Chelsea i stor triumf: Smadrer italiensk gigant

Juventus fik ikke et ben til jorden på Stamford Bridge, mens danske Søren Rieks scorede i Malmø.



Formstærke Chelsea buldrer også frem i Champions League, hvor sidste sæsons vinderhold nu er klar til ottendedelsfinalen.

Thomas Tuchels mænd leverede en mindre magtdemonstration hjemme mod Juventus, der blev slået 4-0 og måtte se Chelsea overtage førstepladsen i gruppe H inden sidste spillerunde.

Gæsterne kan trøste sig med, at de allerede var sikre på avancement inden kampen. Men ellers var der nærmest intet at glæde sig over for den traditionsrige klub, der fik en fodboldlektion.

Trevoh Chalobah scorede kampens første mål midt i første halvleg. Antonio Rüdiger nåede højest i feltet, og selv om bolden ramte hans arm i processen, lod dommeren spillet fortsætte, så Chalobah kunne banke kuglen i nettet.

Bedre blev det ikke efter pausen for Juventus, der blev slået knockout af to scoringer med tre minutters mellemrum.

Efter ti minutter hamrede den målfarlige back Reece James bolden ind bag Wojciech Szczesny.

Kort efter kunne Callum Hudson-Odoi gøre det til 3-0, mens Juventus-defensiven så faretruende vakkelvorn ud.

Dermed havde Chelsea egentlig gjort sit. Sikret sig tre point og sikkert avancement og samtidig gjort sig bedst i det indbyrdes regnskab med Juventus.

Alligevel satte Timo Werner endnu en streg under Chelseas dominans ved at score englændernes fjerde mål i kampens tillægstid.

Sidste spillerunde kommer nu til at handle om, hvem der skal slutte på førstepladsen. Chelsea kan selv afgøre sagen ved at slå Zenit Sankt Petersborg på udebane.

Mens Andreas Christensen så hele opgøret fra bænken, kom en anden dansker i fokus i gruppens anden kamp.

Det lykkedes nemlig Søren Rieks at slette nullet fra spalten med Malmö-mål i denne udgave af Champions League.

Efter fire kampe uden skånske scoringer bragte den tidligere Esbjerg-spiller sit hold foran 1-0 mod Zenit.

Rieks sparkede bolden fladt i nettet i kampens 28. minut efter fint småspil på kanten af feltet.

Det lignede længe en Malmö-sejr, men glæden blev spoleret to minutter inde i tillægstiden, da Yaroslav Rakitsky udlignede på straffespark.

Det var gæsternes andet forsøg fra 11-meterpletten i opgøret. Tidligere i halvlegen måtte angrebsveteranen Artem Dzyuba se sit svagt udførte straffespark blive pareret af Malmö-keeper Johan Dahlins ben.

Med resultatet fik Malmö og træner Jon Dahl Tomasson endelig det første point i turneringen. Men holdet er fortsat sidst i gruppen tre point efter Zenit.

/ritzau/





► LIVE

LIVE: To danskere på tavlen i Europa

Hvad i alverden skete der dér, AGF!?

Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’

16-årig Superliga-komet bjergtager alle

Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe

Intet skifte til Brøndby: ‘Kan være tusind grunde’

Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Brøndby-stjerne ude? ‘Kadaveret giver lyd fra sig’

‘Han har altid været et problem for Portugal’

AC Horsens – Randers FC

Andreas Cornelius-agent langer ud

Stop klynkeriet, FCK – I tabte på banen!



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

IFR-leder: Her falder Man City-straffen

Dansk TV-boss jubler: ‘Har aldrig været SÅ heldig’

Klar besked til Jose Mourinho og Real Madrid

Carricks afløser? Har allerede kontaktet Man Utd

– Så er han nok færdig Manchester United!

Her kan du se FC København mod Braga

Superliga-duo jagter Brøndby-spiller

Verdensstjerne aflyser foredrag i Danmark



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Flere stjerner utilfredse med Man Utd-ledelse

Lisandro Martinez til samtale med United-chefer

Farzam om FCK: Falder tilbage på transfervinduet

LIVE: Sådan gik det FCK og FCN

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’

FC København – Braga

Gent – AGF

Hearts – FC Nordsjælland

‘Virkelig vigtigt for dansk fodbolds fremtid!’

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.