Luna Christofis bedste CL-minder: Fik en smøg med Ancelotti i pausen

(Bragt første gang den 7. marts 2019).

Luna Christofi har ifølge sine egne optællinger dækket hundredevis af Champions League-kampe, herunder 19 finaler. Så den erfarne TV3-journalist var nødt til at tænke sig godt om, da CLBOLD.DK bad hende fortælle om de tre mest mindeværdige kampe i Champions League, som hun har dækket som journalist.

– Da jeg fik tilsendt spørgsmålet i går, tænkte jeg ‘det ved jeg jo godt’. Men jeg måtte faktisk alligevel sætte mig ned og tænke mig lidt om. For det er meget vanskeligt at vælge tre. Og jeg tænkte, at det ville være for nemt at vælge tre finaler. Så jeg har kun valgt én finale. Der er én kamp, der står som noget helt særligt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

– Vi skal helt tilbage til 2004. Det var kvartfinalen, hvor Deportivo La Coruña mødte AC Milan. Opbygningen til kampen var helt vanvittig. Jeg var deroppe allerede om lørdagen, hvor Deportivo spillede en ligakamp. Deres udgangspunkt var fuldstændigt umuligt, for de skulle slå de regerende Champions League-mestre med 4-0. Alle sagde: ‘Det sker jo ikke. Det kommer ikke til at ske.’ Men det var de fuldstændig ligeglade med oppe i A Coruña, fortæller Luna Christofi. 

– Hele byen og fodboldklubben og spillerne blev sådan en symbiose, der allerede fra om lørdagen gik i gang med at hype den her kamp. Og de gjorde det virkelig på deres egen måde, for de er ekstremt overtroiske oppe i Galicien. Så der blev brugt hekse. De hedder meigas deroppe. Det var næsten sådan voodoo-stil.

– Og om lørdagen efter ligakampen, der skete der noget meget besynderligt, som jeg hverken har set før eller siden. Da deres ligakamp var slut – en kedelig kamp, som de vandt 1-0 – så blev der simpelthen kastet kæmpestore fed hvidløg ind på banen. Stort set hele græstæppet blev dækket med hvidløg. Jeg havde boet i Spanien i nogle år på det tidspunkt, men jeg tænkte: ‘Den her har jeg ikke set før. Jeg er nødt til at få lidt hjælp her. Jeg var sådan: Hvad har I gang i?’ Og der fik jeg at vide, at de her hvidløg skulle simpelthen holde onde ånder væk til kampen om onsdagen mod Milan.

Festede med Svend Gehrs og Deportivo-profiler
Da Milan skulle træne på banen, var de nødt til at fjerne alle hvidløgene, fortæller Luna Christofi. 

– Så om tirsdagen måtte gartneren gå i gang med at fjerne hvidløg. Så banen blev clearet og Milan trænede om tirsdagen. Der var tre danskere i Milan på det tidspunkt, og jeg kan huske, at jeg talte med Jon (Dahl Tomasson, red.). Han var sådan: ‘Vi er AC Milan, vi er et italiensk storhold. Den her smutter ikke.’ Og Ancelotti var også i hyggehumør, han havde god tid til at sludre. De havde simpelthen slet ikke set den komme, at det kunne gå galt. Og så om onsdagen tog vi ud til stadionet… jeg kan love dig for, at den onsdag… hele A Coruña var klædt i blåt og hvidt. Hele byen. Der var ikke en kat, der ikke var med til at bygge stemningen op. Jeg får helt kuldegysninger, når jeg tænker tilbage på det, fordi det simpelthen var så smuk en kulisse.

– Hele byen og hele stranden – deres stadion ligger ned til stranden – var blåt og hvidt. Jeg kan huske, at jeg interviewede Javier Irureta, Deportivos træner, aftenen forinden. Han stod med knyttede næver og blev med at sige ‘jeg tror på det.’ ‘Alle rundt omkring i Europa tror, at jeg er vanvittig, men jeg tror på det. Jeg kan simpelthen mærke det,’ sagde han. Alle var grebet af stemningen.

– Og da vi så kom ud til stadion, så stod jeg nede på sidelinien. Og det første, mit øje spotter, det er ved gud et stort fed hvidløg, som de ikke har fået fjernet. Det var simpelthen gået både gartneren og Milan-truppens øjne forbi. Og lige præcis dér, hvor hvidløget lå – for det blev ikke fjernet – der tog Fran antrit til at score deres fjerde mål. De vandt nemlig 4-0, og de spillede det smukkeste fodbold, de nogensinde har gjort. De havde også et rigtig godt hold, og hele stadion stod og vibrerede. Man var faktisk bange for, at det faldt sammen. Og Milan blev kørt fuldstændig over. De var bagud med 3-0 ved pausen. I pausen var vi sådan: ‘Nu kommer Milan.’ Men nej, de fik simpelthen ikke et ben til jorden. Det er en af de største oplevelser, jeg nogensinde har haft. Det var en enestående aften.

TV3-journalisten kan huske, at hun endte med at feste med nogle af Deportivo-profilerne til langt ud på natten.

– Svend Gehrs kommenterede kampen, det var en af hans sidste kampe, og vi var nødt til at tage ud i nattelivet bagefter – det gør vi sjældent – og vi endte med at drikke drinks med ‘El Rifle’ (Walter Pandiani, red.) og Albert Luque på en eller anden obskur bar klokken fem om morgenen. Der var ikke nogen, der skulle hjem den aften. De stod i en semifinale i Champions League. Man skal huske, hvad Milan var for et hold dengang. Det var helt unikt. Og jeg tror, at den triumf faktisk var vigtigere end at komme i finalen – hvilket de heller ikke gjorde, for de tabte til Mourinhos Porto. Jeg tror faktisk, at et var en aften, der var større end det mesterskab, de vandt et par sæsoner forinden.

Fik en smøg med Ancelotti i pausen
De to øvrige Champions League-kampe, der står klarest i Luna Christofis erindring, er begge finaler.

– Hvad angår yndlingsfinaler, så har jeg to. Den ene er den oplagte, der ligger lige til højrebenet. Det er den i Istanbul mellem Liverpool og Milan. Igen fortæller jeg om Milan, og det er fordi, at de fyldte meget i mange år. Men Milan førte jo med 3-0 i pausen, og jeg var ryger dengang, så jeg stod lige og røg en stille og rolig smøg nede ved hjørneflaget. Og da der så er tre-fire minutter tilbage, før anden halvleg skal gå i gang, så kom Ancelotti lige ned og røg en cigaret sammen med mig. Og det var jo billedet på, hvor sikker han var på, at det ikke ville gå galt.

– Så vi stod lige og røg en cigaret og snakkede om, at det sgu da var gået meget godt i første halvleg. Og så gik det grueligt galt. Det var en sindssyg aften. At opleve en kamp vende sådan… den havde alt det drama, man overhovedet havde kunnet forvente.

– Men jeg er nødt til at nævne en anden finale også, og det er den i 2009 i Rom. Det er en finale, som mange glemmer. Det var første gang, Cristiano Ronaldo og Lionel Messi mødtes i en finale. Og der trak Messi altså det længste strå. Pelé har for nyligt været ude for at kritisere ham og sige, at han kun kan finde ud af, at bruge venstrebenet… men i den kamp scorede han altså et glimrende hovedstødsmål mod selveste United, som stadig var gode dengang.

– Den finale var starten på den store opblomstring, som Messi gennemgik i de kommende år. Og så var det kronen på værket i Guardiolas fantastiske første sæson som Barcelona-træner. Hans tre år i Barcelona er det smukkeste fodbold, jeg nogensinde har set. Og det skulle ses live, for Guardiolas fodbold var så helstøbt og perfekt, fordi han havde de perfekte aktører til at føre hans idéer ud i livet. Og der skete meget, som kameraerne ikke kunne fange. Det var en nydelse, må man bare sige.

Luna Christofis bedste CL-minder: Grædefærdig Ronaldo og benhård Sir Alex

Luna Christofis bedste CL-minder: Missede Zidanes mål på grund af Sean Connery