Optakt: FC København – Rubin Kazan

Tirsdag aften er det alvor i Parken. FC København skal atter prøve kræfter med de bedste i Champions League. Kan de danske mestre bide skeer med russiske Rubin Kazan?



STATUS:
FC København
FC København fik ikke den bedste optakt til Champions League-åbneren hjemme mod Kazan, da det kun blev til 2-2 mod Silkeborg, en modstander af en noget anden kaliber trods frisk midtjysk spil i Parken.

Men de forsvarende mestre er dog fortsat ubesejrede i Superligaen og kom ud af kampen uden nye skader, mens man på forhånd havde garderet sig ved at spare Jesper Grønkjær. Så nu gælder det den russiske mester, og FCK’erne glæder sig til at måle styrkeforholdet i en kamp, som de helst skal vinde. For siden følger udekampe mod Panathinaikos og Barcelona, før Barcelona hjemme, så åbningen ligner den bedste mulighed for europæiske point i et par måneder.

Rubin Kazan
I modsætning til FCK fik Rubin Kazan en perfekt optakt til Champions League ved at vinde 3-0 hjemme over Amkar Perm i weekenden. Dermed fastholder Rubin sin sikre andenplads efter Zenit, der stadig sidder sikkert på førstepladsen med to kampe færre spillet. Rubin styrer altså mod en tredje direkte Champions League-placering i træk.

De forsvarende mestre lod sjældent gæsterne fra Perm komme til fadet, og fremme funklede de to nyindkøb Carlos Eduardo og Obafemi Martins ved at score henholdsvis to og et mål. Holdet er en lille smule svækket af Cesar Navas’ karantæne og skaden til Alexander Riasantsev, men stiller bortset fra dem op i stærkeste opstilling.

NØGLESPILLER:
FC København
Som så ofte før i europæisk sammenhæng går den rolle til 33-årige Jesper Grønkjær. Han har enorm rutine med 73 europæiske kampe i karrieren og besidder stadig hurtighed og driblekunnen til måske at kunne overliste den russiske defensiv. Og så er han også manden, der skal sparke et eventuelt straffespark.

Rubin Kazan
Carlos Eduardo. Den nyindkøbte brasilianer, som du kan læse meget mere om andetsteds i bladet, var efter pryglene til Perm ude at sige, at de to kampe mod FCK er nogen, der bare skal vindes. Carlos Eduardo kan selv hjælpe til med opgaven ved at fortsætte stilen fra sin debut i lørdags, hvor han viste præcist hvorfor, at Rubin har betalt 150 millioner kroner for ham. Carlos Eduardos kreativitet og hurtighed ligner Rubins farligste angrebsvåben.

X-FAKTOR:
FC København
Claudemir har været den store opdagelse på sommerens transfermarked og spillet fremragende i Superligaen. Men hvor højt rækker niveauet og hvor klar er russerne på hans lange indkast, der skaffede adgangen til Champions League?

Rubin Kazan
De nye. Rubin Kazan stiller med flere nye spillere, som [tankestreg] selv om kampen i lørdags mod Amkar ikke tydede på det [tankestreg] måske skal bruge noget tid på at spilles ind. Især i midterforsvaret kan der opstå kommunikationsvanskeligheder mellem den nye italiener Salvatore Bocchetti og de tre andre, mens udfoldelsen af Carlos Eduardos kreative evner er mere uafhængig af snak. Fremme skal det også blive spændende at se, om Obafemi Martins’ straffesparksmål fra i lørdags har givet ham en tiltrængt portion selvtillid efter et svagt VM og den franske visit i Wolfsburg.

TAKTISKE BEMÆRKNINGER:
FC København
Der er to store spørgsmål på Ståle Solbakkens taktikblok før kampen mod Kazan. Det ene handler om centerforsvaret. Satser han på Sölvi Ottesens hovedstødsstyrke eller Mathias Jørgensens hurtighed? »Zanka« spillede sig nu ikke i startopstillingen, da han lørdag blev overløbet af Silkeborgs Kaimar Saag, så mon ikke valget falder på den islandske matchvinder fra Rosenborg-kampen. Og så er der placeringen af Grønkjær/Claudemir.

Brasilianeren har spillet de sidste par kampe på den centrale plads, han også er købt til, men hvis Grønkjær skal frem i den klassisk, europæiske 4-4-1-1, er det næsten kun Claudemir, der kan tage over på den ene kant, mens Vingaard tager den anden, for Cristian Bolanos virkede ikke klar i sin FCK-debut lørdag. Det betyder også, at FCK kan gardere med et dobbelt bolværk foran forsvaret i form af William Kvist og Thomas Kristensen/Hjalte Nørregaard. For der skal lukkes af for de lynhurtige kontrastød, mens Cesar Santin og Bolanos så kan agere jokere fra bænken.

Rubin Kazan
Rubin Kazans træner Kurban Berdejev er tvunget til at par ændringer i forhold til idealopstillingen mod FCK. Den spanske centerforsvarer Cesar Navas har karantæne p.g.a et gult kort, han pådrog sig i Europa League sidste sæson mod Wolfsburg, og ventes erstattet af den næsten to meter høje Alexander Orekhov, som længe har været betegnet som et talent uden dog at få debut på det russiske landshold.

På midtbanen er højrekanten Alexander Riasantsev skadet og bliver næppe klar til kamp. Riasantsev var manden bag langskudsmålet for Rubin mod Barcelona på Camp Nou, så hans fravær er FCK næppe kede af. Rubin Kazan har dog nok af midtbanespillere at tage af, og tyrkeren Gökdeniz Karadeniz, som også scorede på Camp Nou i sidste Champions League, ventes at komme ind.

Ellers er Rubin Kazans force som altid den stærke organisation med sydafrikaneren MacBeth Sibaya som det defensive omgangspunkt i oprydderens rolle på midtbanen.


STARTOPSTILLING:
FC København
(4-4-1-1): Wiland – Pospech, Ottesen, Antonsson, Wendt – Claudemir, Kvist, Kristensen, Vingaard – Grønkjær – N’Doye
Skader: Nordstrand, Bergvold
Karantæner: Ingen

Rubin Kazan
(4-1-4-1 ): Risjikov – Kuzmin, Bocchetti, Orekhov, Ansaldi – Sibaya – Karadeniz,  Noboa,  Kasajev, Eduardo – Martins
Skader: Alexander Riasantsev
Karantæne: Cesar Navas

DOMMEN:

Hvor langt kan entusiasme, holdånd og hjemmebane bære? Det er spørgsmålet, for målt spiller for spiller er der næppe megen tvivl om Rubin Kazans overmagt.

FCK’erne er dog ubesejrede på hjemmebane i Champions League-regi trods tidligere modstand fra Benfica, Manchester United og Celtic, mens gæsterne også kan tænkes tilfredse med at komme på tavlen med et enkelt point. Men de er giftige i både kontra og på dødbolde og ender derfor som 1-0 vinder.






Brøndby truede med at trække sig fra transfer




LIVE

Superliga-LIVE: Stor Brøndby-overraskelse

FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne

FC København-emne på bænken i 90 minutter

Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut 

Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid

På vej til Superligaen – ‘den nye Pep Guardiola’

Vanvittig kamp af Kasper Høgh



LIVE

TransferLIVE: Helt ude af truppen

Afsløring: FCN har slået nordisk salgsrekord

PSG henter fransk landsholdsspiller hjem

Officielt: Randers forlænger med ombejlet back

Christian Nørgaard allerede historisk i Everton

FCM: Derfor køber vi Magnus Jensen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Maradona-klenodie skal sælges: Forventer 65 mio.

Én spiller får hele Sverige til at måbe

‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby

Kæmpe udrensning – 20 spillere kan smutte

Silkeborg IF – OB



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere

Nu vil de købe FC København-stjerne  

18-årig dansker med hattrick på to minutter

Afsløring: Marcondes skifter til Melbourne City FC

Brøndby-boss: ‘Cirkus kommer til byen’

Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM

Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner

Folk frygtede det værste – nu er der godt nyt

De vil købe Ousmane Sow i Brøndby

Randers tager vigtig sejr over Lyngby

‘Får de 2 millioner euro for ham, så ryger han’

Diomande på plads i Real Madrid i milliardhandel

Anbefaling til Gaaei: ‘Skift væk fra Ajax’

Jubler over Brøndby-transfers: ‘Lidt chokeret’