AGF-boss: Vi er bedre rustet til Europa denne gang

AGF står stærkere nu, end da holdet senest spillede i europæisk fodbold for to år siden, mener sportsdirektør.



De seneste tre gange superligaklubben AGF har spillet i Europa, er aarhusianerne blevet sendt ud af Dila Gori, Mura og Larne.

Torsdag aften tager AGF så hul på en ny europæisk sæson, når Club Brugge venter i Conference League-kvalifikationen.

Sportsdirektør Stig Inge Bjørnebye medgiver, at AGF kommer på en svær opgave, men han er overbevist om, at klubben er bedre rustet til en europæisk udfordring nu, end da holdet for to år siden floppede og tabte til de nordirske deltidsproffer fra Larne.

– Jeg synes, vi er bedre rustede, og vi er bedre forberedte, end da vi senest spillede i Europa, men vi møder også en væsentligt stærkere modstander, siger Bjørnebye.

– Det er umuligt at vide præcis, hvor vi står før mødet med Brugge, for AGF har jo ikke så meget erfaring i at spille europæiske kampe, men det vil vi gerne have.

Nordmanden har selv spillet europæiske kampe som aktiv, og han var sportsdirektør i Rosenborg, da den norske klub stadig gjorde sig gældende uden for landets grænser.

Han peger på europæisk erfaring som en altoverskyggende faktor for succes. På det parameter halter AGF gevaldigt efter Club Brugge.

Belgierne har spillet i Champions League i tre af de seneste fire sæsoner og var for bare fem måneder siden i Champions League-ottendedelsfinalen.

Efter tre belgiske mesterskaber i træk blev Andreas Skov Olsens klub blot nummer fire i den forgangne sæson i Belgien, og derfor står den nu på AGF i stedet for Manchester City eller PSG.

– Europæiske kampe har højere niveau og er en stor udfordring, næsten uanset hvem man møder. I Superligaen mødes vi fire gange om året, så vi kender holdene, spillerne og stadionerne godt, mens vi ude i Europa møder helt andre hold og omgivelser.

– Det er en svær mental opgave at kunne håndtere den forandring, og man skal også kunne forstå, at det handler om at vinde over to kampe. Det kræver en ekstrem koncentration, for fejl bliver straffet hårdere i europæisk fodbold, siger Bjørnebye.

Brugge er bookmakernes klare favorit til avancement, men AGF må ikke se på kampene som en umulig opgave, understreger sportsdirektøren.

– Hvis vi tænker på den måde, så har vi tabt på forhånd. Hvis skandinaviske hold skal komme ind i europæiske gruppespil, så skal man slå rigtig gode hold undervejs, men det er helt håbløst, hvis indstillingen er, at de andre hold er bedre.

– Det skal være en motivation at slå et godt hold, og alle skal tro, at det er muligt at vinde, hvis man skal have en chance. Og selvfølgelig er det muligt at vinde samlet, siger Bjørnebye.

Kampen mellem Club Brugge og AGF begynder torsdag klokken 20.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Transferbombe på vej

Storroser 18-årig FCK-spiller

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Meldes tæt på storklub

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De vil have Gaaei – her er prisen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Sydafrika – Canada

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Markant ændring i Silkeborg

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen