Kampen på Nou Camp onsdag den 28. april 2010 mellem Barcelona og Inter huskes måske bedst for Jose Mourinhos ekstatiske jubeltur på grønsværen efter slutfløjtet, og en bittter Victor Valdés, der forgæves forsøgte at stoppe portugiseren.
Trods 1-0-sejren til Barcelona den aften var det Mourinho og Inter, der var klar til Champions League-finalen efter 3-1-sejren i Milano ugen forinden.
Inter vandt efterfølgende finalen mod Bayern München i Madrid, og José Mourinho vandt dermed sit andet Champions League-trofæ efter triumfen med FC Porto i 2004. Og Inter vandt turneringen for første gang siden 1964/65-sæsonen.
Portugiseren trak således det længste strå i 2010, men sidenhen er det Guardiola, der har opnået den største anerkendelse i fodboldverdenen. Det er tvivlsomt, om der i dette årtusinde har eksisteret en mere intens trænerrivalisering end den, der har været mellem José Mourinho og Pep Guardiola de seneste ti år.
Det var en rivalisering, der nåede sit klimaks i årene efter Mourinhos skifte til Real Madrid. Men dysten blev for alvor sparket i gang dengang i april 2010.
Vi tager her et nærmere kig på semifinalebraget mellem Barcelona og Inter i 2010 i anledning af, at de to klubber onsdag aften mødes på Camp Nou for første gang siden dramaet for otte år siden.

Kendte hinanden fra halvfemserne
Både José Mourinho og Pep Guardiola var i deres anden sæson med deres respektive klubber, da Barcelona og Inter mødtes i Champions League-semifinalen i 2009/10.
Mens Guardiola havde vundet the treble med Barcelona i sin første sæson som cheftræner, måtte Mourinho nøjes med et italiensk mesterskab i sin første sæson som Inter-træner.
Mourinho var løbet ind i en fyring i Chelsea, på trods af et par yderst succesrige sæsoner i London-klubben. Men efter et sabbatår var portugiseren tilbage i trænergerningen, da Inter hyrede The Special One i 2008. Guardiola var til gengæld blot i sin anden sæson som cheftræner på højeste niveau, men blev efter sin fænomenale debutsæson regnet som lidt af et geni.
De to trænere kendte desuden hinanden godt fra deres fælles tid i Barcelona i årene 1996 til 2000, hvor Guardiola var spiller, og Mourinho var assistent under Bobby Robson og Louis van Gaal.
Dengang havde Guardiola og Mourinho et godt forhold, men relationen blev væsentligt mere anstrengt i takt med, at deres rivalisering nåede nye højder.

Flyvende Inter med 3-1-sejr på hjemmebane
Mourinho og Guardiola havde faktisk allerede mødt hinanden i gruppespillet i efteråret 2009, hvor Barcelona vandt 2-0 på Nou Camp efter, at det første opgør i Milano var endt uden mål.
Spanierne snuppede førstepladsen i gruppen, men Inter klarede sig videre på en andenplads, og nåede frem til semifinalen efter blandt andet at have slået Mourinhos tidligere klub, Chelsea, ud. Barcelona havde i kvartfinalen slået Arsenal ud, til trods for Nicklas Bendtners tidlige føringsmål på Nou Camp.
I semifinalen stof Barcelona og Inter så igen over for hinanden. Barcelona var som forsvarende Champions League-vindere favoritter inden det første opgør i Milano, men Mourinhos stærke Inter-hold leverede en pragtpræstation på hjemmebane foran 80.000 tilskuere.
Pedro bragte ganske vist spanierne planmæssigt foran efter 19 minutter, men den tidligere Real Madrid-spiller, Wesley Sneijder, fik udlignet kort efter. Kort inde i anden halvleg bragte Maicon så italienerne foran efter et kontraangreb. Og opgaven blev for endnu sværere for Guardiolas mandskab, da Diego Milito efter en times spil headede Inter på 3-1.
Flere mål kom der nemlig ikke i Milano, og Barcelona skulle derfor score to gange i returkampen for at nå finalen.
90 minutters sandt drama
José Mourinho kom ikke til Nou Camp for at spille sprudlende offensiv fodbold den onsdag aften i april 2010. Mens hjemmeholdet var tiljublet som et hold, der mestrede det smukke spil, var Mourinhos mandskab mere kendt for en catenaccio-jerndefensiv og giftige kontraangreb.
Inters aften blev bestemt ikke nemmere, da Thiago Motta efter 28 minutter blev udvist efter en hånd i ansigtet på Sergio Busquets. Det øgede ikke ligefrem Inters i forvejen yderst begrænsede offensive ambitioner, og italienerne var da også belejret omkring feltet i størstedelen af kampen.
Ind ville bolden dog ikke for Barcelona før det 84. minut, hvor Gerard Piqué lavede en fiks dribling og scorede i et tomt mål. Men målet kom en kende for sent for katalanerne, som dog fik bolden i nettet til 2-0 i overtiden ved Bojan. Desværre for dem fløjtede dommeren for hånd på bolden i opspillet.
Inter var dermed i finalen, og José Mourinho var ikke længere en populær mand i Barcelona, da han efter slutfløjtet spurtede rundt på Nou Camp og jublede over resultatet.

En langvarig rivalisering
Kampene mellem Inter og Barcelona i 2010 blev startskuddet til en lang rivalisering mellem Mourinho og Guardiola. Efter finalesejren over Bayern München skiftede José Mourinho i sommeren 2010 til Real Madrid, hvilket førte til endnu flere intense møder med Barcelona og Guardiola.
Den spanske træner slap bedst fra det første møde efter Mourinhos ankomst til Spanien, da Barcelona vandt 5-0 over Real Madrid i november 2010. Guardiola og Barcelona vandt både den spanske liga og Champions League i den sæson, hvor Mourinho måtte nøjes med en pokaltitel efter en 1-0-sejr over Barcelona i finalen.
Glæden efter pokaltriumfen blev dog kort, for allerede ugen efter scorede Messi to mål i Barcelonas 2-0-sejr over Real Madrid i Champions League-semifinalen. I optakten til 2011/12-sæsonen blev rivaliseringen endnu grimmere end tidligere, da Mourinho stak en finger i øjet på Guardiolas assistent, Tito Vilanova under en Super Cup-kamp.
Det lykkedes efterfølgende José Mourinho at vinde det spanske mesterskab med Real Madrid i sæsonen 2011/12, hvilket var noget af en bedrift, set i betragtning af Barcelonas formidable styrke i disse år.
Pep Guardiola stoppede efter 2011/12-sæsonen som Barcelona-træner og tog efterfølgende et sabbatår, inden han blev ansat i Bayern München i 2013. Den samme sommer tog Jose Mourinho skiftet fra Real Madrid tilbage til Chelsea efter, at tingene var kørt skævt i den spanske hovedstad.

Ny rivalisering i Manchester
Mourinho og Guardiola mødtes igen i den europæiske Super Cup-finale i 2013, hvor Bayern München slog Chelsea efter straffesparkskonkurrence.
Herefter tog rivaliseringen en pause på tre år, inden begge trænere i sommeren 2016 igen var at finde i samme liga. Og denne gang endda i samme by: José Mourinho overtog roret i Manchester United, mens Guardiola for første gang prøvede kræfter med Premier League, da han blev ansat i Manchester City.
Og mens José Mourinho altså trak det længste strå i de to træneres første store slag tilbage i 2010, må det siges at være Pep Guardiola, der har mest medvind i disse år. Katalaneren har da også vundet ti af de 21 indbyrdes opgør med Mourinho, mens portugiseren har vundet fem.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
Transferbombe på vej
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
NYHEDER
