Hvordan blev Real Madrid fodboldens Madonna?

Bragt første gang i Tipsbladet fredag den 11. februar. 

Den engelske filminstruktør Guy Ritchie mødte i 1999 Madonna til et middagsselskab. Det gik hurtigt mellem de to turtelduer. Året efter blev Ritchie og Madonna gift og fik en dreng. Faktisk havde instruktøren en kæreste, den danske model Tania Strecker, da han mødte Madonna, men han forlod hende til fordel for sin material girl . Det siges, at han gjorde det forbi med Strecker med begrundelsen:

”Hør, du ved, jeg virkelig elsker dig, men hun er Madonna.”

Robbie Williams har skrevet sangen ”She's Madonna” om hele affæren. Den indeholder stykket:

I love you baby
But face it she's Madonna
No man on earth
Could say that he don't want her

Real Madrid er fodboldens svar på Madonna. Det er klubben, som kan friste så godt som alle, selv superstjerner i andre megaklubber.

Tænk på Galácticos-æraen lige efter årtusindeskiftet. Fra 2000 og frem til 2004 købte den spanske hovedstadsklub hver sommer et meganavn – Luis Figo, Zinedine Zidane, Ronaldo, David Beckham og Michael Owen. Og præsident Florentino Pérez hentede vel at mærke sine intergalaktiske yndlinge i FC Barcelona, Juventus, Inter, Manchester United og Liverpool, klubber som alle har vundet Europa Cuppen.

Eller tænk på sommeren 2009, da Pérez vendte tilbage som præsident og fejrede valgsejren med en indkøbstur af den anden verden. Han købte otte spillere for i alt to milliarder kroner, blandt andre Kaká, Champions League- og Ballon d'Or-vinder med AC Milan i 2007, og Cristiano Ronaldo, Champions League- og Ballon d'Or-vinder med Manchester United i 2008.

Konkurrencen på markedet er hård. Tv-pengene er enorme i Premier League, nogle af de europæiske konkurrenter er de facto statsejede og har bundløse pengetanke. Men det lykkedes alligevel at hente Chelseas store stjerne Eden Hazard i 2019 (at han så floppede, er en anden historie), og nu er en ny profil på vej.

I næste mødes Paris Saint-Germain og Real Madrid i Champions League-ottendedelsfinalerne. Det har i månedsvis været en offentlig hemmelighed, at franskmændenes topscorer, Kylian Mbappé, er på vej til Spanien. Mbappé bor i Byernes By, hvor han oven i købet er født. Hans arbejdsgiver er en af verdens rigeste fodboldklubber og vil sandsynligvis give ham lov til selv at skrive et beløb på lønchecken, men alligevel frister Real Madrid.

Og hvordan kan det egentlig være?

De legede Real Madrid i Cleethorpes
Englænderen Phil Ball har i flere årtier boet i Spanien, og han har skrevet bøgerne ”Morbo” om spansk fodbold og ”White Storm” om Real Madrid. Han køber tesen om hovedstadsklubben som den mest attraktive klub i verden.

”Ja, det gør jeg. Jeg filosoferede over teorien, og jeg koblede mig på ideen om, at det ikke kun er er Real Madrid, men at der er to klubber. Du kan nok regne den anden ud – det er ikke Aalborg eller FC København. Det er Manchester United. For mig at se, er det de eneste to klubber, som har denne sære, dragende magt. Hvis man ser på de andre klubber i marginen, Inter, Juventus – jeg vil ikke engang sætte PSG derind, for PSG har ikke en historie – Barcelona og Liverpool, ser de ikke ud til at have samme tiltrækning, samme attraktion,” siger Phil Ball.

Der er bestemt noget ved Manchester United. Husk for eksempel, hvordan det trods svingende resultater er lykkedes at hente navne som Paul Pogba og Jadon Sancho – for slet ikke at tale om Cristiano Ronaldo.

Men Real Madrid er og bliver noget specielt. For eksempel har den spanske klub jo hentet både Ronaldo og før ham David Beckham på Old Trafford. Ifølge Phil Ball startede det i fortiden.

”Min klub, Grimsby Town, spillede mod Notts County i lørdags, og Notts County er en af grundlæggerne af den engelske liga. Klubber som Notts County og Blackburn Rovers har, før 2. verdenskrig brød ud, 65-70 års fodboldhistorie. Det eneste problem er, at det var før massemedierne, endda før tv. Men i post-krigstiden begynder det at ændre sig. Vi fik Europa Cuppen, og, surprise, surprise, Real Madrid vandt de første fem turneringer.”

”Jeg er 65, og jeg kan huske, at i Cleethorpes i England, hvor jeg voksede op, legede vi på legepladsen, og man valgte sine hold. Selv dengang ville drengene vælge Real Madrid – hvad gik det ud på? Jeg havde ikke i nærheden af den adgang, børnene har i dag til at lære om disse hold, og alligevel var det af de store hold, som man ville spille for i skolegården. Og det har holdt ved.”

Real Madrids 1950'er-hold startede stjerneregnen og definerede klubben som en, der tiltrækker de største stjerner. Allerede dengang hentede klubben udenlandske profiler som Alfredo Di Stéfano, Ferenc Puskás og Raymond Kupa. Det var den magi, som Pérez ville genskabe omkring årtusindeskiftet. Han udløste Luis Figos frikøbsklausul i Barcelona, og til et galla-arrangement i Monaco sendte præsidenten en serviet over til Zinedine Zidane. På servietten havde Pérez skrevet en besked på fransk: ”Har du lyst til at spille i Madrid?” Det havde Juventus-playmakeren.

I sin første periode i Manchester United blev det offentligt kendt, at Cristiano Ronaldo drømte om at spille i Real Madrid. På den måde giver de mange stjerner en selvforstærkende effekt. For Kylian Mbappé havde både Zidane og Ronaldo som idoler, da han voksede op.

”Det er sneboldeteorien. Fame by association . Det er sandt, men jeg tror ikke, at det helt forklarer det,” siger Phil Ball.

Det er selvfølgelig rigtigt. Udover klubhistorien og de mange andre stjerner trækker også pengene og muligheden for at vinde trofæer. Sproget giver en fordel hos sydamerikanske spillere. Og så er der noget så simpelt som vejret.

”Haha, ja måske burde vi starte med det åbenlyse. Det er sandt. Det bliver koldt i Madrid, men vejret er ikke lige så trist og elendigt som i Manchester,” siger Phil Ball.

Det store lys fra hovedstaden
Thomas Gravesen stoler på sin rådgiver John Sivebæk. Det gjorde han også, dengang han var på vej væk fra Everton, og Sivebæk var blevet hentet i privatjet for at forhandle med en ny klub.

”På det tidspunkt havde vi en aftale om, at jeg bakkede John op i alle henseender omkring kontraktforhandlinger. Han førte mit ord, som var det mig selv, der sad der. Men da han ringede dernedefra og sagde: 'Thomas, jeg flyver hjem, vi kan ikke blive enige', så sank jeg lige to gange,” husker Thomas Gravesen.

Det var jo Real Madrid, som agenten forhandlede med i januar 2005. Den dengang 28-årige vejlenser havde spillet en stor halvsæson i Premier League, og klubber som AC Milan, Manchester United og Liverpool var alle meldt interesserede. Da var det, at Real Madrid manglede en midtbanespiller og pegede på danskeren – men altså ikke kunne blive enige med John Sivebæk.

”Så han tog hjem dernedefra, og det var en af de gange i min fodboldkarriere, hvor min mave har slået den største kolbøtte, kan jeg hilse dig og sige. Men heldigvis blev der ringet efter John, han tog derned igen, og forhandlingerne blev gjort færdige. Det blev en fantastisk rejse med den her kæmpe klub, som Real Madrid er,” siger Gravesen.

Udover ham er Henning Jensen og Michael Laudrup de eneste danskere, som har spillet for Real Madrid. For Gravesen bestod fristelsen af af klubhistorie og stjernestøv.

”Det var en periode, hvor Real Madrids præsident, Florentino Pérez, købte alle de allerbedste spillere – Luis Figo, Zinedine Zidane, David Beckham, Ronaldo, Roberto Carlos, Raúl. Han købte dem alle sammen for at skabe det, som Real Madrid er symbolet på: En fantastisk klub, hvor alle de allerbedste spillere har lyst til at være.”

”De har vundet flest Champions League-trofæer, de har vundet et utal af mesterskaber. Det er med til at gøre den her klubs historie enestående. Det er jo også med til at gøre, at spillere i en klub som Juventus, som jo faktisk i forvejen er gigantisk, vælger at skifte til Real Madrid. Man spiller i Manchester United, men alligevel vælger man at skifte til Real Madrid i David Beckhams tilfælde. Det synes jeg sender et enormt signal til omverdenen om, hvilken klub Real Madrid er. Ja, Milan en kæmpe klub, Manchester United er en fantastisk klub. Men der er det med Real Madrid, at det bare er lidt større, det hele,” siger Gravesen.

Den nuværende Discovery-ekspert husker, hvordan der var 3000-5000 tilskuere til træning, fordi der altid var udsolgt til kampene på mægtige Estadio Santiago Bernabéu. Samme interesse var der ude i landet.

”Når vi skulle spille udebanekampe, var det med flyver ud, og når vi landede, var der altid mange fans, som var mødt op i lufthavnen for at møde spillerne. Det var både fans, der holdt med Real Madrid, men også hjemmebanefansene, som tog imod kongeklubben, der kom på besøg denne ene gang om året. Jeg har oplevet nogle fantastiske episoder, både fjendtlige, men så sandelig også gode. Når man rejste på besøg i Sevilla, var fansene meget vokale og råbte højt. Når vi landede i Barcelona, var der bestemt også knald på. Det lagde jeg mærke til i forhold til, når jeg rejste rundt med Hamburg eller Everton eller nogen anden klub. Der var en nysgerrighed, og man ville gerne vide, hvad det her store lys fra hovedstaden egentlig var.”

”Den måde, spillerne repræsenterede klubben på, var enestående. Om man kom på udebane i Vigo, Pamplona eller Bilbao, så tog alle spillerne sig altid god tid, og især de største stjerner, især Zinedine Zidane, især David Beckham. De havde en aura omkring sig og vidste, at det var større end bare fodbold. Det var kongeklubben med de største stjerner, men de kiggede stadig i øjenhøjde, og når den lille dreng eller den store mand stod med sin spillertrøje og skulle have en autograf, så var der altid tid til en David Beckham- eller en Zinedine Zidane-underskrift. Det var med til at gøre, at den specielle nysgerrighed og den specielle ånd, der er omkring den her kongeklub, levede endnu stærkere. Jeg tror, at folks opfattelse af Real Madrid blev forstærket af, at spillerne vidste, hvad det drejede sig om,” siger Thomas Gravesen om sin tid i Spanien.

For de få
Kærligheden mellem Guy Ritchie og Madonna brast. De gik fra hinanden i 2008 – ironisk nok skrev sladderbladene dengang, at danske Tania Strecker stadig spøgte og var en af årsagerne til bruddet.

Anderledes forholder det sig i Madrid. Når spillerne først har ladet sig lokke til den spanske hovedstad, har de som regel ikke lyst til at rejse igen. Tænk over det: Hvor tit mister Real Madrid en profil, klubben egentlig gerne vil beholde? Bliver en spiller solgt, skyldes det ofte, at der er brug for pengene til at hente andre stjerner, eller at spilleren savner spilletid.

”Spillere har en tendens til at blive hængende, det er rigtigt. De engelske spillere, der har været der – McManaman, Beckham, Owen – var alle meget glade for at være der. Sergio Ramos var sevillano, og da han tog til Madrid, var mange mistænksomme over for ham, og det tog ham et par år, men nu er han blevet et symbol på Madrid, selv om han ikke er derfra. Di Stéfano også. Man forbinder dem med byen, selv om de ikke er derfra,” siger Phil Ball.

”Madrid er en cool by. Barcelona er lidt en klike, lidt mafioso. Jeg bor i Baskerlandet, så jeg er ikke imod selvstændighedsønsket, jeg forstår det, men jeg synes, at Madrid er et meget mere behageligt sted at hænge ud. Barcelona har sine attraktioner, men jeg synes, byen er lidt selvoptaget. Madrid er et mere ærligt og imødekommende sted,” siger reporteren.

Thomas Gravesen rejste. Han nåede 49 kampe og et enkelt mål for klubben, inden han i august 2006 skiftede til Celtic. Men han har Real Madrid i hjertet.

”Det er et af de resultater, jeg kigger på hver weekend. Real Madrid har en kæmpe plads i min fodboldhistorie, og jeg har kun positive ting at sige om at være der. Den oplevelse, jeg havde dernede, var enestående. Jeg blev taget godt imod af både fans og klub og medspillere. Det var en svær situation, der var dernede, det var nogle vanskelige år, men jeg er stolt og beæret over at være en af de tre danskere, som har spillet i den kongeklub, det kan jeg hilse at sige. Det er en klub, hvor det er de få, der får mulighed for at spille.”

En klub for de få – men alle vil spille der.