Simon Kjær: Schmeichel har været en kæmpe støtte

Danmark kunne ikke bede om en bedre anfører, mener landsholdsmålmand Kasper Schmeichel.



Landsholdsanfører Simon Kjær har fået stor anerkendelse i ind- og udland for sin håndtering af den dramatiske episode med Christian Eriksen i sidste uge.

Som en af de første løb han hen og hjalp Eriksen, da fynboen kollapsede på Parkens græstæppe i EM-kampen mod Finland. Bagefter trøstede han Eriksens kæreste på sidelinjen.

Men forsvarsspilleren har også selv søgt støtte, og den har han fundet i landsholdslejren.

Det fortæller han på pressemødet forud for mandagens kamp mod Rusland, hvor han kvitterer for de mange tilkendegivelser, han har modtaget i ugens løb.

– Det har jeg været utrolig taknemmelig for. Men det har også været et okay sted for mig at være med alle de fantastiske holdkammerater og den måde, det er blevet håndteret.

– Jeg har brugt ham, der sidder ved siden af mig (Kasper Schmeichel, red.) meget. Han har været en kæmpe støtte, men det har de egentlig alle sammen været.

– Det har været en intens proces. Det er det stadig, men jeg glæder mig også til at komme ud og spille fodbold i morgen (mandag, red.), siger anføreren.

Ifølge Kasper Schmeichel har hele forløbet omkring Eriksen-hændelsen vist Kjærs kvaliteter som anfører og menneske.

– En rigtig mand og en rigtig anfører tør også vise, når tingene gør ondt. At være sårbar og følsom og sig selv. Jeg har også sagt til Simon, at jeg beundrer ham for det. Han er en fantastisk spiller, men også anfører og menneske. Danmark kunne simpelthen ikke bede om mere, siger Leicester-målmanden.

Kjær var tydeligt påvirket af episoden, da kampen mod Finland efter 1 time og 45 minutter blev genoptaget.

Han var ikke i stand til at gennemføre den og lod sig udskifte i løbet af anden halvleg.

– Det var selvfølgelig en aften, vi aldrig kommer til at glemme. Der er en taknemmelighed over, at Christian er okay. Han er med sin familie nu og skal gennem en lang proces nu, så derfor ønsker jeg også, at han får den tid, der skal til. Jeg vil gerne opfordre alle til at respektere det.

– Vi andre kommer stille og roligt videre og arbejder med det, som vi kan gøre noget ved nu. At spille fodbold. Den opbakning den anden aften (mod Belgien, red.) er det vildeste, jeg nogensinde har prøvet. Selvfølgelig var det også en meget speciel aften, men jeg har aldrig oplevet Parken sådan.

– Jeg håber, vi kan få samme opbakning i morgen, siger han.

Danmarks kamp mod Rusland spilles mandag klokken 21 i Parken. Samtidig mødes Belgien og Finland i gruppens andet opgør, og de to kampe afgør, om Danmark går videre fra gruppen.

/ritzau/







Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

TransferLIVE: Han kommer IKKE til FCK

Sportschef revser dansker efter klubskifte

Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald

Randers FC – FC København

Diant Ramajs FCK-skifte forsinket

Afsløring: Kasper Lorentzen fyret i B.93

Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Lidt ligesom med min kone’

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

Transfer på vej – Brøndby sparer millioner

FC Nordsjælland – Silkeborg IF

Afsløring: Mads Enggård på plads i rekordtransfer

B.93: De overtager for Kasper Lorentzen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift

OB – AC Horsens

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen

Brøndby-stjerne imponeret af 18-årig løbekonge

Afsløring: Retov og co. på rov i belgisk topklub

Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til

Superliga-træner: ‘Flirter med det uforsvarlige!’

‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Ham må I ikke sælge, FC Midtjylland!

Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’

Superliga-boss: Mulig transfer kan blive vildere

‘Den ene hjerneblødning efter den anden’

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2

Afslører markante detaljer om stor dansk transfer



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Poulsen: Dét skete også sidste år!

FC København-emne tæt på skifte til 40 millioner