Efter angrebet på spillerbussen: Her er stjernerne fra Dortmund og Monaco i dag

Det er snart halvandet år siden, at Dortmunds spillerbus blev angrebet med sprængstoffer på vej til en Champions League-kvartfinale mod Monaco. Siden har de to klubber, som mødes igen onsdag aften, haft det svært i turneringen. Vi tager et kig på, hvor de 22 startere fra kvartfinalen i 2017 er henne i dag.



Det hører til de absolutte sjældenheder, at Champions League-kampe aflyses. Det var dog det, der skete tirsdag den 11. april 2017, da Dortmund skulle have mødt Monaco i en kvartfinalekamp på Westfalenstadion. 

Da Dortmund-spillerne sad i spillerbussen på vej til stadion, blev bussen dog ramt af tre eksplosioner. Den tidligere FC Barcelona-spiller Marc Bartra blev sågar ramt af glasskår i håndleddet, og måtte indlægges på hospitalet.

Kampen blev afblæst, og UEFA rykkede istedet opgøret til dagen efter. Dortmund-spillerne havde svært ved at få tingene til at fungere i opgøret, og tabte 3-2 foran sit eget publikum, i en kamp hvor Kylian Mbappé scorede to gange. Cheftræner Thomas Tuchel var efter kampen fortørnet over, at UEFA havde tvunget Dortmund-spillerne til at spille dagen efter den chokerende oplevelse.

Monaco vandt ugen efter returkampen med 3-1 på hjemmebane, og var dermed klar til semifinalerne mod Juventus, som man tabte. 

GettyImages-643497678

Afgang af profiler
I sæsonen efter, 2017/18, var begge hold igen med i Champions League, men kunne slet ikke genfinde formen fra sæson før, hvor begge hold denne gang røg ud i gruppespillet uden at få én eneste sejr. 

Både Dortmund og Monaco har da også mistet væsentlige profiler siden de mødtes i den kontroversielle kvartfinale i 2017.

Inden de to hold igen mødes på Westfalenstadion onsdag aften tager vi her et kig på, hvor de 22 startere fra den kontroversielle kvartfinale er at finde i dag.

GettyImages-643497678

Dortmund: 5 ud af 11 har skiftet klub

Roman Bürki: Den schweiziske målmand har beholdt pladsen mellem stængerne hos Dortmund.

Sven Bender: Forsvarsspilleren skiftede i sommeren 2017 til Bayer Leverkusen. 

Sokratis Papastathopoulos: Den græske landsholdsforsvarer skiftede i sommerens transfervindue til Arsenal.

Lukasz Piszczek: Den polske højreback er stadig at finde i Dortmunds foretrukne startopstilling. 

Marcel Schmelzer: Den 30-årige venstreback er også stadig fast starter i Dortmund.

Raphaël Guerreiro: Den unge portugiser er stadig at finde i Dortmund, men er ikke fast starter.

Julian Weigl: Den 23-årige midtbanespiller er stadig i Dortmund, men har, på grund af blandt andre Thomas Delaney, svært ved at få spilletid.

Matthias Ginter: Den tyske landsholdsspiller skiftede i sommeren 2017 til Borussia Mönchengladbach.

Shinji Kagawa: Den tidligere Manchester United-spiller er stadig i Dortmund, men har svært ved at få spilletid.

Pierre-Emerick Aubameyang: Den gabonesiske målræv skiftede i januar til Arsenal efter fem år i Dortmund.

Ousmane Dembélé: Den 21-årige verdensmester tvang i sommeren 2017 et skifte igennem til FC Barcelona.

GettyImages-643497678

Monaco: (5 ud af 11 spillere har skiftet klub)

Danijel Subasic: Den kroatiske landsholdsmålmand er stadig i Monaco, men har været skadesramt efter VM.

Andrea Raggi: Den italienske forsvarer er stadig i Monaco, hvor han dog ikke er fast starter. 

Jemerson: Den brasilianske forsvarer er også stadig at finde i Monaco, hvor han er en fast del af startopstillingen.

Kamil Glik: Den polske landsholdsspiller er stadig fast starter i Monaco.

Almamy Touré: Den unge back er stadig i Monaco, men er primært indskiftningsspiller. 

Thomas Lemar: Den franske verdensmester skiftede denne sommer til Atlético Madrid. 

Fabinho: Brasilianeren skiftede i sommerens transfervindue til Liverpool. 

Joao Moutinho: Den portugiske spilfordeler skiftede denne sommer til Wolverhampton.

Bernardo Silva: Portugiseren skiftede i sommeren 2017 til Manchester City.

Kylian Mbappé: Den unge komet skiftede i sommeren 2017 til Paris Saint-Germain på en lejeaftale, som denne sommer blev gjort permanent.

Falcao: Den colombianske målræv er stadig at finde i fyrstendømmet, hvor han i denne sæson har nettet tre gange i Ligue 1. 





LIVE

TransferLIVE: Aldrende spansk profil vender hjem

Transferbombe i Manchester United

Stortalent skriver under med FC Midtjylland

Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind

I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil

Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub



LIVE

VM-LIVE: Messi fremhæver England

Meldes tæt på storklub efter FCK-exit

Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta 

Chokskifte? Har budt på Højbjerg

Guldregn over Superliga-klub? Han koster en formue

England – Argentina

De har spurgt på Gustav Isaksen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Det er jeg træt af’

FC København-transfer bremses af denne årsag

Dansk klub drømmer om stjerne: ‘Man aner det ikke’

‘Ingen forventer FCK bliver mestre’

Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Taler varmt om ny Brøndby-stjerne

17-årig som starter? ‘Super spændende’

Melder ud om Mbappé

Afsløring: Serie A-klub henter Vanløse-talent

Maxsø træner med i Brøndby

Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen

Afsløring: Brøndby sælger Nicolai Vallys 

Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl

Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

De vil ansætte Guardiola som landstræner

Frankrig – Spanien

Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’

Amir Richardson meldes tæt på skifte