Kørt over: Malmö-dansker erkender klasseforskel

Malmö kom igen hurtigt bagud i Champions League, og for mange underpræsterede, mener Anders Christiansen.



Malmö FF fik sig en fodboldlektion onsdag, da holdet på udebane tabte 0-4 til Chelsea i fodboldens Champions Leagues gruppespil. Det erkender det svenske holds danske anfører, Anders Christiansen.

– Man ser virkelig forskellen på verdens bedste og os i Allsvenskan, som tror, at vi er gode fodboldspillere, siger han til C More ifølge den svenske avis Kvällsposten.

Inden opgøret i London havde Malmö talt om vigtigheden af at undgå en gentagelse af holdets forrige opgør på udebane mod Zenit, som kom foran efter ni minutter og endte med at vinde 4-0.

Men onsdagens kamp forløb på eksakt samme vis. I det niende minut bragte Chelseas danske midterforsvarer, Andreas Christensen, holdet foran.

– Først og fremmest synes jeg, at de gør os rigtig dårlige. Skal vi følge med, må alle præstere på højeste niveau, siger Anders Christiansen.

Han fik et gult kort i det 53. minut, og fem minutter senere valgte Malmös træner, Jon Dahl Tomasson, at udskifte danskeren. På det tidspunkt var slaget tabt, da Chelsea havde scoret fire gange.

– Det er klart, at det er frustrerende. Vi bryder os ikke om at tabe igen, men må erkende, at på det her niveau kræves der lidt mere erfaring og kvalitet, hvis vi skal tage point med hjem, siger Christiansen.

– Selvfølgelig stressede det os, at vi ikke formåede at være i boldbesiddelse særlig længe. Alle, som har spillet, ved, at hvis du presses til at bruge en masse energi på at forsvare, så er der kun begrænset med energi til at angribe, siger han.

Chelseas manager, Thomas Tuchel, er yderst tilfreds med sit hold.

– Vi spillede med stor intensitet og vandt en masse bolde. Vi forlangte tre point og fortjente det, fordi vi spillede en glimrende kamp. Vi er meget tilfredse, siger tyskeren til BT Sport.

Hans kollega på Malmös bænk, Jon Dahl Tomasson, mener, at topmandskaber som Chelsea er rykket op på et endnu højere niveau end tidligere.

– Det går hurtigt på det her niveau. De seneste år er forskellen mellem de største klubber og resten af verdens klubber blevet større, siger Tomasson til Telia ifølge uefa.com.

/ritzau/





Pokerspil i gang – de kæmper om Jens Stage




LIVE

VM-LIVE: Stjerneparade klar for Tyskland

Guds hånd-bold sælges for stort millionbeløb

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

De er enige med Mathias Jensen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  

Supercomputer: Her er VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’

Real Madrid køber stjerne – vil sælge ham dyrt

Norge – Frankrig

Her er Brasiliens vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afslører danskers pris – så meget vil OB få

Nørgaard sætter ord på Brøndbys angrebshierarki

Ecuador – Tyskland

Tysk VM-stjerne er særligt interessant for PL-hold

Bombede løs i danske U-rækker: Ny chance venter

Curaçao – Elfenbenskysten

Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?

Forbereder bud på 970 mio.

Afslører: FCK ringede aldrig

Revser stjerne: ‘Fuldkommen katastrofalt!’

FC København-stjerner ikke klar til sæsonstart

Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

VM-spiller får fem karantænedage