Her er EM’s mest ikoniske øjeblikke

EM-historien er fyldt med ikoniske øjeblikke. Her ser vi nærmere på 10 af dem.



EM står for døren, og vi ser frem ved at se tilbage.

Europamesterskaberne er rig på historiske og uforglemmelige episoder, som har skabt legender og er blevet en del af vores alle sammens referenceramme. Her har vi udvalgt 10 af EM-historiens mest ikoniske øjeblikke.

Plat eller krone om en finaleplads
Hverken Italien eller Sovjetunionen havde scoret efter 120 minutters spilletid i semifinalen i 1968. Dengang brugte man ikke straffesparkskonkurrence, så dommeren trak de to anførere med ned i omklædningsrummet.

Her trak han en gammel mønt frem, Italiens Giacinto Facchetti kaldte plat – og fik ret. Dermed fik Italien pladsen i finalen på bekostning af sovjetterne. Her slog man Jugoslavien og vandt dermed EM.

Panenkaens tilblivelse
Det er stort i sig selv at score det afgørende mål i en EM-finale, men ingen andre end Antonin Panenka har fået sin sparkeform opkaldt efter sig.

Tjekkoslovakken afgjorde 1976-finalen med sit berømte chip midt i målet, der fremstod så nonchalant, at det skjulte det pres, han var under. Panenka har siden sagt, at hvis han havde brændt, ville kommunistregeringen nok se det som en hån og straffe ham hårdt. Det vil sige 30 års tvangsarbejde nede i minerne.

Målmaskinen Michel
Michel Platini stod bag en af historiens helt store individuelle slutrundepræstationer ved EM 1984. Franskmanden scorede ni mål, var stjernen i sit lands første EM-guld og vandt Balon d’Or det år.

Det mest ikoniske af målene var det til 3-2 – bare én minut før det var tid til straffesparkskonkurrence. Det sendte Frankrig i finalen og Platini i historiebøgerne.

Da ”Faxe” ramte den i røven
Også i udlandet står Danmarks triumf i 1992 som en af de største sensationer i turneringens historie. Den sommer bød på mange mindeværdige øjeblikke, men ingen fik lov til at leve videre på samme måde som 1-0 -målet i finalen.

John ”Faxe” Jensen tordnede bolden i mål, og bagefter sagde han, at han havde ramt den lige i røven. Vendingen gik direkte ind i det danske fodboldvokabularium.

Tandlægestolen
Paul Gascoignes mål mod Skotland i 1996 var i sig selv så godt, at det kunne komme med på listen. Først løbet i dybden, så et chip over en forsvarsspiller, der snubler, og så den utagelige afslutning. Men det er fejringen, der virkelig gør situationen mindeværdig.

Før slutrunden havde engelske medier afbilledet Gascoigne plørefuld i Hongkong og beskrevet en drukleg ved navn Tandlægestolen. Da han scorede, lagde han sig til rette på græsset og fik vand sprøjtet direkte i sin åbne mund for at imitere druklegen. Og så måtte tabloidavisen Daily Mirror undskylde.

Det umulige mål
Man burde ikke kunne score på en flugter fra den vinkel, men Marco van Basten kunne. Hans berømte 2-0-mål i ’88-finalen er blevet et referencepunkt for eftertidens flugtere fra umulige vinkler.

Holland var allerede foran i finalen mod Sovjetunionen, og van Basten scorede til 2-0, der blev kampens resultat. Han endte desuden som topscorer.

Det forenede Tysklands triumf
Da Vesttyskland blev verdensmester i 1990, var der endnu nogle måneder, til den tyske genforening. Så da Tyskland vandt EM i 1996, var det landets første titel som samlet nation. Det skete endda med et historisk mål i finalen.

EM i ’96 var den første slutrunde med golden goal-reglen, og man skulle helt hen til finalen, før det reglen blev taget i brug. Målmanden fumlede Oliver Bierhoffs skud, der lige nøjagtig kunne snige sig over stregen og i mål.

En gylden scoring
Italien var så tæt på at vinde finalen i 2000, men i det tredje overtidsminut udlignede indskifteren Sylvain Wiltord for Frankrig. I den forlængede spilletid skrev franskmændene historie.

Dengang brugte man stadig golden goal, og gyldent var David Trezeguets flugter. Op i nettaget med den, og med ét var kampen forbi. Frankrig blev den første forsvarende verdensmester til at vinde EM.

Zlatans hæl
Zlatan Ibrahimovic er blandt andet kendt for at score nogle spektakulære og akrobatiske mål. Et af de mest berømte faldt mod Italien ved EM 2004.

Bolden sprang frem og tilbage i feltet, Fredrik Ljungberg forsøgte et saksespark, og lige pludselig dukkede Ibrahimovic op. Han ramte bolden med hælen næsten i hovedhøjde, og den sejlede i mål, selv om Christian Vieiri inde på stregen strakte hals for at nå den.

Balotelli spiller med musklerne
Det var Mario Balotellis dag, da Italien slog Tyskland med 2-1 i semifinalen i 2012. Angriberen scorede begge sit holds mål.

Især det andet var mindeværdigt. Dels fordi han bragede bolden ind oppe ved hjørnet, dels på grund af fejringen. Balotelli smed trøjen og poserede så alle alle muskler spændt.







LIVE

Superliga-LIVE: Dansk sommertransfer storspiller

Det kan spolere Dolberg-transfer

Silkeborg afviser millionbud 

Christian Nørgaard allerede historisk i Everton

Brøndby afviser polsk klub

På vej til Superligaen – ‘den nye Pep Guardiola’

Han kan sørge for store resultater i Brøndby



LIVE

TransferLIVE: PL-klub jagter Endrick

Ny transfer i Brøndby? Thomas Nørgaard teaser

Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid

Kasper Høgh jubler over drømmedebut

FC København-emne på bænken i 90 minutter

Brøndby truede med at trække sig fra transfer



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jubler over Brøndby-transfers: ‘Lidt chokeret’

Nu vil de købe FC København-stjerne  

Silkeborg IF – OB

FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne

Overrasket over Emre Mor: Han kan blive fantastisk



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

Afsløring: Viborg afviser rekordbud på Jørgensen

FCM: Derfor køber vi Magnus Jensen

Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere

Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM

Vanvittig kamp af Kasper Høgh

Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner

Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut 

Kæmpe udrensning – 20 spillere kan smutte

‘Det er gift for en fodboldklub’

10 fraværende: Ny Brøndby-spiller ude med skade

Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig

Afsløring: Sønderjyske køber Ingi Bjarnason