Stjerner in spe: Her er EM’s største talenter

Tipsbladet ser nærmere på de største talenter, der deltager ved den kommende EM-slutrunde.



Europas største stjerner skal folde sig ud i løbet af den kommende måneds tid, hvor det EM, der skulle have løbet af stablen sidste år, endelig sparkes i gang. 

Etablerede stjerner som Robert Lewandowski, Cristiano Ronaldo og Kylian Mbappé kender vi alle, men EM-slutrunden giver også mulighed for at snuse til nogle af fremtidens store profiler. Der er nemlig udtaget en lang række store talenter.

Tipsbladet lister her en række af EM’s største talenter.

Phil Foden
England
21 år
Manchester City

GettyImages-1309141699

Manchester City har ikke skabt ret mange talenter selv, men Phil Foden har været ventetiden værd, og offensivspilleren er et godt bud på det største talent til EM. Foden debuterede som 17-årig for City, og han er allerede noteret for 124 kampe for storklubben. Trofæskabet tæller blandt andet tre engelske mesterskaber, en FA-cup titel og et U17-verdensmesterskab. Der hviler et kæmpe pres på den unge mand før EM.

Dejan Kulusevski
Sverige
21 år
Juventus

GettyImages-1309141699

Den unge svensker er fast mand i Juventus, og han får en del opmærksomhed under EM, når nu Zlatan Ibrahimovic ikke er med. Dejan Kulusevskis præstationer på Sveriges landshold har ikke været prangende indtil videre, men talentet og potentialet er enormt.

Ryan Gravenberch
Holland
19 år
AFC Ajax

GettyImages-1309141699

At Ajax har en spiller på listen kommer næppe bag på ret mange. Ryan Gravenberch er fremtiden på Hollands landshold, og han spiller stort set samtlige minutter for Ajax. Det gør han ikke på Hollands landshold, hvor spillere som Frenkie de Jong og Georginio Wijnaldum er foran ham i køen, men der skal nok blive minutter til Gravenberch under EM.

Jamal Musiala
Tyskland
18 år
Bayern München

GettyImages-1309141699

Offensivspilleren kunne vælge frit mellem det engelske og tyske landshold. Han har valgt Tyskland – det kan de ikke få armene ned over syd for den danske grænse. Teenageren fik sit store gennembrud i Bayern München i den forgangne sæson, og han besidder den fantastiske evne, at han kan dække stort set samtlige pladser på en fodboldbane. Foreløbig har 18-årige Jamal Musiala blot spillet 13 minutter på det tyske landshold, men Joachim Löw har naturligvis spottet potentialet.

Dominik Szoboszlai
Ungarn
20 år
RB Leipzig

GettyImages-1309141699

Han er med afstand det største håb i ungarsk fodbold, men det er tvivlsomt, om man skal forvente ret meget af Dominik Szoboszlai til EM. Kantspilleren skiftede fra Red Bull Salzburg til RB Leipzig i januar, men han har været skadet lige siden og er ikke noteret for et eneste minut for den tyske storklub. Nu er han skadesfri, men det er åbenlyst, at forberedelserne til EM har været alt andet end optimale. Dominik Szoboszlais talent kan dog ikke betvivles, og hvis han er i en nogenlunde forfatning, er han værd at holde øje med. 

Ferran Torres
Spanien
21 år
Manchester City

GettyImages-1309141699

De engelske mestre betalte Valencia 200 millioner kroner for Ferran Torres for godt et år siden, og han har været pengene værd. Spanieren har fået masser af spilletid på et stærkt Manchester City-mandskab, og på det spanske landshold har han for alvor foldet sig ud og scoret seks mål i sine første ti landskampe – blandt andet et hattrick mod Tyskland.

Jude Bellingham
England
17 år
Borussia Dortmund

GettyImages-1309141699

Det vrimler med stortalenter på det engelske landshold. Tidligere i denne artikel nævnte vi Phil Foden, og en spiller som Jadon Sancho fortjener naturligvis også at blive fremhævet. Og så er der Jude Bellingham. Den blot 17-årige Dortmund-spiller har længe været et kendt ansigt i England, og han var kun lige fyldt 16, da han debuterede for Birmingham. Hurtigt blev han en bærende spiller for klubben i Englands næstbedste række, og han er trådt direkte ind på Dortmund-mandskabet, som han skiftede til i sommeren 2020. Bellingham fejrer sin 18 års fødselsdag under EM-slutrunden.

Eljif Elmas
Nordmakedonien
21 år
Napoli

GettyImages-1309141699

Nordmakedonien er for mange ikke det mest sexede hold til EM, men de har i hvert fald én spiller, der er værd at tænde fjernsynet for at se. Eljif Elmas slår til dagligt sine folder i storklubben Napoli, og han er klar til at tage over som den store fodboldstjerne i Nordmakedonien, når Goran Pandev snart trækker stikket. Midtbanespilleren blev matchvinder, da nordmakedonerne sensationelt slog Tyskland i VM-kvalifikationen i slutningen af marts. 

Jérémy Doku
Belgien 
19 år
Rennes

GettyImages-1309141699

Jérémy Doku får ikke nemt ved at få spilletid på et stjernebesat belgisk mandskab, men han er fremtidens mand i Belgien, og landstræner Roberto Martinez har et godt øje til ham, hvorfor han også er udtaget til EM og kan blive en hovedpine for Danmark i den anden gruppekamp. Doku har scoret to mål i seks landskampe for Belgien. 

Fotos: Getty Images





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FC København jagter Romane Amane

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Sydafrika – Canada

Markant ændring i Silkeborg



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane