Klar tale: Engelsk stjerne kan torturere dansker

Alan Shearer tror på en sikker engelsk sejr over Danmark, og et par danske profiler forventes at få problemer.



– Jeg tror, vi scorer mindst et par mål, og jeg kan godt se os vinde kampen 2-0 eller 3-0.

Den tidligere stjerneangriber Alan Shearer, der nu arbejder som ekspertkommentator for BBC, har ikke den store tiltro til Danmark i torsdagens EM-brag i Frankfurt.

– Når man ser på Danmark, hvem de er, og hvordan de spiller, så ser jeg meget kampen som Englands første (1-0 over Serbien, red.).

– Jeg forventer, at vi vinder kampen og opbygger selvtillid. Det bliver ikke nemt, men det er en kamp, jeg forventer, at England vinder, skriver Alan Shearer i en blog for Betfair.

Et bredt udsnit af de engelske medier har mere travlt med at skrive om justeringer i den engelske startopstilling end om truslen fra Kasper Hjulmands tropper.

En af de mere dybdegående analyser fremhæver opgørets forventede nøgledueller, og det er ikke opløftende læsning for danske fans.

Især den kreative højrekant Bukayo Saka over for Jannik Vestergaard som venstre stopper kan blive afgørende for kampen, mener Talksports Adrian Durham.

– Saka mod Vestergaard bør være et mismatch. Han har brug for hjælp fra sin wingback, Victor Kristiansen, hvis de skal holde Saka i kort snor.

– Saka kan torturere Vestergaard – skabe og score mål. Jeg tror, vi har glemt, hvor god Saka er. Hans statistikker for både klub og landshold er uhørte. Han er sindssyg god, og vi er heldige med at have ham, siger Adrian Durham om Arsenal-stjernen.

Også centralt har England en fordel i duellen mellem Real Madrid-stjernen Jude Bellingham og Pierre-Emile Højbjerg, mener Adrian Durham.

– Når man sætter ham over for Bellingham, er Højbjerg milevidt fra ham. Bellingham er hurtigere, stærkere og klogere. Han er bare bedre.

– Det er ikke for at fornærme Højbjerg, for man kan sige det om alle Bellinghams modspillere, og det vil ikke være en overraskelse, hvis han som mod Serbien er den afgørende forskel, siger Durham.

Christian Eriksen over for den normale højreback Trent Alexander-Arnold på midtbanen er Danmarks bedste mulighed for at gøre ondt på englænderne, mener Talksport-eksperten.

– Hvis du bliver bedt om at tænke på en spiller, der kan stoppe Eriksens effektive pasningsspil, vil det så være Trent? Nok ikke.

– Så enten skal Trent være eminent, eller også skal England bruge en anden midtbanespiller over for Eriksen.

Der er kickoff i Frankfurt klokken 18 dansk tid. Det svarer til klokken 17 engelsk tid, så mange englændere får travlt med at komme hjem fra arbejde og skole for at se kampen.

Ifølge en national rundspørge foretaget af Amazon Fire TV har 30 procent af englænderne en plan om at melde sig syg eller finde på en anden undskyldning for at være sikker på at se kampen. I London alene er tallet 51 procent.

Samme rundspørge beretter, at 39 procent tror på England i EM-finalen, og 23 procent tror på den første engelske EM-titel nogensinde.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Mbappé stjal showet i 3-1-sejr

Flyvende Mbappé sikrede fransk sejr

Køber Mads Bidstrup til spotpris

FCK-boss roser varm bomber

Franske topklubber lurer på Superliga-spiller

Rekordstort tilbud afvist: Nu siger Man. Utd. ‘Ja’

Undskylder til Riemer: ‘Jeg er et kæmpe pikhoved’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

– Derfor bliver det en svær opgave for Nørgaard



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Afviser: Han er IKKE på vej til Brøndby

FCK på jagt: ‘Man får nok brug for Google’

Afsløring: FC København vil have mere for Larsson

Flere bejlere – FC Midtjylland klar til at sælge

Afsløring: Enighed – skifter til Superligaen

Afsløring: FC Midtjylland køber Stanley Iheanacho

Brøndby-keeper begraver historie: Det passer ikke

Afslører: Her gik det galt for Thomas Frank

Irak – Norge



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

– Jeg får så ondt i maven over det

Brøndby-emne kan være på vej til Serie A-klub

FC Midtjylland får bøde på en kvart million

Afsløring: FC Midtjylland skriver med toptalent 

Denne klub drømmer om Højbjerg

– Det er overraskende, siger ekspert om FCK

Bayern München tilbyder ‘megaløn’ til superstjerne

Afsløring: Superliga-klub tæt på FCK-lejesvend

Kæmpe dansk transfer beskrives som ‘done deal’

Klar transfermelding

Argentina – Algeriet

Revser stjerne: ‘Han er rigtig, rigtig dårlig’ 



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Elias Jelert færdig

Afsløring: Kolding IF henter Tobias Elnegaard