Optakt: Danmark – Bosnien-Hercegovina

Sidste testkamp for Danmark, inden det går løs med EM-slutrunden. Får Danmark en sejr over Bosnien-Hercegovina i et opgør, der formentlig er generalprøve forud for opgøret mod Finland?



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Ikke offentliggjort
På TV: Kanal 5
Hashtag: #danbos #landsholdet #fordanmark

Holdnyt:
Danmark:
Første test forud for EM-slutrunden var en blandet omgang for det danske landshold og landstræner Kasper Hjulmand. Han fik et point med fra kampen mod Tyskland, og Danmark forsvarede ganske fint, men det var nok også det positive, der var at tage med.

Der var alt for mange fejl, og danskerne var for dårlige på bolden. Ikke mindst i første halvleg, hvor Yussuf Poulsen lå som 9’er, flankeret af Martin Braithwaite og Andreas Skov Olsen. Det fungerede ikke så godt. I anden halvleg blev det lidt bedre, da Kasper Dolberg kom ind som central angriber, men faktum er, at det overordnet set var en af de dårligere præstationer under Hjulmand.

Men Danmark fik et resultat, og det er blevet det her landsholds kvalitet – resultaterne er der, selv om spillet måske ikke lige er det samme på dagen.

Nu venter så et opgør mod Bosnien, og hvor Hjulmand valgte at eksperimentere offensivt mod Tyskland, kan opgøret mod Bosnien sagtens tænkes at være generalprøven frem mod EM’s første kamp mod Finland. Det vil sige, at Andreas Christensen vender tilbage i midterforsvaret, og at det formentlig er Jonas Wind, der spiller pladsen som 9’er.

Joachim Andersen og Christian Nørgaard er ved at blive bygget op igen efter skader, mens Mathias Jensen har plejet en lille skade, som han formentlig meget snart er kommet sig over.

Der er ikke meldinger om nye skader i kølvandet på opgøret mod Tyskland.

Bosnien-Hercegovina:
Modsat Danmark er Bosnien-Hercegovina ikke med til EM-slutrunden, efter nationen i efteråret 2020 tabte til Nordirland efter straffesparkskonkurrence. Dermed må nationen se slutrunden fra sofaen, og opgøret mod Danmark er således forberedelse frem mod VM-kvalifikationen i efteråret. Man har indledt puljen med uafgjort mod Finland og nederlag til Frankrig, så man er allerede presset før de sidste kampe.

Mens Danmark spillede 1-1 mod Tyskland onsdag, mødte Bosnien-Hercegovina Montenegro på hjemmebane. Det sluttede uden scoringer.

Det er ikke mange kendte navne, der rejser med til Danmark. Mest kendt er måske Anel Ahmedhodzic fra Malmö FF – han spillede en halv sæson i Hobro for et par sæsoner siden og gjorde det i øvrigt glimrende. Selv om der er et par fine adresser her og der, er det ikke stjernerne, Bosnien-Hercegovina kommer med.

Miralem Pjanic og Edin Dzeko, der er nationens to største stjerner, er ikke med. De to har til sammen over 200 landskampe. Heller ikke rutinerede folk som Asmir Begovic, Muhamed Besic, Toni Sinjic og Sead Kolasinac rejser til Danmark.

Karantæner:
Danmark: Ingen
Bosnien-Hercegovina: Ingen

Bud på startopstillinger:
Danmark (4-3-3): Schmeichel – Wass, Kjær, Christensen, Mæhle – Højbjerg, Eriksen, Delaney – Poulsen, Wind, Braithwaite

Bosnien-Hercegovina (3-5-2): Sehic – Jovicic, Hadzikadunic, Ahmedhodzic – Todorovic, Krunic, Hadziahmetovic, Besirovic, Civic – Nalic, Demirovic

Profilen:
Stopper Anel Ahmedhodzic kan godt ende med at give den danske offensiv problemer. Han har udviklet sig til en rigtig fin centerback – blandt andet fordi han fik lejeopholdet i Hobro. Der er i Sverige blevet talt om, at han kan blive solgt for mange millioner kroner. Hold øje med stopperen mod Danmark.

Vidste du, at..:
Bosnien-Hercegovina var en del af Jugoslavien frem til 1992, hvor Jugoslavien blev til flere selvstændige nationer, blandt andre Kroatien, Makedonien og altså Bosnien-Hercegovina. Derfor er det heller ikke meget slutrundeerfaring, nationen har, efter den blev selvstændig. Man har aldrig været med til EM som selvstændig, men i 2014 kvalificerede man sig til VM i Brasilien. Her røg man ud efter gruppespillet.

Dom:
Det er et opgør, Danmark skal vinde, og det regner vi også med, at Hjulmands tropper gør. Danmark har meget at spille for frem mod EM, mens Bosnien ikke har så meget.

Formentlig kommer Kasper Hjulmand med sine bedste spillere til opgøret – derfor tror vi også på en sikker dansk sejr. 3-0.

Tidligere indbyrdes kampe og form:





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Storroser 18-årig FCK-spiller

Brasilien – Japan



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Transferbombe på vej

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Meldes tæt på storklub

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sydafrika – Canada

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Markant ændring i Silkeborg

FC København jagter Romane Amane