STATUS:
FC København
De forsvarende mestre har fået en forrygende start på sæsonen og har allerede distanceret den formodet værste mesterskabskonkurrent fra OB med hele otte point. Senest øgede man med et par stykker mere med en problemfri sejr over Lyngby på 3-0, hvor der var comeback til både Sölvi Ottesen og Cesar Santin. Og de to forstærker helt klart FCK og Ståle Solbakkens muligheder før returkampen mod Rosenborg, der med 2-1 i tirsdags tilføjede københavnerne sæsonens første nederlag og undervejs fik åbnet nogle huller i det forsvar, der slet ikke virker lige så stærkt som i sidste sæson.
Rosenborg
Søndag aften spillede de norske mestre deres 34. kamp i træk uden nederlag, denne gang via en 3-1 sejr hjemme over Molde, så formen er helt i top. De tre point mod Molde blev endda sikret med en alternativ opstilling, hvor 19-årige Simen Wangberg sæsondebuterede som centerforsvarer og 40-årige Roar Strand vikarierede som højre back. Endelig fik også Rade Prica en pause, men på onsdag er han tilbage på banen sammen med de ligeledes sparede Kris Stadsgaard og Mikael Lustig til en kamp, hvor trænerlegenden Nils Arne Eggen siger, at hans hold skal »præstere årets bedste i årets vigtigste kamp.« Men de må gøre det uden midtbanemotoren Annan, for den ghanesiske VM-mand er i karantæne.
NØGLESPILLER:
FC København
Endnu en god kamp af Claudemir kan løfte FCK onsdag aften, for han har vigtige roller både defensivt og offensivt. I forsvaret skal han hjælpe Pospech med at lukke af for Rosenborgs angrebsivrige venstreside med Dorsin og Skjelbred, og offensivt skal han fortsætte den fine forståelse med frontløberne Santin og N’Doye, både i det hurtige småspil og i de veltimede afleveringer bag forsvaret, der har skabt mange muligheder for FCK. Og Rosenborgs bagkæde er bestemt åbne for den slags.
Rosenborg
33-årige Steffen Iversen var banens bedste spiller på Lerkendal i de 60 minutter, han havde luft til. Den rutinerede angriber placerede sig i hullerne mellem FCK’s forsvar og midtbane og angreb målfeltet og chancerne med en fysisk selvtillid, så man kom til at tænke på Marcus Allbäck i dennes storhedstid i FCK. Den genudtagne norske landsholdsspiller er manden, der kan score målene for Rosenborg og samtidig forhindre FCK i at tænke alt for offensivt.
X-FAKTOR:
FC København
I optakten til den første kamp gjorde jeg Dame N’Doye til FCK’s nøglespiller, og det blev han også. Dog ikke med de mål, der har præget hans spil i de seneste ni måneder (nu 21 i 30 kampe), men med de afbrændere, der fortsat er en del af den fysisk stærke senegalesers spil. Havde han været skarp og scoret på sine to store muligheder, havde FCK sikkert vundet udekampen, men han skal fortsat bruge mange chancer for at score sine mål. Nu er spørgsmålet så, hvor skarp han er onsdag aften, for FCK og Dame N’Doye skal nok få mulighederne.
Rosenborg
Han er 19 år gammel, han har spillet tre ligakampe for Rosenborg og hans hidtil største oplevelse som fodboldspiller var de minutter, han fik på Santiago Bernabeu forrige sommer i en opvisningskamp mod Real Madrid. Så Simen Wangberg har ikke store mængder af erfaring at trække på, når han i aften spiller fra start foran 30.000 tilskuere i Parken, med Dame N’Doye og Cesar Santin som direkte modstandere og med Champions League og 100 millioner kroner på spil. Det ligner en ordentlig mundfuld for det norske forsvarstalent.
FORMODEDE STARTOPSTILLINGER:
FC København (4-4-2): Wiland – Pospech, Ottesen, Antonsson, Wendt – Claudemir, Kvist, Kristensen, Grønkjær – Santin, N’Doye
Skader: Nordstrand
Karantæner: Ingen
Rosenborg (4-3-1-2): Örlund – Lustig, Stadsgaard, Wangberg, Dorsin – Henriksen, Demidov, Skjelbred – Iversen – Prica, Olsen
Skader: Ingen
Karantæner: Annan
TAKTISKE BEMÆRKNINGER:
FC København
Der er tre spørgsmål til startopstilingen. Zanka eller Sölvi, den centrale midtbane og hvad med Santin? Umiddelbart vurderet fortsætter Thomas Kristensen med at skubbe anfører Nørregaard ud på bænken, mens Sölvi Ottesen med sin fysik bliver valgt til centerforsvaret i stedet for unge Mathias »Zanka« Jørgensen, der ikke imponerede i Trondheim. Endelig handler det om kampformen hos Cesar Santin. Brasilianeren siger selv, at den er i top, så mon ikke han får chancen fra start, så Grønkjær kan komme ned på kanten i stedet for Martin Vingaard, der ikke har ramt topformen i de sidste par kampe, og så FCK kan trykke Rosenborg i bund fra start. Santin i startopstillingen efterlader dog ikke mange offensive alternativer på bænken, hvis FCK kommer i bekneb undervejs, og det må også være en del af puslespillet for Ståle Solbakken.
Rosenborg
Det store spørgsmål var på forhånd, hvordan cheftræner Eggen ville lukke hullet efter den karantæneramte midtbanemand Anthony Annan. Ved tirsdagens pressemøde gættede Ståle Solbakken på unge Markus Henriksen, men nu har han fået god tid til at overveje egne muligheder, for Eggen gav sin startopstilling ved sin presseseance en time senere, hvor han afslørede, at det blev centerforsvarer Demidov, der bliver rykket frem for at få så meget løbekapacitet på midtbanen som muligt. Derudover vil Rosenborg som altid spille på egne præmisser, så Steffen Iversen spiller stadig langt fremme i jagten på det første mål. Fra bænken kan Eggen trække på erfaringen hos Roar Strand og Fredrik Winsnes, mens 18-årige Bakenga gav offensiven et spark, da han blev skiftet ind i den første kamp i Trondheim.
DOMMEN:
Der er lagt op til et drama uden lige, for kampen vil balancere på en knivsæg. Selv en 2-0 føring til FCK vil ikke give grund til ro for hjemmeholdet, der selvfølgelig skal frem på banen for at få scoret det eller de nødvendige mål. For sådan som de to forsvar spillede i den første kamp, virker det til, at der også bliver masser af chancer og mål i Parken. Men både offensivt og defensivt er FCK en tand bedre end Rosenborg, specielt uden Annan, og ender derfor med Champions League-billetten efter en 3-1 sejr på hjemmebane.
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
MEDIE
Transferbombe på vej
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
EKSKLUSIVT