AaB mister tilskuere

Hosstående skema viser en faldende tendens i tilskuertallet til AaBs hjemmekampe over de seneste ti år.

I klubbens første mesterskabssæson i 1994/95 kom der i snit 9.765 tilskuere til hjemmekampene. Et tal, der blev overgået, da AaB tog guldet hjem for anden gang, i 1998/99, hvor man i gennemsnit havde et publikumstal på 10.224 på hjemmebane. Siden er tallet faldet, og AaB oplever i øjeblikket den dårligste publikumstilstrømning siden 2000/01, hvor det gennemsnitlige tal var nede på 6.557.

Stadigvæk et pænt tal sammenlignet med mange andre klubber, men nok så interessant er det, at AaB i de seneste to sæsoner har haft flere tilskuere ude end hjemme, hvad Johannes Andersen – ud over den generelle stigning i tilskuertallene – forklarer med den tiltrækningskraft som potentiel topklub, AaB stadig har i danske fodboldkredse.

Om faldet i tilskuere på hjemmebane siger Johannes Andersen:

– Der er to forklaringer: 1) Hvis man udelukkende ser fodbold for underholdningens skyld, så mister folk interessen, hvis deres klub ikke er med i toppen, og det har AaB ikke været de seneste sæsoner. 2) En fodboldklub er en identitetsfigur for en by, men hvis lokalbefolkningen ikke kender klubbens spillere, så har de heller ikke nogen at identificere sig med. Det er sværere at gøre med fire brasilianere og to svenskere.

Specielt hvad angår den første forklaring, har Johannes Andersen ret. En opgørelse over AaBs tilskuertal siden indførelsen af Superligaen, som vi ikke har plads til her, viser nemlig, at der er en endog meget nøje sammenhæng mellem AaBs placering i tabellen og tilskuertallet på Aalborg stadion. Ligger AaB i toppen, kommer tilskuerne også.



– Engang havde AaB gode tilskuertal, fordi der var en lokal forankring med lokale spillere, som klubben selv havde bygget op, og som folk kendte. Hvis man skal bevare det, kræver det, at man ikke sælger sine bedste spillere, som man gjorde med Michael Silberbauer, konstaterer Johannes Andersen.

– Silberbauer var på vej til at blive det trækplaster, der kunne sikre den lokale identitet. De bedste bliver solgt til københavnerklubberne, hvorefter AaB køber andenrangs-udlændinge. Okay, Martin Ericsson er en god spiller, men hvad hvis han forsvinder om et halvt år? Eller Rasmus Würtz? Så skal AaB til at bygge op igen, og så er det man spørger: Hva’ er AaB egentlig?

– Dertil kommer de forandringer, der er sket med Aalborg som by. Den gamle arbejderklasse var langt mere trofast som tilskuerbase. De kom på stadion og fik en bajer, selv om AaB spillede i 2. division. AaBs tilskuertal burde ligge på 8.000 i snit, men nu om dage er det et særsyn, hvis der kommer over 10.000 tilskuere. I dag er det underholdningselementet, der trækker folk på stadion. Går det godt, vil man gerne set det – men hvis underholdningen forsvinder, bliver man væk, siger Johannes Andersen.

AaBs sportsdirektør Lynge Jacobsen har ikke ret meget til overs for samfundsforskerens konklusioner. Specielt ikke dén om, at AaB har for mange udlændinge.

– Det har han sagt før. Det er en forklaring, der bliver trukket ud af stalden, når vore resultater ikke er i orden. Hvordan har han analyseret sig frem til, at vi har for mange udlændinge? Da vi blev danske mestre i 1999, havde vi markante udlændinge i Ståle Solbakken, Jozo Matovac og Frank Strandli, og det bekræfter mig i én ting: Vindere har altid ret. Det handler om resultater og om at være tophold.

– Jeg skal nok sikre, at AaB aldrig bliver et hold af udlændinge, men folk skal vænne sig til, at vi hele tiden har fem-seks udenlandske spillere i truppen. Man skal vist være patriot, hvis man ikke synes det er i orden, siger Lynge Jacobsen, der fremhæver, at AaB har masser af egne talenter i truppen.

– AaBs talentudvikling er en af de fremmeste i landet. Ingen kan finde to trupper herhjemme, der har flere spillere af egen avl end AaB. Men er det dét, folk vil have? Hvis “Taz” (Jacob Sørensen, red.) spiller skidt på Aalborg stadion, får han ikke længere snor, fordi han er lokal. Nej, folk hyler da af ham, siger Lynge Jacobsen, der har en idé til at imødegå tilskuerkrisen

– Hvis det er et spørgsmål om at få tilskuere på stadion, så kan vi bare forære billetterne væk, som de gør andre steder. Jeg har set opgørelser fra andre klubber, hvor 60-70% er gratisbilletter, men det vil vi ikke være med til. Vi vil gerne invitere børn gratis på stadion, men voksne skal vænne sig til, at det koster penge at se fodbold.

– Det er selvfølgelig det dårlige tal mod FC Nordsjælland, der har sat fokus på vort tilskuertal. Og fri mig for lørdag eftermiddag kl. 15. Det er det suverænt dårligste af alle tidspunkter. Alle serie- og ungdomshold i Nordjylland spiller kampe på det tidspunkt, det koster 2.500-3.000 tilskuere, så derfor kommer vi til at se dummere ud end nødvendigt.

– Generelt vil jeg sige, at det handler om at være tophold. Vore præstationer har været for svingende, og vi skal ligge i toppen, hvis vi vil have fyldt Aalborg stadion. Men når sæsonen er omme, er jeg sikker på, at vi har overgået sidste års tal, for vi mangler hjemmekampe mod Esbjerg, AGF, Viborg, Brøndby og FCK, som alle trækker mange tilskuere, siger Lynge Jacobsen, der håber på en fordobling af sidste lørdags tilskuertal, når Esbjerg kommer på besøg i morgen. Medlemmerne af fanklubben kommer ind for halv pris, og alle AaBs samarbejdsklubber i det nordjyske har fået uddelt gratis billetter til deres ungdomsspillere, men AaBs sportsdirektør understreger, at det ikke er et nyt initiativ, som skyldes det skuffende tilskuertal mod FC Nordsjælland.

Formanden for AaB-supporterne, Claus Bunk, er chokeret over tilbagegangen i tilskuertallet.

– Det er noget, vi snakker meget om i fanklubben, og vi mindes gamle dage, da Brøndby undlod at byde på Anders Sundstrup, så AaB kunne få ham og redde livet i Superligaen, fordi vi var en publikumsmagnet. Jeg tror tilbagegangen skyldes, at vi har haft for mange mellemsæsoner og for mange svingende præstationer. Se bare dette forår, hvor vi lægger godt ud, men så skal vi til Viborg, og så kommer den sædvanlige dukkert. Der er også mange andre sportstilbud i Aalborg med både dame- og herrehåndbold og ishockey. Folk bliver mættet med sport, og det skal lugte af medaljer, før de gider komme, siger Claus Bunk, der slet ikke huske, hvornår der sidst har været mere end 10.000 tilskuere på Aalborg stadion.

Svaret er 7. december 2003, da der var 10.325 til opgøret mod Brøndby.