8. december: Dengang Ove P’s ven var linjedommer i to Superliga-kampe

Siden Superligaen blev til i 1991, har over 2500 spillere fået spilletid i den bedste danske række, og hver sæson afvikles 250 kampe. Ingen kan huske alt sammen, så hvad er det, der gør, at nogle skiller sig ud i mængden af spillernavne og kampresultater?

Tipsbladet.dk sætter i årets julekalender fokus på enerne og unikummerne i dansk fodbold. Dem, der har slået rekorder – både gode og dårlige; dem, der har præsteret noget, som ingen andre har; de kampe, der aldrig bliver gentaget.

I dag, den 8. december, handler det om Anders Lindberg, der tre gange er blevet skiftet ind som dommer fra tilskuerpladserne – heraf to i Superligaen.

– Hvad fanden tror du, du er kommet fra?

Thomas Thomasberg var ikke imponeret over kampens nye linjedommer. Anders Lindberg dømte normalt i Jyllandsserien, men han var fra det ene øjeblik til det andet blevet sendt i aktion i Superligaen, og første gang, han vinkede med sit flag, fik han kærligheden at føle fra AaB’s midtbanemand.

Dengang, i foråret 1997, var der ingen fjerdedommere i landets bedste række, så når hoveddommeren måtte trække sig med en skade, blev han afløst af en linjedommer. Som så måtte afløses af en tilskuer med dommerkort. Kampen mellem Viborg FF og AaB var Anders Lindbergs første indskiftning, men langt fra den sidste.

Det er til gengæld den, han husker bedst. Han husker, at Lars Gerner var ham, der blev skadet, at Viborg vandt 1-0, og at Palle Sørensen scorede på hovedstød. Og så husker han, hvem han var på stadion med.

– Jeg havde faktisk Ove Pedersen med til den kamp og så assistenttræneren i Herning Fremad på det tidspunkt, Dan Madsen. Ove P. er faktisk en af mine gode venner. Han var træner for Vildbjerg i slutningen af 80’erne, hvor jeg arbejdede for klubben og på idrætscenteret, fortæller Lindberg.

Da dommer Gerner måtte trække sig efter 26 minutter, efterlyste stadionspeakeren en afløser. En håndfuld frivillige meldte sig, men Anders Lindberg fik tjansen.

– De to linjedommere var Henning Knudsen og Allan Dam, og de var medlemmer i Herning Fodbolddommerklub, som jeg også var medlem i, så de kendte mig jo. Det var måske mit held i lige netop den kamp, fordi så vidste de, hvad de fik, da de tog mig, for der stod fire-fem stykker nede ved linjen og mente, de skulle have det job der, siger han.

“Hovsa, det var sgu da egentlig meget sjovt”
Kampen var afbrudt i 12 minutter, før den kunne genoptages. Først skulle afløseren udpeges, og så skulle han klæde om, for dommertøj havde han ikke lige på sig. Det handlede om at tilpasse sig, selv om tøjet ikke helt var Lindbergs størrelse, og dét i en fart, for de 3500 tilskuere sad jo og ventede.

– De tre dommere var nok en XL-størrelse, og jeg var selv en large-mand, men på en eller anden måde fik vi da udstyret mig med noget tøj. Jeg husker ikke, hvordan fanden jeg lige fik det, men jeg tror, det var lidt blandet fra dem alle tre. Jeg kan i hvert fald huske, at det blev lange bukser, for shortsene passede ikke. Men trøjen måtte jo bare godt ned i bukserne, siger dommervikaren.

De 12 minutters afbrydelse var givetvis lang tid at vente for tilskuerne, men for Anders Lindberg forsvandt minutterne som dug for solen. Så hurtigt gik det, at han ikke havde tid til at blive nervøs.

– Jeg tror sgu ikke, jeg nåede at tænke så meget over, hvad jeg lige røg ud i: at det var en kamp på et helt andet niveau, end jeg var vant til. Det var måske først bagefter, jeg tænkte: “Hovsa, det var sgu da egentlig meget sjovt”, siger den daværende dommer i Jyllandsserien.

– Jeg mindes ikke, jeg lavede nogen graverende fejl i hvert fald. Jeg var i god træning, så jeg kunne sagtens løbe og følge med. Men det var mere det, at det gik en smule stærkere end i de kampe, jeg var vant til. Men som jeg husker det, var der ikke så mange afgørelser, der krævede en hurtig beslutning. Det var ikke nogen svær kamp, så jeg slap for yderligere skældud. Det var mest Thomasberg.

Senere skulle Anders Lindberg komme til at stifte yderligere bekendtskab med Thomas Thomasberg, da han blev ansat i klubbens administration, og Thomasberg var spiller. De to er stadig venner på Facebook den dag i dag.

Da tekst-tv var hot
Skæbnen ville, at det samme skete igen samme weekend.

Anders Lindberg var til Viborg-AaB om fredagen, og søndag var Holstebro, tror han nok, på besøg i Vildbjerg til en danmarksseriekamp, hvor han var stadionspeaker. Igen gik dommeren i stykker, og igen måtte Lindberg ned på linjen og vinke.

Det var han dog vant til; han fungerede også som linjedommer i Danmarksserien. Mere uvant var det, da han fire år senere, i 2001, igen fandt sig selv på en Superliga-sidelinje. 

Denne gang var det en linjedommer, Lars Nordlund, der blev skadet efter en halv times tid. Dermed blev han efter alt at dømme den eneste dommer, der er blevet indskiftet til to Superliga-kampe og én Danmarksseriekamp. Og det bliver han ved med at være. For med indførslen af fjerdedommere fra 2007 kommer det ikke til at gentage sig.

I 2001 var Anders Lindberg ansat i Viborg FF’s administration, men medierne fandt ingen anledning til at anfægte hans indsats, selv om han passede linjen i en 3-1-sejr over HFK Sønderjylland.

“Og det skal siges, at Lindberg trods den lidt underlige dobbeltrolle klarede jobbet helt fint,” skrev Ritzau.

Den omtale havde Anders Lindberg ikke selv set, men han noterede sig, at han fik en smule opmærksomhed efter den første Superliga-indskiftning.

– Det var i hvert fald på tekst-tv. Det var jeg noget stolt af dengang. Det kan jeg huske. Det stod på tekst-tv, mit navn, og jeg var ikke så gammel, og da var tekst-tv meget hot. At man stod på sportens tekst-tv-sider, det var noget, man fik mange hints fra venner og familie for, siger Anders Lindberg.