren Colding.

– I realiteten spillede vi en okay kamp. Vi blev holdt inde i kampen af Mogens Krogh, som spillede en af sine bedste kampe nogensinde. Han var en meget vigtig brik. Han reddede os. Det er der ikke så mange, der kan huske i dag, på grund af mit mål. Det er lidt synd for Mogens, siger Allan Ravn.

Lyden af glæde
Efter udligningen pressede Bayern München på for at få scoret sejrsmålet. I stedet skulle det dog ende med at gå helt galt for Ottmar Hitzfelds tropper, da bolden blev sparket højt frem mod Allan Ravn, som modtog den kort inde på tyskernes banehalvdel.

– Jeg kan ikke huske, om uret lige akkurat havde rundet de 90 minutter eller ej. Nu skal det ikke lyde som om, at jeg ikke sidenhen har set målet. Jeg har set det mange gange. I sekvensen op til målet var rytmen i kampen lidt stillestående, og min position på banen var anderledes, end den havde været i resten af kampen. Jeg var kommet 20 meter længere frem i forhold til min normale startposition, husker Allan Ravn.

– Da jeg fik lobbet bolden over den første mand, var der pludselig kun én forsvarer og så målmanden tilbage. Der kan jeg huske, at det var lidt overraskende. Mine overvejelser var i det øjeblik, om jeg skulle forsøge, at gå udenom den sidste forsvarer, eller om jeg bare skulle skyde. Men jeg havde simpelthen ikke mere benzin i tanken, og jeg kunne se, at Oliver Kahn var gået lidt ud af sit mål. Da jeg sparkede til bolden, skred jeg lidt ud i græsset, men jeg ramte alligevel bolden fint. Jeg klagede i hvert fald ikke over banens beskaffenhed, siger Allan Ravn og griner.

Bolden sejlede henover Oliver Kahn og gik ind via stolpen helt oppe i målhjørnet, og Parken eksploderede nærmest i eufori.

– Dem, der har været på et stadion ved, at det er en helt speciel lyd, når der bliver scoret. Lidt som en eksplosion, men det er mere lyden af glæde. Det var fuldstændig fantastisk, og det rungede for ørerne. Hvis scoringen var faldet i for eksempel det 67. minut, havde det nok været lidt anderledes. Men de havde dårligt nok tid til at give bolden op. Det var en uvirkelig følelse, siger den tidligere Brøndby-spiller.

Ikke krammere og kindkys
Selvom Brøndby på sensationel havde besejret de tyske giganter, var det dog ikke sådan, at spillerne svævede på en lyserød sky i de efterfølgende uger, fortæller Allan Ravn. 

– Stemningen var fantastisk efter kampen, men i elitesport er det også sådan, at selvom man skal forsøge at holde fast i den positive energi, så skal man også hurtigt videre til det næste. Der venter altid en ny kamp, siger han.

– I sådan et miljø er det mere sjove og kække bemærkninger, end det er krammere og kindkys. Det er mere den der tro på, at vi kan udrette noget sammen.

Brøndby-spillerne kom da også efterfølgende lidt mere ned på jorden, da Manchester United besejrede danskerne med 6-2 i Parken og med 5-0 på Old Trafford.

– Det er sjovt, at vi taler sammen lige i dag, for jeg har faktisk for første gang set United-kampen i går aftes sammen med min søn. Kampen på Old Trafford. Der kunne jeg se, at kvaliteten af de hold, vi mødte, simpelthen bare var så høj. Det var så langt over toppen af Superligaen. Især United-kampen på udebane. Tempoet var fra start virkelig højt, men det, der var udslagsgivende var, at de havde to-tre gear mere, som de trådte op i en gang imellem, siger Allan Ravn.

Alle husker målet
Efter karrieren som professionel fodboldspiller har Allan Ravn arbejdet i erhvervslivet, hvor han har kunnet bruge meget af det, han lærte som elitesportsmand. 

– Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er de her Champions League-kampe, der har givet mig noget med videre i erhvervslivet. Men det er klart, at målet mod Bayern München har betydet, at jeg ikke kan have en uge, hvor jeg ikke bliver spurgt ind til det. Alle har en relation til det mål, siger han. 

– Det, jeg til gengæld har taget med videre, er det med, at være på, når du skal være på. Det tager nogle år at lære at bruge det i erhvervslivet, at lære at bruge den metodik.

Allan Ravn vil dog ikke lægge skjul på, at det var en uforglemmelig oplevelse at spille på stadions som Old Trafford og Nou Camp.

– Jeg kan sige, at jeg har været på Old Trafford uden at have set banen oppefra. Det er helt klart noget, der ligger tungt i min hukommelse. Og det er lige så meget, fordi at det er det, som folk husker. Jeg husker for eksempel også mit første DM som enormt stort. Og jeg husker pokalfinalerne som noget enormt stort. Men det, som folk husker, det vil altid være målet mod Bayern München. 

Den dag i dag kan Allan Ravn nogle stadig blive overrasket over, hvor meget målet mod Bayern München har betydet.

– Jeg bliver stadig forundret over det eftertryk, det mål har sat. Og i dag er jeg virkelig stolt af, at have været med i en periode i klubben, hvor vi var på så højt et niveau, siger Allan Ravn.