Av, av: Han var en skygge af sig selv

Tipsbladet zoomer ind på kampen mellem Brøndby og Legia Warszawa.



Legia Warszawa – Brøndby IF 1-1 (4-3)

Daniel Wass (38, str.)

Radovan Pankov (45+3)

Det endte med en fuser for Brøndby i Polen, hvor man efter et 1-1-resultat er ude af europæisk fodbold med et samlet nederlag på 4-3. Jesper Sørensens mandskab startede ellers lovende, hvor man var fuldstændig dominerende i første halvleg. En scoring kort før pausefløjt sendte dog Brøndby i chok, og man kunne aldrig rigtig finde tilbage til det høje niveau i anden omgang.

Her er Tipsbladets karakterer til Brøndby-spillerne:

Patrick Pentz – 2

Han kunne godt have gjort det bedre ved Legias mål, og østrigeren lavede også nogle sjuskede fejl med bolden. 

Clement Bischoff (ud 62.)  – 2

Meget anonym første halvleg fra den ellers fremadstormende Brøndby-fantom. I anden halvleg så det bedre ud, hvor han var involveret i flere fremstød i det første kvarter, men det blev aldrig rigtig farligt. Tilbagevendte Marko Divkovic må slikke sig om munden. Han er bestemt ikke umulig at vippe af pinden!

Sean Klaiber  – 1 (ud 74.)

Spillede i det centrale forsvar, og man kunne tydeligt se, at det ikke er hans bedste position. Lavede flere fejl i opspillet, og så tabte han en fatal hovedstødsduel til Pankov i slutningen af første halvleg, der endte med at bringe polakkerne på 1-1. En aften til glemmebogen for Brøndby-stjernen, der var en skygge af sig selv. 

Jacob Rasmussen – 4

Brøndbys anker i bagerste kæde leverede en overbevisende præstation i store dele af kampen. Kom i vejen for en del, og så var afleveringsfoden som vanligt skruet godt på. 

Rasmus Lauritsen – 3

Gjorde ikke det store væsen af sig. Lavede ikke nogle bemærkelsesværdige fejl, og kom fint i vejen for de mest væsentlige angreb fra polakkerne.

Sebastian Sebulonsen – 3

Var aktiv i angrebet og passede også butikken fornuftigt i defensiven.

Daniel Wass – 3

Var rigtig fornuftig på kuglen i første halvleg, hvor han dikterede meget af det gode Brøndby-spil. Som resten af mandskabet faldt han i niveau i anden halvleg, hvor han spillede for meget sidelæns.

Josip Radosevic – 3

En meget anonym kamp fra den kroatiske skraldemand, der ellers genre gør sig bemærket. Lavede enkelte fejlpasninger, men det benhårde defensive arbejde opvejer.  

Noah Nartey – 3

Havde fint drev med bolden og bevægede den fint rundt. Han var en anelse anonym, men leverede en stabil indsats på midten af plænen.

Yuito Suzuki – 3 

Spillede som vanligt med stor virkelyst og blev også farlig i flere omgange. Han manglede dog den sidste skarphed, før han for alvor blev et problem for Legia. Gassen røg også en anelse ud af ballonen i anden halvleg, hvor han var mere anonym

Mathias Kvistgaarden – 2

Ligesom sin angrebsmakker var han livlig og altid i bevægelse, men han var særdeles uskarp, når mulighederne tilfaldt ham. To store muligheder i første halvleg, der dog blev spildt med tandløse afslutninger. 

Indskiftere

Marko Divkovic (ind 62.)

Frederik Alves (ind 74.)

Filip Bundgaard (ind 74.)

Ohi Omoijuanfo (ind 85.)

Oscar Schwartau (ind 85.)

Træner

Jesper Sørensen – 3

Havde sat mandskabet godt op til kampen, hvor de fuldstændig dominerede i de første 30 minutter. Han kunne dog godt have satset en anelse mere i anden halvleg, hvor han først for alvor gav los med indskiftningen af Schwartau og Omoijuanfo fem minutter før lukketid.

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.





Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne




LIVE

TransferLIVE: Er det hans løn i FC København?

Afsløring: Vejle-profil skifter til OB

AGF snydt for ny profil

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg



LIVE

Superliga-LIVE: Havde været ulovligt i Superligaen

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om

Brøndby IF – Sønderjyske

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’

‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’

Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne

Afsløring: FC København henter Diant Ramaj

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel

Superliga-klub ville kapre Garananga-handel

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Helt vildt! Hvad er der dog sket med ham?

Sportschef revser dansker efter klubskifte

FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund

TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden

Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha

‘Det er noget afsindigt rod’

FCK-boss blevet hjemme: Tæt på at lukke transfers

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Her er 18 superstjerner der missede Superligaen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’