Jürgen Klopp regnes i dag blandt verdens absolut største trænere, og på lørdag står tyskeren foran sin tredje Champions League-finale på seks sæsoner, når Liverpool møder Tottenham i Madrid.
Det var nok få, der for 12 år siden havde set for sig, at Klopp skulle drive det så vidt. Dengang, i sommeren 2007, var Klopp netop rykket ned i 2. Bundesligaen med Mainz. Den tidligere FC København-spiller Bo Svensson fik dog dengang et positivt indtryk af Klopp, der overtalte danskeren til at skifte fra Mönchengladbach til Mainz.
– Det største indtryk, jeg fik af Klopp, var da jeg skulle skriver under. Samtalen med ham var udslagsgivende for, at jeg valgte at tage til Mainz. Jeg fløj derned, og han hentede mig i lufthavnen. Der var en halv times kørsel hjem til ham, og samtalen flød ret nemt, fortæller Bo Svensson, der i dag er ungdomstræner i Mainz.
– Det var meget uformelt. Han var meget venlig, og vi snakkede om stort og småt. Han inviterede mig hjem til hans familie til kaffee und kuchen (kaffe og kage, red.). Så sad vi der et par timer, og snakkede om løst og fast med hans familie, og derefter talte vi om hans planer med mig. Jeg kan huske, at jeg gik derfra med en stor overbevisning, selvom jeg ikke kendte specielt meget til klubben.
Store menneskelige evner
Bo Svensson nåede dog kun at have Jürgen Klopp som træner i én sæson, før tyskeren dragede videre til Dortmund i 2008. Og i den sæson opnåede Svensson kun ganske få kampe, da han var plaget af skader. Den danske forsvarsspiller fik dog et indblik i den nuværende Liverpool-træners arbejdsmetoder.
– Han har selvfølgelig udviklet sig noget siden da, men det, der står som overskriften, det er hans menneskelige evner. Hans evne til at få det bedste ud af folk, og til at få spillerne omkring sig til at føle sig specielle. Han formår virkelig at få folk bag sig. Hans personlighed er ikke sammenlignelig med andre toptræneres. Han har virkelig karisma og udstråling.
Bo Svensson mener, at der er visse lighedstegn mellem Liverpools spillestil i dag og Mainz’ spillestil dengang.
– Han har selvfølgelig udviklet sin stil, men der er nogle komponenter, der går igen. Han vil gerne have, at hans hold dominerer modstanderen fysisk. Der skal løbes nogle meter. Til gengæld vil jeg sige, at det nuværende Liverpool-hold får bragt bolden mere konstruktivt ind på den sidste tredjedel. I Mainz var der ikke lige så meget fokus på spil med bolden. Der var det mere et højt pres, hvor han kørte meget intenstivt og satsede meget på omstillinger. Det galdt om at komme hurtigt op på modstanderens banehalvdel.
– Det har han selvfølgelig taget med til Liverpool, men jeg vil sige, at de tager nogle flere pauser med bolden. De formår at finde løsninger mod hold, der står lavt på banen. Det hjælper selvfølgelig også, at han har spillere af en anden kaliber til rådighed.
Rost for sin formidlingsevne
Selvom Bo Svensson var imponeret af Klopp i 2007/08-sæsonen, så erkender danskeren, at han ikke havde forudset, at Klopp skulle blive en megastjerne.
– Nej, det havde jeg ærligt talt ikke. Men man skal huske på, at han faktisk allerede var et ret stort navn, fordi han havde fået Mainz på landkortet (Jürgen Klopps Mainz rykkede i 2004 for første gang i klubbens historie op i Bundesligaen, red.). Han havde skabt et navn for sig selv i Tyskland under VM-slutrunden, hvor han var tv-ekspert.
– Der fik han utroligt god respons for sin formidlingsevne. Folk kunne godt lide at se på og høre på ham. Så han var faktisk et ret stort navn, i forhold til at han trænede en forholdsvis lille klub som Mainz.
Selvom Klopp ofte fremstår som en jovial og venskabelig type, så slår Bo Svensson fast, at tyskeren absolut ikke er bange for at skære igennem.
– Meget af hans succes er bundet op på hans karisma og hans evne til at håndtere både gruppen og enkeltpersonerne. Han er ikke en træner, der ikke giver spillerne sin kontante mening. Men det er ikke sådan en personlig kritik, han kommer med. Det er altid fagligt baseret. Når det ikke var godt nok, så fik vi det også at vide. Men der var ingen tvivl om, at hans intention aldrig var andet, end at vi skulle blive bedre.
– Hans formidlingsevne er hans store styrke, både overfor over pressen, fansene og spillerne. Han ved, hvordan man sælger tingene rigtigt. Han stiller store krav, men samtidig udstråler han også altid en overskudsfornemmelse.
TIPSBLADET SPECIAL Quiz til kampen – nyt format til Champions League
INTERVIEW
Bekræfter FCK-exit? ‘Der er noget under opsejling’
NYHEDER
Superliga-klub har skuffet i 15 år
EKSPERT
Forlader FCK: ‘Virker demotiveret og uengageret’
INTERVIEW
Svensson med skadestatus: ‘Han bliver ikke klar’
NYHEDER
Født i Danmark – nu henter storklub ham
NYHEDER
Bekymret for Superligaen: ‘Det er stukket helt af’
EKSKLUSIVT
Bekræfter forhandlinger med Superliga-klub
LIVE
Superliga-LIVE: AGF bekræfter racistiske tilråb
Lyngby kæmpede sig til pokalsejr
Barcelona med drømmescoringer i CL-sejr
NYHEDER
Frederik Birk scorer nyt job
HELT VILDT
Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Græsk storklub køber Horsens-talent
EKSKLUSIVT
Vild stemning venter: ‘Det er Brøndby-‘light’
NYHEDER
– Det gjorde vi ikke godt nok under Neestrup
TRANSFER
Finsk profil præsenteres snart i Superliga-klub
MEDIE
Tidl. SL-profil forhandler med traditionsklub
NYHEDER
Trods fravær: Schwartau får ‘vigtig rolle’
MEDIE
Dansker hyldes for pragtpræstation mod Bayern
OPTAKT
Napoli – Arsenal
FANKLUBBEN Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution
AGF-boss joker: Han bliver sat af igen
NYHEDER
FCK-stjerne på vej væk?
TRANSFER
Medie afslører vild detalje om FCK-transfer
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 7. runde
AVIS
Silkeborg-fans indberettet for racisme
DAGENS SPILFORSLAG
Scoringer i Prag
OPTAKT
Liverpool – Atletico Madrid
Her kan du se Napoli mod Arsenal
EKSKLUSIVT
Efter FCK-kritik: Speakman har ramt noget rigtigt
INTERVIEW
Superliga-tendens: ‘Det er ærgerligt’
NYHEDER
