Optakt: Belgien – Italien

Belgien er uden to af de største stjerner, når Italien er modstanderen.



Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 21.00
Spillested: Allianz Arena, München
Kvartfinale
Dommer: Slavko Vincic, Slovenien
På TV: 3+
Hashtag: #belita #emdk

Holdnyt:
Belgien:
Uha, uha, uha. Roberto Martinez har doseret Eden Hazard, Kevin De Bruyne og Axel Witsel frem mod slutspillet ved EM, men han er til opgøret mod Italien med al sandsynlighed uden både Hazard og De Bruyne.

Begge spillere blev skadet i opgøret mod Portugal. For Hazard lignede det en forstrækning, mens De Bruynes fik ankelproblemer, da han var offer for en hård tackling.

Især De Bruynes fravær er skidt for Belgien, der godt nok har en god og stærk trup, men det er en af verdens bedste spillere, man er uden, og man så hans kvaliteter, da Danmark var modstanderen i Parken, hvor han i anden halvleg nærmest selv vendte 0-1 til 2-1. 

Belgien vej til kvartfinalen har udelukkende budt på sejre. 3-0 over Rusland, 2-1 over Danmark, 2-0 over Finland og senest 1-0 over Portugal. I opgøret mod de forsvarende europamestre var man dog en smule på hælene.

Forventningen er, at både Hazard og De Bruyne vil blive klar til en eventuel semifinale.

Dermed må Martinez sætte sin lid til andre, hvor det kunne blive Dries Mertens og Yannick Carrasco som afløsere.

Belgien er også uden en skadet Timothy Castagne.

Italien:
For første gang i turneringen lukkede Italien mål ind, da Østrig scorede i den forlængede spilletid af ottendedelsfinalen mellem de to hold. Det var dog ikke nok for østrigerne, og Italien vandt dermed for fjerde gang af fire mulige i turneringen.

Roberto Mancini har roteret sin trup – i hvert fald var der mange, der kom i spil mod Wales, som normalt ikke er på banen for holdet.

Hvor Belgien allerede har mødt et af de andre hold i kvartfinalen i form af Danmark, har Italien det samme med mødet med Schweiz. Det opgør vandt man hele 3-0, og i det hele taget har Italien set stærke ud og spillet som et meget solidt kollektiv.

Nu venter så en meget sværere opgave, end man tidligere har været på, når Belgien er modstanderen, og her bliver opgaven først og fremmest at få lukke ned for den skarpe Romelu Lukaku. Samtidig skal man i den anden ende af banen have udfordret de tre aldrende spillere i Alderweireld, Vertonghen og Vermaelen – ikke just spillere med stor hurtighed, hvilket kan blive farligt mod spillere som Lorenzo Insigne.

Giorgio Chiellini har været ude med en skade de seneste kampe, og han kan igen være ude mod Belgien. Ellers lader der til at være frit valg på alle hylder for landstræner Mancini.

Karantæner:
Belgien: Ingen
Italien: Ingen

Bud på startopstillinger:
Belgien (3-4-3): Courtois – Alderweireld, Vertonghen, Vermaelen – Meunier, Witsel, Tielemans, T. Hazard – Mertens, Lukaku, Carrasco 

Italien (4-3-3): Donnarumma – De Lorenzo, Bonucci, Acerbi, Spinazzola – Barella, Jorginho, Veratti – Berardi, Immobile, Insigne

Profilen:
Marco Veratti er tiltænkt en nøglerolle i de afgørende kampe for Italien, og hold øje med PSG-spilleren, der kan lidt af det hele og er en meget vigtig brik på Mancinis midtbane. Han holder sandsynligvis Manuel Locatelli på bænken.

Vidste du, at..:
Det plejer at være målrigt, når de to hold mødes. De sidste fem kampe har haft henholdsvis to, fire, fire, to og fem scoringer.

Dom:.
Hvis både De Bruyne og Hazard var med, var vi ikke så meget i tvivl om, at det ville ende med en belgisk sejr, men nu er det noget andet, da de to verdensstjerner mangler.

Og det ændrer billedet ret meget.

For nu sidder man tilbage med en fornemmelse af, at Italien kan true Belgiens bagkæde, og at forsvaret godt kan kontrollere Lukaku, da der ikke er de samme verdensklassespillere rundt om Lukaku.

Belgien trækker nitten igen – 2-1 til Italien.

Tidligere indbyrdes kampe og form:





LIVE

Superliga-LIVE: FCN-træner spændt på stortalent

Stort drama – efterforskes for stjerne-transfer

‘Hvad fanden skulle han lave i Brøndby nu?’

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’

Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner

Osula får stor rolle i Newcastle



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Hillerød afviser bud på Saman Jalaei

Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’

Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’

Her er 10 talenter der kan brage igennem i SL

Jagtet af FCK: Han laver flere fejl end Kotarski



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf

Forrygende besked til Jesper Lindstrøm

‘En retur til Wolfsburg virker usandsynlig’

Brøndby-flop: De henter Carl Björk

Her kan du se de danske hold i Europa



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

På vej til FCK: Her er han ligaens konge

Hængemuler i Lyngby: ‘Han var noget helt særligt’

Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?

Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’

FC København – Lyngby BK

AGF – Brøndby IF

Viborg FF – OB

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

Bundesliga-klub vil kapre Brøndby-handel

Randers FC – Silkeborg IF



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

‘Jeg går linen ud og peger på FC København’

På blokken til stort landstrænerjob

FCK-stjerne klar til Europa-brag

‘Jeg tror, at de skuffer fælt’