Sevilla sparker Juve ud: Klar til finale mod Roma

Sevilla møder Roma i Europa League-finalen efter en sejr over Juventus i forlænget spilletid.



Sevilla kan om et par uger udbygge sin imponerende rekord i Europa League og vinde Europas næstbedste turnering for syvende gang siden 2006.

Det står klart, efter at spanierne torsdag slog Juventus 2-1 på hjemmebane efter forlænget spilletid. Erik Lamela blev matchvinder.

I finalen på Puskas Arena i Budapest onsdag 31. maj venter et opgør mod Roma, der sled sig i finalen med 0-0 hos Bayer Leverkusen.

Med 1-0 i bagagen fra første opgør lod Jose Mourinhos tropper torsdag hjemmeholdet om at angribe i et meget ensidigt opgør, hvor tyskerne skabte mange forsøg, men de var begrænset i størrelse og uden den afgørende snert.

I Sevilla var opgøret omvendt en åben og underholdende slagudveksling.

Hjemmeholdet havde i første halvleg de fleste chancer, men udeholdets var til gengæld generelt en kende større.

Stopperen Federico Gatti, der udlignede sent i første opgør, var tæt på med hovedet efter et kvarter, og siden bød også Angel Di Maria, Moise Kean og Adrien Rabiot ind med nærgående forsøg for Juventus.

Sevillas bedste bud på et åbningsmål før pausen var et hovedstød fra Lucas Ocampos, som Juventus-keeper Wojciech Szczesny akkurat holdt på den rigtige side af stregen, samt en højlydt og forgæves appel for et straffespark.

Underholdningen og den intense stemning fortsatte efter pausen, og der kom også målene.

Den indskiftede angriber Dusan Vlahovic udnyttede efter 65 minutter meget passivt forsvarsspil og chippede fra tæt hold bolden over Sevilla-keeper Bono og videre ind i nettet.

Det var en tydelig mavepuster for hjemmeholdets fans, men bare syv minutter senere steg lydniveauet til hidtil uanede højder, da ligeledes indskiftede Suso på spektakulær vis kanonerede bolden forbi Szczesny fra kanten af buen på målfeltet.

Sevilla var ovenpå og dominerede også resten af den ordinære spilletid, men først fem minutter inde i den forlængede spilletid kom forløsningen, da argentinske Erik Lamela pandede et flot indlæg fra venstrekant Bryan Gil i kassen til 2-1.

Trods en udvisning af Marcos Acuña var italienernes modsvar for svagt, og Sevilla bookede dermed sin syvende finale i Europas næstbedste turnering.

Alle de seks forgående finaler er endt med spanske triumfer, hvilket er dobbelt så mange titler som de næstbedste klubber, selv hvis man både tæller Europa League og forgængeren Uefa Cup med.

Også i Europas tredjebedste turnering, Conference League, blev der fundet finalister torsdag aften.

Det bliver West Ham og Fiorentina, der tørner sammen på Fortuna Arena i Prag onsdag den 7. juni.

West Ham kvalificerede sig til sin første europæiske finale i 47 år med 1-0 hos hollandske AZ Alkmaar, der måtte undvære sin danske offensivspiller Jens Odgaard på grund af en skade.

3-1 sluttede det samlet, efter at Pablo Fornais blev matchvinder i overtiden i en kamp på vippen.

Tæt var det også mellem Basel og Fiorentina. For anden uge i træk endte det 2-1 til udeholdet i ordinær spilletid, inden Antonin Barak i den forlængede spilletid sikrede Firenze-holdets finalebillet.

/ritzau/





En sort plet på hans eftermæle




LIVE

TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller

En sort plet på hans eftermæle

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

Afsløring: FC København afviser millionbud

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Siger op: Superliga-ekspert stopper

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Monstrøs PL-transfer tæt på

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Anton Gaaei-handel meldes død

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!