Nu har FC København ikke bare én, men to uforglemmelige novemberkampe mod Manchester United i Champions League i Parken at kigge tilbage på.
I 2006 vandt FCK 1-0 over United og tog holdets første sejr i turneringen, og 17 år senere vandt københavnerne 4-3 i et endnu større drama.
Med de tre point holder FCK sig i live i gruppen, hvor holdet overhaler United og nu har fire point efter fire kampe på andenpladsen.
Galatasaray tabte 1-2 ude til Bayern München og har også fire point, mens United har tre point på sidstepladsen.
FCK kan dermed stadig stile efter avancement inden de to sidste gruppekampe.
Inden opgøret blev spillerne fra 2006-holdet hyldet, og FCK-fansene havde lavet en avanceret tifo med referencer til den legendariske kamp.
"Your Theatre of nightmares", stod der øverst på tifoen.
I første omgang blev kampen dog mest et mareridt for FCK, som kom bagud efter tre minutter.
Den tidligere FCK-angriber Rasmus Højlund scorede til 1-0 for United. Målet kom efter sløset forsvarsspil hos FCK.
Udeholdets midtbanespiller Scott McTominay fik masser af tid og plads i FCK-feltet og med en hård flad pasning fandt han danskeren tæt foran mål.
Det skulle blive starten på en første halvleg, der var fyldt med dramatik på alle tænkelige måder med fire mål, et rødt kort, et straffespark samt flere spilafbrydelser, der gav 13 minutters tillægstid.
En tilskuer løb efter ni minutter ind på banen og demonstrerede med et palæstinensisk flag.
En anden tilskuer faldt om på tribunen og modtog lægehjælp. Efterfølgende meddelte stadionspeakeren, at tilskueren var "vågen og havde det godt efter omstændighederne.
Det skete 10-15 meter fra det sted, hvor Christian Eriksen under Danmarks EM-åbningskamp i 2021 faldt om med et hjerteslag og blev genoplivet på banen.
Manchester Uniteds danske midtbanespiller talte med sin fynske fodboldven fra barndomsårene, FCK-spilleren Rasmus Falk, som kvitterede med et klap på ryggen til landsmanden.
Eriksen spurgte dommeren om noget, inden spillet blev genoptaget efter flere minutters pause.
Efter spilafbrydelsen kom United også foran 2-0, og igen var det Rasmus Højlund, der dermed kom op på fem mål i fire Champions League-kampe.
FCK-keeper Kamil Grabara reddede et forsøg fra Alejandro Garnacho, men returbolden trillede lige ud til Rasmus Højlund, som bare skulle ramme det tomme mål.
Efter 39 minutter var Rasmus Højlund tæt på at lave et hattrick, men bolden strøg forbi stolpen. Og forinden var der sket noget, som skulle vise sig at ændre kampbilledet totalt.
Uniteds Marcus Rashford havde stemplet Elias Jelert, og efter et VAR-tjek blev den engelske landsholdsangriber vist ud.
På det efterfølgende frispark hamrede Diogo Goncalves bolden på overliggeren.
Fodbold er et forunderligt spil, for i stedet for en føring på 3-0 til United kom det til at stå 2-2 ved pausen.
I det 45. minut reducerede Mohamed Elyounoussi til 1-2, og ni minutter inde i første halvlegs tillægstid udlignede Diogo Goncalves til 2-2 på et straffespark.
Det blev tildelt efter et VAR-tjek for hånd på bolden af en United-spiller i feltet.
Størstedelen af de 36.099 tilskuere fik mere at juble over i anden halvleg, men første skulle hjemmeholdet op over endnu en bakketop.
Efter et VAR-tjek mere fik United tildelt et straffespark for hånd på bolden i feltet. Det sparkede Bruno Fernandes sikkert ind til 3-2-føring.
Men FCK havde endnu et comeback i sig.
Lukas Lerager udlignede til 3-3 efter 83 minutter, da han løb ind i det helt rigtige rum i feltet.
FCK pressede på for endnu et mål, og både Denis Vavro, Viktor Claesson og Diogo Goncalves havde testet United-keeper André Onana uden held i anden halvleg.
Men den forløsende FCK-scoring kom efter 87 minutter.
Den indskiftede FCK-angriber Roony Bardghji sørgede for den scoring til 4-3, der sender kampen op på omtrent de samme nagler som i 2006.
I de to sidste gruppekampe skal FCK ude møde Bayern München, mens Galatasaray venter i Parken i den sidste kamp.
Inden da skal FCK ligesom i 2006 i sin næste opgave møde ærkerivalerne fra Brøndby i Superligaen. Dengang vandt FCK 3-1. Derbyet spilles søndag klokken 12 i Parken.
/ritzau/
LIVE
TransferLIVE: Skiftet er klar? Spottet i lufthavn
TOPNYHED
Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
INTERVIEW
Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt
INTERVIEW
Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
NYHEDER
Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid
NYHEDER
FCN sikrer sejren i de døende sekunder
LIVE
Superliga-LIVE: Brøndby-stjerne tilbage fra start
TOPNYHED
Ekstraregning på 441.942,58 kroner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel
MEDIE
FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel
INTERVIEW
BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!
TIPSBLADETS DOM
Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing
INTERVIEW
Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse
TRANSFER
Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte
EKSKLUSIVT
Ingen klausul i FC København-aftale
EKSKLUSIVT
Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
NYHEDER
Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning
EKSKLUSIVT
‘Det ville være en katastrofe af rang’
TIPSBLADET SPECIAL
60 år: Her er Troels Bechs mest suveræne citater
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
OPTAKT
Brøndby IF – Viborg FF
EKSKLUSIVT