Før Arsenal-gensyn: Skal lægge mine følelser væk

Halvandet år efter fyringen i Arsenal skal Unai Emery med Villarreal forsøge at eliminere sin tidligere klub.



I slutningen af november 2019 fik Unai Emery sparket i Arsenal efter mindre end halvandet år i managersædet.

Han var manden, der skulle føre Arsenal videre efter 22 år med Arsène Wenger i spidsen, men klubbens ledelse var ikke tilfreds.

– Det sluttede under uønskede omstændigheder, siger Unai Emery ifølge Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hjemmeside.

Torsdag skal han se fortiden i øjnene, når han som cheftræner i spanske Villarreal skal forsøge at sende Arsenal ud af Europa Leagues semifinale.

Han har imidlertid ingen hævntørst – tværtimod har han følelserne for Arsenal i behold, og dem skal han tøjle i torsdagens opgør.

– Jeg skal lægge mine følelser for Arsenal væk, og jeg skal lægge al min energi i at sikre, at Villarreal får overhånden, siger Unai Emery, som har været træner i Villarreal siden juli sidste år.

I sin eneste fulde sæson i Arsenal fra 2018 til 2019 placerede han klubben på en femteplads i Premier League, hvilket ikke levede op til forventningerne.

Arsenal var tæt på at redde sæsonen, da klubben nåede finalen i Europa League, men Chelsea forpurrede redningsaktionen, og Emery fik ikke den titel, han havde håbet på.

I denne sæson er Arsenal i en lignende situation. Klubben er nummer ti i Premier League og på vej mod den dårligste ligaplacering siden 1995.

Klubben klamrer sig derfor til håbet om succes i Europa League. Emery er imidlertid klar til at gøre ondt på sin tidligere klub.

– Jeg vil vinde for mig selv og for Villarreal. For to år siden forsvarede jeg Arsenals farver i finalen mod Chelsea, men nu er mit tilhørshold i Villarreal.

– Jeg har et konkurrenceinstinkt og et ansvar, som jeg skylder klubben og alle, jeg repræsenterer med mine beslutninger. Det gjorde jeg med stolthed i Arsenal, og jeg gør det nu i Villarreal, siger Unai Emery.

Siden han blev skrottet i Arsenal, har Emery fulgt nøje med i sin efterfølger Mikel Artetas gøren og laden fra trænerbænken.

– Arteta sætter sit aftryk. Med den måde holdet spiller på, er det let at identificere, at han gerne vil tilbage til Arsenals tradition om attraktiv fodbold.

Mikel Arteta blev hentet til Arsenal fra Manchester City, hvor han var assistent for succesmanager Pep Guardiola. Før det spillede han som anfører i Arsenal. Begge dele er en fordel, mener Emery.

– Hans første skridt som Pep Guardiolas assistent har hjulpet ham til at falde ind i sin nye rolle som manager. Nu har han fået en mulighed i Arsenal, og det er et godt sted at udvikle sig, for han er højt elsket i Arsenal på grund af sin tid som spiller. Det er et godt ægteskab, siger Emery.

Villarreal og Arsenal krydser klinger i den første af to semifinalekampe torsdag aften klokken 21.00 på spansk grund. Returopgøret spilles torsdag i næste uge.

/ritzau/







► LIVE

LIVE: Tidl. stor SL-profil forlader sin klub

Christian Eriksen deler stor nyhed

‘Han skider i egen rede’

Dansker går målamok: Bare han var kommet før

Beijmo inden AGF: ‘Det har jeg ikke fokus på’

Rigmand vil ikke købe FCK: Er mere til Brøndby

Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Her er mediernes dom over Jesper Lindstrøm

BIF-profil flået ud i pausen: Handler om umodenhed

FCK-legende: Froholdt bliver et historisk salg

Hvad i alverden skete der dér, AGF!?

Klar besked til Real Madrid: Sælg Vinicius Junior!



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Daramy tilbage i målform – så gik det galt

Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’

Bekymrende udvikling for Rasmus Lauritsen

Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’

16-årig Superliga-komet bjergtager alle

Sønderjyske – Silkeborg IF

FCK har travlt – forlæng med ham nu!

Cheftræner: ‘Det er ikke let med Ousmane Sow’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Det laver Lasse Schöne i dag

Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe

Afslører ny Højlund-plan?

Det giver stof til eftertanke for hele Superligaen

Lyngby BK – FC Nordsjælland

Kæmpe FCM-fiasko – hvad sker der, Billing?

Her kan du se Real Betis mod FC Barcelona

– Det kan definere hele deres Superliga-sæson!

Superliga-duo jagter Brøndby-spiller

Stop klynkeriet, FCK – I tabte på banen!

Mange millioner på højkant i denne Superliga-runde