De største stjerner, der aldrig har spillet et EM

De fleste store navne har på et tidspunkt dystet ved et EM, men ikke dem alle. Her er de største stjerner, der aldrig fik en EM-slutrunde med på CV’et.



Det største, en landsholdsspiller kan opnå, er at repræsentere sit land ved en slutrunde.

Om kort tid står EM for døren, og ved den lejlighed går drømmen i opfyldelse for en lang række spillere. De fleste af fodboldens største navne fra Europa har på et tidspunkt i karrieren dystet ved en EM-slutrunde.

For nogle stjerner lykkedes det dog aldrig.

Tipsbladet har her samlet seks store stjerner, der aldrig har været med til et EM.

Ryan Giggs
Wales

GettyImages-1279627769

Gareth Bale og Ryan Giggs kan skændes om, hvem der er den største spiller i Wales’ historie. Bale har dog én merit på CV’et, som Ryan Giggs aldrig opnåede – deltagelse ved et EM. Selv om Manchester United-legenden opnåede store ting i sin karriere, lykkedes det aldrig Wales at kvalificere sig til EM, mens Giggs var aktiv. Ryan Giggs spillede sin første landskamp i 1991 og sin sidste i 2007. Snart får Ryan Giggs dog sin “EM-debut” – han er nemlig landstræner for Wales.

Alfredo Di Stefano
Spanien

GettyImages-1279627769

Verdens bedste fodboldspiller i 1957 og 1959 var en del af Spaniens landshold, men han nåede aldrig at dyste ved en EM-slutrunde. Han blev nemlig først spansk landsholdsspiller i en sen alder, fordi han også nåede at tørne ud for både Colombia og Argentina. Real Madrid-legenden kan dog i høj grad også takke Spaniens leder General Franco, der i 1960 tvang det spanske landshold til at trække sig fra EM, fordi han ikke ville acceptere, at hans land skulle op imod kommunisterne fra Sovjetunionen. Ved EM fire år senere var Alfredo Di Stefano blevet for gammel. 

Jari Litmanen
Finland

GettyImages-1279627769

Jari Litmanen var finsk landsholdsspiller i 21 år, og han spillede 137 landskampe for finnerne, der står på tærsklen til den første slutrunde i landets historie. Det betyder samtidig, at det aldrig lykkedes Finland at kvalificere sig i løbet af de to årtier, Jari Litmanen var med. Den nu 50-årige eks-målræv havde en imponerende klubkarriere på adresser som AFC Ajax, Liverpool og FC Barcelona, men med landsholdet opnåede han altså aldrig det ypperste.

George Best
Nordirland

GettyImages-1279627769

George Best var en fremragende fodboldspiller, men Nordirland er ikke nogen særlig stor fodboldnation, og det lykkedes aldrig landet at komme med til en EM-slutrunde, selv om de fik god hjælp af George Best i 60’erne og 70’erne. Han måtte nøjes med de store triumfer, det blev til i Manchester United. Nordirland deltog for første gang ved et EM i 2016 – 11 år efter George Bests død.

Harald Nielsen
Danmark

GettyImages-1279627769

Set med rød-hvide briller er “Guld-Harald” uden tvivl den bedste danske fodboldspiller, der aldrig har spillet et EM. I 1964, hvor der var EM på programmet, havde Harald Nielsen lige vundet mesterskabet med Bologna, og han blev desuden topscorer i Serie A, så det er fair at kalde danskeren for verdens måske bedste angriber på det tidspunkt. Han havde naturligvis været selvskrevet til slutrunden, men DBU havde dengang i 1964 en regel om ikke at benytte sig af professionelle spillere på landsholdet. Det kostede for “Guld-Harald”.

Henrikh Mkhitaryan 
Armenien

GettyImages-1279627769

Vi slutter listen af med en spiller, der sådan set stadig kan nå at komme med til et EM, men formentlig aldrig gør det. Henrikh Mkhitaryan repræsenterer Armenien, der sjældent er i nærheden af at opnå noget som helst, når der skal uddeles slutrundebilletter. Næste EM-chance for Armenien er i 2024 – her vil Mkhitaryan være fyldt 36. 

Fotos: Getty Images







LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Transferbombe på vej

Storroser 18-årig FCK-spiller

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Sydafrika – Canada

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

De vil have Gaaei – her er prisen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Markant ændring i Silkeborg

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

FC København jagter Romane Amane

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

De forbereder et bud på Roony Bardghji