FCK-stjerne advarer: Så får man aldrig et godt resultat

FC København-stjerne advarer, at Hearts er et meget fysisk og aggressivt hold.



FREDERIKSBERG (Tipsbladet): FC København skal torsdag aften igen i aktion i Conference League, når Hearts gæster Parken. 

Hearts er næstsidst i den skotske liga, og det er nok ikke et hold, som mange danskere har et tæt forhold til. Til gengæld har FC Københavns stjernespiller Mohamed Elyounoussi et udmærket kendskab til klubben. 

Efterårets Profil i Superligaen har selv optrådt i skotsk fodbold, hvor han spillede for Celtic og mødte Hearts, og han forventer en gruppe hårdtslående skotter. 

– Skotske hold er ofte enkle at beskrive. De er godt organiserede, fysiske og arbejder hårdt. Vi skal se noget video, men fra de gange, jeg har mødt dem, husker jeg dem som meget fysiske og aggressive. Vi må matche dem på det punkt og spille vores spil, siger Mohamed Elyounoussi til Tipsbladet og den fremmødte presse forud for onsdagens træning. 

Hearts er som nævnt næstsidst i den skotske liga, så FC København er favoritter til opgøret, men nordmanden tager ikke let på kampen. 

– Jeg går aldrig ind til en kamp og tænker, at det bliver en enkel kamp. Hvis man går i den fælde, får man aldrig et godt resultat. Hearts har en motivation for at komme til Parken og vise, at de kan slå os. 

– Hvor man ligger i tabellen, har ikke så meget at sige. Enhver kamp har sit eget liv, siger han. 

‘Forhåbentlig kommer vi til at dominere’

Det til trods er opgaven ganske klar for FC København, fastslår Thomas Delaney over for pressen. 

– Vi skal have tre point. Så må vi se, hvordan kampens forløb er. Jeg tænker, at jeg skal se noget video om lidt, men det, jeg har kendskab til, er, at Hearts er et direkte spillende hold, som også har fået skrabet point sammen i ligafasen. Forhåbentlig kommer vi til at dominere på bolden og i sidste ende også med resultatet, siger han. 

Helt generelt er Thomas Delaney godt tilfreds med FC Københavns efterår, der har budt på blot tre nederlag, og det skal fortsættes mod Hearts torsdag, Kolding i weekenden og Rapid Wien i næste uge. 

– Jeg synes, det har været godt efter landsholdspausen. Resultatmæssigt er der ikke noget at brokke sig over. Det run skal vi holde kørende. Man kan sige, at en af tre turneringer er tjekket af. Vi ligger nummer et i Superligaen. Vi kommer nok ikke til at blive nummer et i Conference Leagues ligaspil, men vi skal videre. Og vi skal videre i pokalen. Så kan vi nok stå tilbage og sige, at det har været et fint efterår.

– Vi har fået skåret godt ned på fejlene, og vi virker skarpe for tiden foran målet. Det har jeg stået og brokket mig over mange gange, så nu skal jeg passe på med at brokke mig over, at vi ikke skaber nok, for lige for tiden er vores effektivitet høj nok, siger Thomas Delaney. 

Du er jo også selv skarp med to mål i to kampe. Regner du med at udbygge den stime torsdag?

– Ha ha, nej, jeg regner ikke med noget som helst, men det vil da være dejligt. Det er sådan lidt den gamle rolle, jeg lige har haft med lidt flere offensive løb, så det skal gerne udmønte sig i lidt assister og mål, siger han. 

Thomas Delaney og FC København møder som nævnt Hearts torsdag aften i Parken. Der er kickoff klokken 18.45. 





LIVE

TransferLIVE: Harry Kane i choktransfer?

Superliga-klub tæt på FCK’er

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

FC København-farvel rykker nærmere

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Brasilien – Japan

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Hård dom over Kvistgaarden

Tyskland – Paraguay

Spændende melding

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Holland – Marokko

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

Tæt på kæmpetransfer