(Bragt i Tipsbladet 24. september)
Der er trængsel i sendefladen, efter UEFA har skabt den nye Conference League, og få lande har så mange hjemlige hold at vælge mellem på Europa-torsdage, som Danmark har.
For med Brøndby IF og FC Midtjylland i Europa League og FC København og Randers FC i den ny Conference League er det dårligt nok muligt at få plads til alle hold samtidig, og fansene og de fodboldinteresserede derhjemme er også tvunget til at vælge, hvem man vil se med TV2 til at sende både Europa League og Conference League på diverse kanaler.
Mens klubbernes fans, med god grund, næppe ønsker succes og fremgang for rivalerne, sender man oppe på direktionsgangene og blandt klubejerne gode vibrationer i retning af konkurrenterne, når de skal spille i Europa, selvom man måske ikke siger det alt for højt.
For selvom FC Københavns sejr og uafgjorte resultater til de tre andre hold gav et helt ranglistepoint ekstra til Superligaen i åbningsrunden, er der stadig et godt stykke vej op til Kroatien på 15. pladsen på den rangliste, klubberne spiller om i denne sæson.
Og den 15. plads er endog særdeles attraktiv, ligesom en så høj placering som muligt er det for Superliga-klubberne med Europa-ambitioner i årene fremover.
15. pladsen er interessant, fordi klubberne fra den position har langt bedre adgang til Champions League og Europa League.
Nummer ét og to ryger i Champions League-kvalifikationen, mens pokalvinderen træder ind i kvalifikationen til Europa League.
Er man nummer 16 eller nedefter på UEFA’s koefficientrangliste, er det udelukkende mesterholdet, der træder ind i Champions League-kvalifikationen og dropper videre ned i Europa League-kvalifikationen i tilfælde af nederlag – nummer to, tre og pokalvinderen ryger direkte ind i Conference League-kvalifikationen uden mulighed for at spille sig ind i Europa League.
Det er en stor forskel for Danmark med tanke på, at Brøndby og FCM kom i Europa League ved at tabe i CL-kvalifikationen, og Randers kvalificerede sig til Conference League ved at tabe i Europa League-kvalifikationen.
Endnu en stor forandring ligger også lige over horisonten.
For fra 2024 bliver Champions League udvidet fra 32 til 36 klubber, som mødes i én stor ligaturnering, hvor hvert af de 36 hold spiller 10 kampe mod 10 forskellige hold fordelt over seedningslagene.
Også Europa League og Conference League reformeres efter lignende principper, bare med færre kampe i ligafasen.
Den turnering vil Superligaens to rigeste klubber FC København og FC Midtjylland stensikkert gerne kvalificere sig til, og det er indlysende, at en så god dansk UEFA-rangering som muligt er værd at kæmpe for, hvilket blandt andet vil sige via resultaterne i de kommende uger.
Vigtigt at være med
Den klub, det måske betyder mest for i Superligaen, er FC København.
FC Midtjylland og Brøndby har også europæiske ambitioner, ligesom flere andre af de faste deltagere i toppen og midten af den danske rækker sigter efter at være med i ny og næ.
Men i dette årtusinde er ingen i dansk fodbold nærheden af at have FC Københavns rutine eller erfaring – siden 2006 har FCK kunnet misset europæiske gruppespil i 2015 og 2020, og selv efter sidste års skuffelse mod Rijeka står FC København for 55 procent af de danske ranglistepoint.
Og den aktuelle jagt på igen at komme i Top 15 på Europa-ranglisten er voldsomt vigtig, mener FC Københavns Daniel Rommedahl, der er director of Football Operations and International Affairs i klubben.
”I et dansk perspektiv er det supervigtigt at ligge i Top 15 eller over, som vi for eksempel gør i år med en 13. plads. Man kan bare se på, hvor mange hold, Danmark har i europæiske gruppespil lige nu. Det har vi jo primært, fordi vi ligger i Top 15, hvor mekanismerne i kvalifikationen giver flere hold i gruppespillene. Og det er jo godt for dansk fodbold med den erfaring og alt det, der følger med,” siger Daniel Rommedahl.
”Under Top 15 er der den væsentlige forskel, at det kun er mesterholdet, der får lov at forsøge sig i kvalifikationen til Champions League og Europa League. Der skal vi være glade for bare at få to hold i de europæiske gruppespil. Vores 13. plads i år har jo givet vores klubber adgang til kvalifikationen på gunstige tidspunkter, hvor man allerede er sikret at komme i gruppespil. FC Midtjylland slog Celtic ud, mens de to andre hold tog det, der var tilbage efter nederlag,” siger Daniel Rommedahl.
Fra 2024 bliver der rokeret godt og grundigt rundt på de europæiske klubturneringer, og også af den årsag er der god grund til at holde sig til på Europa-ranglisten.
”Det kan godt være, at klubkoefficienten kommer til at betyde mere fra 2024 i forhold til, hvor i kvalifikationen, en klub træder ind. Men antallet af pladser til et land kommer jo stadig til at afhænge af landets rangering. Så det gælder om at lægge så godt til som muligt.”
”Så er spørgsmålet, hvor skæringspunktet kommer til at ligge fra 2024. Der er jo mange ligaer, der ligger og kæmper om den Top 15 i dag, og vi er nogle klubber og ligaer, der kæmper for at få skillelinjen til at ligge omkring 18. pladsen på landeranglisten,” siger Daniel Rommedahl.
FCK vil oftere i Champions League
Med udsigt til 10 kampe for hver af de 36 deltagere i ligaspillet i Champions League, og dermed en vækst fra 96 gruppespilskampe i dag til tilsvarende 196 ligakampe fra 2024, samt udvidelserne af Europa League og Conference League, tror Daniel Rommedahl også på, at der kommer flere penge at kæmpe om i Europa.
Det er både en mulighed, men også en udfordring.
”I det kommende halve år skal vi tale om antallet af klubber i Europa League og Conference League, og hvordan adgangen og kvalifikationsfasen til turneringerne bliver. Men vi kommer til at se en væsentlig forøgelse i præmiepengene.”
”Det er der så også andre end os, der kan se. Med oprettelsen af Conference League i år er det blevet realistisk for flere klubber i Europa at sigte efter gruppespillene, hvor indtægterne er ret store for de nye deltagere, der ikke er vant til at være med. Det betyder også, at flere klubber vil gå efter det, både nu og fra 2024,” siger Daniel Rommedahl, der er optimistisk på FC Københavns vegne i forhold til udsigterne i fremtiden, også i forhold til at komme i Champions League.
”Det kunne se ud til, at klubkoefficienten kommer til at betyde mere, så man træder ind senere i kvalifikationen i stedet for, at det kun er styret af landets rangering,” siger Daniel Rommedahl, der ud over stillingen i FC København også er bestyrelsesmedlem i kluborganisationen European Club Association.
”Med fire ekstra klubber i Champions League og én ekstra plads via Champions Path i kvalifikationen giver det os bedre chancer for kvalifikation, end vi har i dag. Vi skal groft sagt bare sørge for, at vi vinder DM, så er vores muligheder for kvalifikation bedre fra 2024 af. Det skal vi da som klub gå efter, hvilket vi også har meldt ud. Vi vil i Champions League oftere, end vi har været de seneste år,” siger Daniel Rommedahl, der også håber, andre danske hold slutter sig til FC København.
”Jeg har hele tiden plæderet for, at vi skal have mindst to danske hold i de europæiske gruppespil, og med Conference League og hvis Danmark ligger i Top 15, vil det være uambitiøst ikke at sigte efter minimum tre hold,” siger Daniel Rommedahl.
”Med deres økonomi og position i dansk fodbold ville det da overraske mig mere, hvis FC Midtjylland kun regnede med at komme i et gruppespil hvert femte år. Især når Conference League er oprettet som redningskrans. Hvem der lige skal med hvilke år ved jeg ikke. Hvis dansk fodbold skal flytte sig, er europæisk fodbold et godt sted at udvikle sig, og så får vi at se, hvem der tager bolden,” siger Daniel Rommedahl.
Se her den svære jagt, som de danske klubber skal vinde for at bringe Danmark op i top 15:

TOPNYHED
Chokeret: – Hvorfor skulle han fyres?
EKSKLUSIVT
Stoppede som 23-årig efter tilbud fra podcastvært
TOPNYHED
FC København-transfer går hele verden rundt
INTERVIEW
Overvejede at sige op
TOPNYHED
Jesper Grønkjær stjæler overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT
Afsløring: Tidligere dansk kæmpetalent vender hjem
KARAKTERER
FC Midtjylland-klasse – de to er for vilde!
NYHEDER
Godt nyt
NYHEDER
– Går for langt hvis jeg snakker om det nu
AFSLØRING
Dansk klub får stort beløb efter vild klausul
NYHEDER
Krævet fyret efter nedslagtning
NYHEDER
Opdagede særlig detalje under Runes operation
Superligachef: Det rammer ikke tv-aftalen
HELT VILDT
Kræver 200.000 for Jon Dahl Tomasson-video
Her er de tre bedste akademier i Danmark
OPTAKT
AGF – FC Nordsjælland
TOPNYHED
Bekymrende nyt fra Vejle
NYHEDER
Brøndby-profil træner ikke med
LIGE NU
Jobskifte: Peter Lassen træder ud af rampelyset
MEDIE
Hillerød-direktør kan være på vej til udlandet
EKSKLUSIVT
Stjernetræner helt vild med FCK’s nye topchef
NYHEDER
‘Det var exceptionelt’
STORT INTERVIEW
Ja tak – sensationel dansk succes i udlandet!
HELT VILDT
Wow – FC Midtjylland fører hele Europa League
NYHEDER
Hård kritik af rekordindkøb: ‘Et stort problem’
TOPNYHED
Mike Tullberg: Dét var jeg ikke tilfreds med
NYHEDER
Skidt nyt for Vingegaard: ‘Favoriserer Pogacar’
TOPNYHED
Rasende på Mohamed Salah
EKSKLUSIVT
‘Kan ikke se mig selv tage tilbage til FCK’
NYHEDER
‘Nok den sidste sæson hos FCK’
HELT VILDT
Slagtes af medier efter ‘det største chok’
INTERVIEW
Taylor Swift til Brøndby?
TOPNYHED
‘Det var en fejl i transfervinduet’
HELT VILDT
Nej, nej, nej! Kæmpe Niels Frederiksen-ydmygelse
EKSKLUSIVT
Jacob Rasmussen skuffer: ‘Det sker igen og igen’
Åh nej! Først Rune – nu er Tauson også skadet
Tosset: Begriber ikke Kasper Dolberg-transfer
Dansker skifter cykelhold
Pensioneret stjerne sender opfordring til Rune
NYHEDER
Fremragende Kvistgaarden-melding
Tidligere Superliga-rekordkøb kan hentes gratis
Mørke afbryder turnering – dansker fører
Agent rasede – nu er hun tilbage på landsholdet
DAGENS SPILFORSLAG
Pariserbøf med Kanariefugle som dessert
HELT VILDT
Vild EL-bedrift – FCM nummer ét efter tredje sejr
Jens Odgaard på tavlen for Bologna i Europa League
NYHEDER
Jakob Michelsen rejser ikke med til Finland
NYHEDER
Messi scorer ny kontrakt med Inter Miami
NYHEDER
Brøndby-boss reagerer på Cooper-rygte
