Stort samtaleemne – her er Achouris svar

Jacob Neestrup ville gerne have haft budt Dortmund mere op til dans, end FC København gjorde, og så var det uundgåeligt, at straffespark og manglen på samme ville fylde noget efter kampen.



PARKEN (Tipsbladet): FC København var længe med i kampen mod Dortmund, men midtvejs i anden halvleg knækkede hjemmeholdet.

En holdeforseelse af Lukas Lerager betød straffespark til Dortmund, og kort efter opstod der to situationer i tyskernes straffesparsfelt, hvor Viktor Claesson og Youssoufa Moukoko blev nedlagt.

Dommer, Danny Makkelie, vinkede afværgende, og det kom FC København sig aldrig over og tabte med 4-2.

I mixed zone var straffesparket til Dortmund og de mulige straffespark til FC København selvsagt et stort samtaleemne.

– Jeg synes, straffesparket var en smule billigt, og det ødelagde lidt vores rytme, selvom jeg ikke vil tale om dommeren. Jeg synes, vi spillede fint, men vi døde en smule mod slutningen af kampen. Vi skal tage de positive ting med videre og knokle på, siger Achouri og uddyber om situationen med Claesson.

– Jeg har ikke set den igen, så jeg vil ikke tale så meget om det. Men ifølge mig og med min position på banen, synes jeg, det var i overkanten. Vi spiller Champions League, så jeg synes, det er lidt for let, og det ødelagde vores rytme, siger tuneseren.

Viktor Claesson kommenterede også situationen i mixed zone.

– Den kan vel også dømmes. Jeg forsøger at gå på bagerste stolpe, og jeg føler, at jeg bliver holdt, så den kan vel dømmes, men det ville han (dommeren, red.) ikke.

Lukas Lerager begik et straffespark, som Dortmund vekslede til en 2-1-føring. FC København kom sig aldrig herefter. Foto: Alamy.

Vi taber fortjent, siger Neestrup

Der var også en situation kort efter, hvor Moukoko blev nedlagt i Dortmunds straffesparksfelt, men Danny Makkelie vinkede igen afværgende. Efterfølgende blev Jacob Neestrup tildelt et gult for brok, hvilket siger lidt om, hvad hans holdning var til situationen.

– Det blev dømt den ene vej, og den anden vej blev det ikke. Sådan er det en gang imellem, og det må man leve med, siger Jacob Neestrup, der herefter kommenterede generelt på minutterne omkring Dortmunds straffespark og de mulige forseelser til FC København.

– Jeg synes, vi responderer godt på scoringen til 2-1 efter straffesparket. Vi har et par hele og halve muligheder for at få bragt balance i regnskabet. Dem tager vi ikke helt vare på, og det skal du gøre i en kamp som den her. Suzuki har også en pæn mulighed, og vi har et par afslutninger fra distancen, men skal du vinde en kamp som i dag eller spille uafgjort, skal du score på de muligheder, du har (set over hele kampen, red.).

Omvendt var Dortmund kyniske og scorede på deres chancer, som de faktisk ikke kom til mange af. Derfor var der mere at hente for FC København i kampen, som alligevel sluttede med tysk dominans.

– Vi ville gerne have haft budt dem endnu mere op til dans, men præmissen i dag var lidt anderledes, end den har været til andre Champions League-kampe. Spillerne gør alt, hvad de kan, men vi ender med at tabe fortjent til et hold, der er bedre end os. De viser, der er stor forskel på de to hold i den sidste tredjedel af kampen.

Jacob Neestrup var i øvrigt glad for ikke at notere sig flere skader på sit FC København-mandskab, mens han mente, det ville være ”utroværdigt” at tale om chancerne for videre avancement efter et point i tre kampe.





Mike Tullberg: ‘Mikael Uhre er fantastisk’




Pokalfinale Parken FCK Silkeborg FC København LIVE

Superliga-LIVE: Nyt krav til pokalfinalen

FCM skrev dansk fodboldhistorie på Amager

Afvist i Danmark: Nu har han tæmmet mægtige Bayern

Laudrup forstår intet af Højlund-beslutning

Medie: Storklub skal ansætte Bo Henriksen

‘Jeg troede de ville have Thomas Frank’

Nu fortæller Sean Klaiber om dramaet i Brøndby

Udlejet Brøndby-spiller med helt vild præstation



LIVE

Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool

Forhandlede med Niels Frederiksen

Surt show Riemer: Landsholdsprofil ude med skade

FCK-talent: ‘Vi var nok ikke det bedste match’

Hylder Dorgu: ‘Fantastisk spiller’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FC København – AC Horsens

Hylder Andreas Christensen: Derfor han er i Barça

Afsløring: FCN henter toptalentet Issa Kone

‘Han mobbede Højlund’

Transfervarm stjerne: Intet var bedre end Brøndby

Markant klausul i tidl. Brøndby-spillers transfer

Revset af Viaplay-ekspert: Nu svarer AGF-komet

Superliga-klub har skuffet i 15 år



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Noget for FCK? Søger ny klub på LinkedIn

Flere profiler ude af FCK-truppen

Bekræfter FCK-exit? ‘Der er noget under opsejling’

Stjerne valgte SL-rival: ‘Et nederlag for FCK’

Frederik Birk scorer nyt job

Drømmer ‘110 procent’ om FC København-comeback

AGF-boss joker: Han bliver sat af igen

‘Jeg er den bedste udgave af mig selv hidtil’

Her kan du se Sundby Boldklub mod FC Midtjylland

Lyngby kæmpede sig til pokalsejr

Undrer sig over FCK-salg: Giver et problem