Karakterer: Lössl skal passe på nu

Tipsbladet.dk zoomer ind på FC Midtjyllands præstation mod Braga.



Braga – FC Midtjylland 3-1 (0-1)
0-1 Evander (19.)
1-1 Galeno (55.)
2-1 Ricardo Horta (62.)
3-1 Galeno (90+5.)

FC Midtjylland gjorde en god figur på udebane i Portugal i stenbruddet mod Braga. I anden halvleg tog hjemmeholdet dog teten og vendte kampen. Her er karaktererne til midtjyderne.

KARAKTERER:

Startopstillingen:

Elias Rafn Olafsson – 4 bolde
Det er simpelthen næsten fejlfrit, når Olafsson er i kassen for midtjyderne. Sådan har det været hver gang i denne sæson, hvor han har stået, og det var ingen undtagelse denne gang. Toppede det hele af med at tage ét af de to straffespark, som Braga fik tilkendt. Begge svære at få øje på. Var uheldig og totalt chanceløs ved de to efterfølgende mål.

Den normale førstemålmand Jonas Lössl skal passe på, at han ikke mister sin plads på mere permanent basis, fordi det var en stor kamp af ham, selvom han nok ikke vil se tilbage på kampen med glæde.

Henrik Dalsgaard – 3 bolde
FCM-forsvaret var i det meste af kampen ligeså solidt som klipperne bag målet. Det har han selvfølgelig en stor del af æren for, ligesom han er god til at fordele boldene. De lange sideskift er forbløffende præcise. Dog mangler lige det sidste alligevel, når han blandt andet bliver afdriblet.

Erik Sviatchenko – 4 bolde
Det er voldsomt svært at komme til at vinde dueller mod Sviatchenko. Det har de nu også fundet ud af i Braga, hvor han med en helt almindelig højde vinder dem med sin springkraft og fysik. Endvidere tager han ansvar og styrer sine holdkammerater godt.

Juninho – 2 bolde
Spillede en ok kamp, men blev skurken ved Bragas andet straffespark, som dog skal siges at være særdeles tvivlsomt. Derfor skal den nye brasilianske forsvarsspiller ikke lastes voldsomt for målet efterfølgende. Dog er det spørgsmålet, hvorvidt han kunne have løst situationen, som førte til et rødt kort, bedre. 

Joel Andersson – 3 bolde
Det var helt klart Andersson, som gjorde sig bedst bemærket på de to wingbacks. Han var ikke bange for at tage løbene frem. Desværre endte han også med at være meget alene, når han tog de løb.

Raphael Onyedika (ud 70.) – 2 bolde
Den unge nigerianer havde et par gode situationer i kampen, men samlet set kommer midtbanen til at se lidt for tynd ud i sådan en kamp mod et hold som Braga. Blev skiftet ud med Jens Lys Cajuste.

Evander – 3 bolde
Scoringen i sig selv viste en masse overskud fra brasilianeren, som givetvis har brug for lidt optur. Det skal nok også være noget, som kan bruges i en detalje-video med ham, men de skal nok ikke tage eksempelvis hjørnesparkene fra ham med. Det er pudsigt, at han skal tage dem gang på gang, selvom de ikke sidder der. Manglede den sidste fart i nogle angreb, hvor han skulle nå bolden i feltet som afslutteren.

Paulinho – 2 bolde
Det blev ikke Paulinhos dag. Han begyndte undervejs i første halvleg med at lave et skørt boldtab lige foran eget felt, som kunne være gået helt galt. 

Gustav Isaksen (ud 70.) – 3 bolde
Fik straffesparket, som førte til FCM’s føringsmål, men han skulle have scoret helt tidligt i kampen. Det er de muligheder, som de skal være helt skarpe på.

Junior Brumado – 3 bolde
Den brasilianske angriber bruger nok lidt for meget energi på at beklage sig over dommeren. Men når han lægger det fra sig, så er der gode sager fra ham. 

Pione Sisto (ud 79.) – 4 bolde
Der bliver mast på fra Pione Sistos side. Det defensive arbejde er enormt fra ham, og offensivt gør han bestemt en forskel. Det er bare sjældent, at man kan se output, men tegningerne til noget stort er der. Specielt i oplægsspillet ser han nogle ting, som de fleste andre ikke gør.

Indskiftere:

Marrony (ind 70.) – 2 bolde
Det bliver til nogle få gode ting, men han mangler tydeligt stadigvæk noget fra at være i topform.

Jens Lys Cajuste (ind 70.) – 4 bolde
Der var et klart tegn fra Cajuste om, at han er klar til at spille igen – og at pladsen på midtbanen er hans. 

Victor Lind (ind 79.) – UB

Træneren:
Bo Henriksen – 2 bolde

Det er ikke imponerende, når man efter en god første halvleg mister det hele efter pausen. Han har stadig noget at bevise på den europæiske scene, hvor han foruden returkampen mod Celtic har haft det svært.

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladet.dks skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation.
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.







LIVE

LIVE: Vild AGF-fest: 55.000 kommer!

Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’

LIVE: FC København – FC Midtjylland

Fyrværkeri affyret foran FCM-hotel

Stjerner gav klar besked til Eriksen

De overvejer Christian Eriksen

Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

Afsløring: B.93-talent får landsholdsmulighed

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Bizar situation for Zorniger: Holder med FCK

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job

Thomas Frank scorer sommerjob

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

FC København og AGF jagter Igor Drapinski

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Blev rørt på en rasteplads: Vanvittigt træt af det

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF

Transferfri stjerne i København