Optakt: SC Braga – FC Midtjylland

FC Midtjylland jagter den første sejr i Europa League-gruppespillet ude mod Braga.



Kampfakta:
Kampstart: Torsdag klokken 21.00
Spillested: Estádio Municipal, Braga
Dommer: Stéphanie Frappart, Frankrig
På TV: TV2 Sport
Hashtag: #brafcm #eldk

Holdnyt:
SC Braga:
Braga fik en skidt start på Europa League-gruppespillet, da holdet tabte 2-1 til Røde Stjerne i Beograd. Dermed er portugiserne kommet under pres for at få point mod FC Midtjylland.

I den hjemlige liga går det noget bedre for Braga, der kun har tabt én af sæsonens hidtil syv kampe. Til gengæld er tre af dem også endt uafgjort, så decideret flyvende kan man dårligt tillade sig at kalde holdet.

Braga er noget mere Europa-vant end FC Midtjylland. I de seneste ti sæsoner har holdet kun misset Champions League- eller Europa League-gruppespil to gange. I foråret nåede man til 1/16-finalen i sidstnævnte, hvor AS Roma var for stærke.

Holdet ligger aktuelt på femtepladsen i den portugisiske liga og endte på fjerdepladsen i seneste sæson.

FC Midtjylland:
Der er vigtige point på spil for FC Midtjylland, efter holdet kun fik 1-1 mod Ludogorets i første runde. Ikke mindst fordi dette opgør på papiret er sværere.

Til gengæld går FCM ind til kampen med al den rygvind, klubben kunne ønske sig. Holdet har hentet fire sejre og én uafgjort i de fem seneste kampe, og selv om det eksempelvis ikke var lige kønt hele vejen igennem mod Randers FC i weekenden, så var det en af den slags sejre, der holder gode stimer ved lige.

FC Midtjylland er så småt begyndt at få glæde af rekordindkøbet Marrony. Han startede inde i pokalkampen mod Kjellerup i sidste uge og fik ni minutter på banen i weekenden mod Randers. Han er dog næppe i spil til startopstillingen denne gang.

Jens-Lys Cajuste har døjet med en skade og derfor siddet ude i de seneste kampe. Han er dog udtaget til det svenske landshold i næste uge, så han må være tæt på comeback. Til gengæld er Jonas Lössl ikke udtaget til det danske landshold, så han døjer formentlig stadig med en skade.

Karantæne:
SC Braga: Ingen
FC Midtjylland: Ingen

Bud på startopstillinger:
SC Braga (3-4-3): Matheus – Sequeira, Leite, Oliveira – Silva, Al Musrati, A. Horta, Galeno – Medeiros, Ruiz, R. Horta

FC Midtjylland (3-4-3): Olafsson – Dalsgaard, Sviatchenko, Juninho – Andersson, Onyedika, Evander, Paulinho – Isaksen, Brumado, Sisto

Profilen:
Angriberen Abel Ruiz har fået sin fodboldopdragelse i FC Barcelona og skiftede i 2020 til Braga. Selv om han faktisk scorer relativt få mål, fik han debut for det spanske A-landshold lige før EM og var igen udtaget i september.

Vidste du, at..:
Braga er en af de portugisiske klubber, der nyder godt af de historiske bånd til Brasilien. Førsteholdstruppen tæller intet mindre end 11 spillere, der enten helt eller halvt er brasilianere.

Dom:
Braga klinger måske ikke af europæisk topklasse, men det er et hold, der spiller europæisk fodbold næsten hver sæson, og som jævnligt går videre til knockoutfaserne. Det kan FC Midtjylland (endnu) ikke prale af.

Derfor tror vi også på, at hjemmeholdet trækker det længste strå og vinder kampen 1-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Transferbombe på vej

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

De vil have Gaaei – her er prisen

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Sydafrika – Canada

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FCK-profil med hattrick i målfest

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Supercomputer: Her er VM-finalen

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FC København jagter Romane Amane

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg