Rangers fik ørerne i maskinen mod Ajax

Rangers og Eintracht Frankfurt gjorde comeback i Europas største klubturnering, men tabte begge onsdag aften.



Gensynet med Champions League blev ikke specielt mindeværdigt for hverken skotske Rangers FC eller tyske Eintracht Frankfurt.

Onsdag aften tabte holdene, der i sidste sæson duellerede i Europa League-finalen, begge i gruppespillets første runde.

Rangers er med i Europas største turnering for første gang siden 2010 og dermed også for første gang, siden holdet for ti år siden gik konkurs og måtte helt ned i den fjerdebedste række i Skotland.

Holdet har siden taget skridt efter skridt i den rigtige retning, men i Champions League-premieren mod Ajax tabte Rangers klart med 0-4.

Edson Álvarez, Steven Berghuis og Mohammed Kudus afgjorde kampen for hjemmeholdet på godt et kvarter i første halvleg.

Alvarez viste vejen ved at pande bolden i nettet på et hjørnespark efter 16 minutter.

Efter lidt over en halv time blev føringen fordoblet af Berghuis, som noget heldigt kunne se sin flade afslutning blive dirigeret ind af en Rangers-fod.

Og helt galt gik det, da den tidligere FC Nordsjælland-spiller Kudus afsluttede en solotur ved at banke kuglen ind via stolpen med stor kraft et minut senere.

Nede 0-3 var der ikke meget at stille op for gæsterne. Borna Barisic kanonerede godt nok en reducering i nettet med 20 minutter igen, men scoringen blev annulleret for en offside i opspillet.

I stedet blev ydmygelsen en realitet ti minutter før tid. Steven Bergwijn opsnappede en fejlaflevering, før han rundede målmanden og trillede bolden i et tomt mål til slutresultatet 4-0.

Frankfurt har ikke været med i Europas store fodboldturnering siden 1960, hvor turneringen gik under navnet Europa Cuppen for mesterhold.

Der var fest på lægterne i onsdagens premiere på hjemmebane mod Sporting CP og dansk islæt i skikkelse af Jesper Lindstrøm, som markerede sig med flere gode aktioner for Frankfurt.

Men efter pausen lagde Sporting en gevaldig dæmper på festlighederne.

Marcus Edwards var hovedarkitekten bag sejren på 3-0 med målet til 1-0 og oplægget til det næste, som Francisco Trincão hamrede over stregen efter sløjt forsvarsspil.

Otte minutter før tid slog Nuno Santos sidste søm i kisten med opgørets sidste mål.

/ritzau/





– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM




► LIVE

LIVE: Debuterede bag lukkede døre

Tyrkiet fyrer landstræner

‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’

FC København bekræfter transfer

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Venner genforenet i Danmark – nu er de rivaler

En stor skuffelse han skiftede til Brøndby



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Froholdts præstationer sender millioner til FCK

FC Nordsjælland – OB

Så mange millioner betalte FCM i lønninger

FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner

Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?

Skidt lodtrækning for Danmarks U21-landshold

Superliga-chok: ‘Han får en længere kontrakt’

Premier League-klub sat til salg

Frygtede det værste: ‘Så tænker man fuck’

Ekstraordinært: Dansk supertalent kan ende i CL

‘Man er nødt til at lære af den slags historier’

Hylder dansk træner: Den vigtigste i min karriere



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Viborg punger ud: ‘Han får mere i løn’

Journalist åbner for chokskifte

Casper Winther: ‘Så går min hofte i stykker’

Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter

Dadason og Ambæk får voldsom prissætning

Dolbergs transferværdi rammer nyt lavpunkt

Kun 2 tjener mere: Her er hans nye kongeløn

Brøndby-profil kan være ude i nogle uger

Rygterne svirrer: Brøndby-stjerne i stor transfer?

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

Kasper Hjulmand kan forlade job med én dags varsel