Afslører: I dialog med denne klub inden SL-skifte

I et interview med Tipsbladet sætter Ola Solbakken ord på beslutningen om at fortsætte karrieren i FC Nordsjælland.



FARUM (Tipsbladet): FC Nordsjælland sagde farvel til nogle store profiler i sommerens transfervindue, men der kom også nogle interessante navne den anden vej, herunder norske Ola Solbakken, der blev købt i den italienske storklub AS Roma.

Den 27-årige nordmand blev matchvinder i den sidste kamp inden landskampspausen, da han scorede direkte på frispark mod OB i sin startdebut for FC Nordsjælland.

– På papiret var det selvfølgelig perfekt. Det var en vigtig sejr, og det var et vigtigt mål for mig, for det var ved at være lang tid siden, at jeg scorede i en betydende kamp.

– Så det var rart, men jeg kan også tage nogle skridt opad i forhold til den sidste kamp. Det var ikke den perfekte kamp, men det er selvfølgelig altid godt at vinde og score, siger Ola Solbakken til Tipsbladet.

Ola Solbakken, der er noteret for 11 landskampe for Norge, har haft brug for lidt ekstra tid til at komme i form, fordi han inden skiftet til FC Nordsjælland i begyndelsen af august ikke have spillet siden maj.

I sidste sæson var den norske kantspiller udlejet til Serie A-klubben Empoli, hvor han spillede som spidsangriber på et bundhold og dermed ikke for alvor kunne bringe sine primære forcer i spil.

– Jeg var ikke fristet af at gøre det igen. Jeg kunne være blevet i en højt rangeret liga og få spilletid, men selvfølgelig ikke for et tophold.

– Men for mig er det vigtigere at spille offensiv fodbold og spille til mine styrker, lyder det fra Ola Solbakken, der i sin tid i Roma også har været udlejet til græske Olympiakos og japanske Urawa Reds.

Denne sommer havde Ola Solbakken et ønske om at finde et sted med mere trygge rammer, så han kunne finde noget stabilitet efter nogle sæsoner med skader og mere uregelmæssig spilletid.

– Det var en af de primære årsager. Jeg har bare brug for at spille nu, og jeg har brug for at spille som kantspiller. Jeg har brug for at spille offensiv fodbold. Det får jeg virkelig mulighed for her i Nordsjælland.

– Og man ved selvfølgelig aldrig i fodbold, men hvis jeg præsterer godt her, så spiller jeg også, og jeg spiller på den position, hvor jeg er stærkest, lyder det fra Ola Solbakken, der inden skiftet til Farum talte om FC Nordsjælland og Superligaen med to tidligere holdkammerater i form af Rasmus Kristensen og Mads Junker.

Ola Solbakken og Erling Haaland på det norske landshold (Foto: Alamy).

Overvejede Rosenborg-skifte

Inden skiftet til FC Nordsjælland overvejede Ola Solbakken også en retur til barndomsklubben Rosenborg.

– Jeg talte lidt, ikke så meget, med nogle forskellige klubber. De (Rosenborg, red.) er lidt i samme situation som Nordsjælland, forstået på den måde, at jeg havde brug for at komme til et sted, hvor omgivelserne er mere velkendte. Jeg har brug for at få spilletid og jeg har brug for at spille som kant, siger Ola Solbakken og fortsætter:

Rosenborg var en af de klubber, jeg overvejede. Det er også min hjemby og min barndomsklub. Jeg tog nogle beslutninger tidligere i min karriere, hvor jeg ikke fulgte min mavefornemmelse, og det gik måske ikke, som jeg havde håbet.

– Så den her gang sagde jeg tidligt, allerede i maj, til min agent, at jeg var åben for det hele, og at jeg i sidste ende ville lytte til min mavefornemmelse. Og det er den primære årsag til, at jeg er her nu, for jeg havde en god fornemmelse omkring det.  

Ola Solbakken kan søndag spille sin fjerde kamp i Superligaen, når FC Midtjylland får besøg af FC Midtjylland.





LIVE

TransferLIVE: Harry Kane i choktransfer?

Superliga-klub tæt på FCK’er

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

FC København-farvel rykker nærmere

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Brasilien – Japan

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Hård dom over Kvistgaarden

Tyskland – Paraguay

Spændende melding

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Holland – Marokko

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

Tæt på kæmpetransfer