Langer ud efter UEFA: Simpelthen himmelråbende

Forestil dig, at du bor i en lille landsby tæt på grænsen til en stor nabo. Der er valg til parlamentet, og du vil gerne stemme. Men på stemmestedet hænger anonyme personer ud og truer dig og de andre vælgere: Hvis vi finder én eneste stemme på oppostionen, slukker vi for vandforsyningen til vinter.

Det var Jens-Kristian Lütken, der i dag er næstformand i Europabevægelsen, vidne til, da han for år tilbage var valgobservatør i Aserbajdsjan, hvor Danmark lørdag spiller EM-kvartfinale.

– Her oplevede vi mange tilfælde af, at personer med en eller anden form for tilknytning til myndighederne hang ud foran valgstederne og på den måde pressede vælgerne. Det var meget åbenlyst, hvad der foregik, hvilket også blev bekræftet af de lokale, som turde tale med os, siger han.

– I Baku er der forholdsvis mange internationale valgobservatører, men ude på landet havde myndighederne så at sige smidt hæmningerne.

Aserbajdsjan er i praksis et diktatur. Præsident Illham Aliyev overtog posten efter sin far, og han har brugt magten til at berige sig selv, sin familie og sine nærmeste støtter. Især olien har foret Aliev-klanens lommer.

Massiv undertrykkelse
Det er også olien, via det statsejede energiselskab SOCAR, der har finansieret Det Olympiske Stadion i Baku, hvor Danmark møder Tjekkiet i EM-kvartfinalen. Men stod det til Jens-Kristian Lütken og Europabevægelsen, burde der slet ikke blive afviklet EM-kampe i Aserbajdsjan.

– Aserbajdsjan har meget systematisk brugt sport som en måde til give et bedre indtryk af landet i omverdenen. Her har store sponsorater fra det nationale olieselskab SOCAR været et vigtigt redskab. UEFA bør ikke bidrage til at give regimet et bedre ry i omverden ved at tildele landet en del af værtskabet for EM. Det er simpelthen himmelråbende, at UEFA ikke kan se, at det er et problem, siger næstformanden.

Han har besøgt Aserbajdsjan flere gange, men er ikke velkommen længere. Årsagen er, at han har været i den omstridte region Nagorno-Karabakh, som både Aserbajdsjan og Armenien gør krav på. Landene var både i 1990’erne og i efteråret 2020 i krig om netop regionen. I fjor kostede det 6-7.000 mennesker livet.

Myndighederne i Aserbajdsjan forlanger, at man skal have tilladelse fra dem til at besøge Nagorno-Karabakh. Det havde Jens-Kristian Lütken ikke. Men hans tidligere besøg og hans arbejde har givet ham et indblik i landet.

– Aserbajdsjan har været medlem af Europarådet siden 2001 og har dermed også underskrevet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor har vi som Europabevægelsen en holdning til overtrædelserne af menneskerettighederne, siger han.

– Mit indtryk af Aserbajdsjan er, at det er et kleptokrati, hvor den regerende Aliyev-klan har raget til sig siden selvstændigheden. De enorme olieforekomster er ikke kommet befolkningen til gode, da en stor del af pengene bruges på prestigebyggerier eller forsvinder ud af landet.

– Undertrykkelsen er meget massiv, og de senere år er der faldet hårde fængselsstraffe til bloggere og journalister. Det er med andre ord et meget stramt diktatur.

Netop en af de journalister, der afsløret Aliyev-familiens korruption og blevet smidt i fængsel for det, har vi interviewet på Tipsbladet. Læs dét interview her.