Tvivl om stjerne før Danmark: Er han god nok?

England kom fra land med en sejr til EM - men der er bekymringer om holdet, vurderer engelsk journalist.



Torsdag venter et EM-brag i Frankfurt, når Danmark og England mødes i en gentagelse af EM-semifinalen fra 2021.

Og det er et møde med mellem to hold med vidt forskellige optakter til kampen. For mens Danmark kom skuffende fra start med en deler mod gruppens forventede bundprop, Slovenien, startede England noget bedre med en sejr over Serbien.

Der er tvivl om holdets balance

Den sejr får dog ikke Englands optimisme til at eksplodere, lyder det fra Adam Bate, der er journalist på Sky Sports.

– Sejren over Serbien var en positiv start, fordi det er første gang, at England har vundet deres første kamp ved et EM uden for England. Jude Bellinghams præstation var særlig spændende, men der er stadig andre bekymringer, siger Adam Bate og tilføjer:

– En manglende evne til at holde bolden i anden halvleg er et velkendt problem for det engelske landshold, og det førte til, at spillerne så trætte ud mod slutningen af ​​kampen mod Serbien. Det kan blive et stort problem senere i turneringen på trods af Englands individuelle kvaliteter.

Én plads giver engelsk hovedpine
Særligt én plads i startopstillingen sørger også for en engelsk hovedpine. For hvem skal starte ved siden af Declan Rice på midtbanen?

I kampen mod Serbien fik Liverpools højre back Trent Alexander-Arnold chancen for at vise sig frem.

– Der er tvivl om holdets balance. Trent Alexander-Arnold er exceptionel til at aflevere bolden, men er stadig ved at lære den midtbanerolle. Er han god nok uden bolden til at støtte Declan Rice, når England ikke har bolden?

– Det er noget, Danmark kan udnytte. Christian Eriksen scorede et smart mål mod Slovenien ved at løbe bagom sin direkte oppasser. Det er præcis den slags øjeblik, som Englands tilhængere vil være bekymrede for at ske med Alexander-Arnold, siger Adam Bate.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Foto: Alamy

Og det stopper ikke her. EM kommer på et skuffende tidspunkt, eftersom at flere af landets største stjerner ikke har ramt topniveau i år og derfor ikke er med til slutrunden.

– Bellinghams opblomstring på et tidspunkt, hvor Kane stadig er så god, betyder, at dette er endnu en fremragende mulighed. Men fraværet af andre spillere, der burde have været på deres højeste – såsom Jack Grealish og Marcus Rashford – sammen med skadestvivl om Luke Shaw gør, at turneringens timing ikke er perfekt.

– Southgate har derfor taget mange unge spillere. Nok også flere end han troede, han ville så sent som i marts, hvor erfarne Jordan Henderson stadig var en del af truppen. Med England føles det ofte, som om det lover godt for den næste turnering og aldrig den igangværende, slutter Adam Bate.

Danmark og England mødes torsdag aften klokken 18.00. 





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Jubler over store FC København-nyheder

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

En sort plet på hans eftermæle

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Færdig i dansk klub efter 2 dage

FCM-transfer i fare

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

LIVE: AGF klarede presset!

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Afsløring: FC København afviser millionbud