Christian Eriksen er i dag i live, fordi spillere, stab og læger lørdag reagerede hurtigt, da den danske playmaker lørdag kollapsede under opgøret mod Finland.
Midtbanespilleren, 29 år, er fortsat i en god og stabil tilstand, som DBU kunne rapportere mandag.
Med hjertestop er det afgørende med hurtig behandling, og det fik Christian Eriksen blandt andet af den danske landsholdslæge Morten Boesen, der på søndagens pressemøde kunne fortælle, at man én gang brugte hjertestarteren for at få genoplive Eriksen.
Kasper Schmeichel er fuld af lovord for alle dem, der arbejdede omkring Eriksen.
– Det var en meget ubehagelig oplevelse at se en kammerat ligge på den måde. Og at tænke på hans familie, kone, børn, forældre og venner, der sad blandt publikum. Det er ikke en sjov tanke. Jeg må bare sige, at jeg altid har været stolt af at spille på det her landshold, og jeg er stolt over, hvordan det er blevet håndteret. At sige sådan føles ikke som nok.
– Lægestaben, Anders og Morten (begge Boesen, red.), jeg har aldrig set noget lignende. De var så beslutsomme, så iskolde under pres, og de agerede professionelt. De paramedicinere og alle dem, der kom på banen for at hjælpe, de er helte i vores øjne. At de kunne gøre, som de gjorde, med hele verden, der holdt øje, er jo bare et mirakel, siger Kasper Schmeichel på et pressemøde.
Han var selv en af de spillere, der gik forrest i forhold til at få dannet en mur rundt om Christian Eriksen, så landsholdsstjernen kunne få behandling, ligesom målmanden var hos Eriksens kæreste.
Schmeichel viste sig som en leder, men han var ikke den eneste.
– Det her hold er fuld af ledere, det så I selv. Der ikke nogen regelbog eller guidelines til, hvordan man skal agere i sådan en situation. Man agerer, som man agerer. Jeg tænkte på, hvordan jeg ville have, at mine holdkammerater tog sig af min familie og tog sig af hinanden, hvis det var mig, der lå der. Du kan se på alle, at selv om de var påvirket af situationen, stod alle spillere og staben sammen og beskyttede Christian for at give plads til læger og eksperter, siger Kasper Schmeichel.
Christian Eriksen er fortsat indlagt til undersøgelser, efter han kollapsede, og de danske fodboldspillere var mandag for første gang tilbage på træningsbanen.
For der er kamp allerede igen torsdag, og selv om Eriksens kollaps overskygger alt lige nu, skal holdet samle sig om at få et resultat med fra opgøret mod Belgien, så man fortsat har en chance for at gå videre, efter det endte med et nederlag på 0-1 til Finland.
Kasper Schmeichel tror på, at det lykkes at samle sig til torsdagens kamp.
– Der er meget, der kan motivere os. Vi har glædet os til det her i flere år jo. Vi har oplevet en sindssyg opbakning fra hele landet, ja hele verden, og den opbakning, vi får fra vores fans, og den støtte, de har givet os, er en kæmpe motivationsfaktor. Vi håber, vi kan gå ud og gøre noget sportsligt for Christian. Vi må vende det her til motivation, noget positivt.
– Det væsentlige og positive er, at Christian er her (i live, red.). Det kunne være endt meget værre. Nu skal vi prøve at finde en måde, hvor vi alle kan komme på banen igen, for det skal vi om lidt. Og så reagerer vi, som vi gør. Vi gør vores bedste, som vi gjorde i situationen (lørdag) og i den resterende del af kampen.
– Om det ender uafgjort, eller om vi taber… Så længe vi giver alt, vi har i os, kan vi se os selv i øjnene bagefter. Er det så ikke nok, er det ikke nok. Vi er utroligt taknemmelige for den støtte, vi har fået, fra fans, kongehuset, alle steder. Og jeg tror, at Danmark har vist, hvad det vil sige at være dansker og stå sammen. Det er ikke kun os spillere, det er hele stadion, et helt land. Vi var magtesløse i den situation, men vi har helt fantastiske og sindssyge læger. I den situation var vi taknemmelige for, at de var så gode, siger Kasper Schmeichel.
Danmarks opgør mod Belgien spilles torsdag 18.00 i Parken.
LIVE
Superliga-LIVE: Randers-stjerne imponerer
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
LIVE
TransferLIVE: FCK forlænger med talent
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
NYHEDER
