Godt nyt for Hjulmand: Må udtage flere EM-spillere

Det er besluttet, at holdene til EM i fodbold må udtage tre spillere mere end de 23, der normalt må komme med.



Der er godt nyt til spillere i periferien af det danske fodboldlandshold.

Ved sommerens EM-slutrunde får landstræner Kasper Hjulmand nemlig lov til at udtage 26 spillere, hvilket er tre mere end normalt.

Det bekræfter Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) i en pressemeddelelse, efter at en mulig trupudvidelse har været debatteret i flere måneder.

Det er forbundets magtfulde eksekutivkomité, som DBU-formand Jesper Møller er med i, som har vedtaget regelændringen.

Opjusteringen fra 23 til 26 EM-spillere er et af flere coronatiltag i forbindelse med sommerens slutrunde, der blandt andet afvikles i Danmark.

Med tiltaget vil Uefa reducere risikoen for, at trupper decimeres kraftigt i tilfælde af coronasmitte på et hold.

For selv om en, fire eller syv spillere skulle blive ramt af virusset eller skal i isolation på samme tid, vil landstræneren for det pågældende hold stadig have mulighed for at gennemføre ordentlige træninger og have flere taktiske kort på hånden.

Landstræner Kasper Hjulmand havde ved den seneste landsholdssamling i marts også udtaget flere end 23 spillere for netop at være sikker på, at hans mandskab ikke blev handikappet med kort varsel.

Derfor kalder landstræneren trupudvidelsen for naturlig, og han glæder sig over at kunne have plads til spillere, der giver ham andre taktiske muligheder.

– Med flere spillere i truppen har vi flere muligheder med holdet, samtidigt med at vi skal sikre at alle bidrager bedst muligt, siger landstræneren ifølge DBU’s Twitter-profil.

Selve udvidelsen af EM-truppen gælder dog kun på træningsbanen. Til kampene må der stadig kun være 23 spillere på holdkortet – 11 spillere i startopstillingen og 12 på udskiftningsbænken. Blandt de 23 spillere til hver kamp skal der være tre målmænd.

I en skades- og coronafri trup skal tre spillere derfor sorteres fra til den enkelte kamp, men trioen kan potentielt være med igen i den næste kamp.

For at gennemføre en kamp kræver det, at et hold har 13 kampklare spillere, heriblandt en målmand. Hvis ikke det kan lade sig gøre, vil Uefa forsøge at flytte kampen med op til 48 timer. Er det ikke muligt, bliver holdet med den decimerede trup taberdømt 0-3.

De nye tiltag gælder kun ved sommerens EM-slutrunde.

EM-trupperne skal sendes ind til Uefa senest 1. juni. Bliver en spiller alvorligt skadet inden sit holds første kamp ved slutrunden, er det tilladt at bytte spilleren ud.

De nye EM-regulativer giver også mulighed for at udskifte en skadet målmand på et hvilket som helst tidspunkt af turneringen, selv om holdet stadig måtte have en eller to kampklare målmænd.

En spiller, der først er skiftet helt ud af en EM-trup, kan ikke blive skiftet ind igen.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Stopper efter VM-nedtur

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Storroser 18-årig FCK-spiller

Brasilien – Japan

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Sydafrika – Canada

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Transferbombe på vej

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Meldes tæt på storklub

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FC København jagter Romane Amane

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Markant ændring i Silkeborg

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp