Budtz! … Budtz! … Budtz!
Tilråbene fra AGF’s mest fanatiske fans efter sejren over FCK sagde det hele. Ole Budtz var manden med sejrsmålet og skulle hyldes. Ligesom han også skulle det efter sidste kamp mod FC Midtjylland, hvor han gjorde comeback efter næsten et år på sidelinjen med benbrud.
Ved den lejlighed scorede Budtz også, men var samtidig ikke ligefrem sikkerheden selv i midterforsvaret. Nærmere en kolos på lerfødder, men kampformen kan heller ikke være optimal efter så lang tids pause.
De store bevægelser, det store korpus, kombinationen af hovedstødsstyrke og målfarlighed, og først og fremmest et meget vindende og venligt væsen, er alle ingredienser, der, når de blandes sammen, er en sikker opskrift på kult.
Ikke siden Gunner Lind tilbage i 1990’erne har AGF haft en spiller, som får så meget opmærksomhed, og har så stor kærlighed fra fansene, selv om han ikke er fast mand.
– Om jeg er kult-spiller? Det må du spørge fansene om, men jeg føler, at jeg har et godt forhold til dem, og at de yder en utrolig indsats i alle vores kampe. Kult må du selv om, om du vil kalde det, men jeg har da et specielt forhold til dem, det har jeg, forsikrede Ole Budtz til tipsbladet.dk efter triumfen over FCK var i skabet, og Ole Budtz med sine armbevægelser havde dirigeret det obligatoriske fan-kampråb.
Ingen afgørelse på kontraktforhold
Men det er ikke sikkert, at fansenes yndling og Ole Budtz får lov til at nyde hinanden så meget længere. Kontrakten udløber til sommer, og der er ikke kommet nogen afgørelse på, hvorvidt den skal forlænges. I den forbindelse kommer Ole Budtz’ to mål på stribe ikke ligefrem ubelejligt.
– Ja, det er i hvert fald ikke negativt, men jeg fokuserer bare på at få så mange minutter i benene som muligt, så jeg kan komme helt op i min gamle kampform, siger Ole Budtz, som altså har været ude siden sidste sommer, hvor han fik dobbelt benbrud under en træningskamp.
Vil du gerne blive?
– Det må vi se på. Lige nu koncentrerer jeg mig om at komme helt op i kampform, og så må vi, hvad der sker.
“Budtz fantastisk populær”
Til Ole Budtz’ fordel taler, at han både kan gøre sig i forsvaret og angrebet, men begge steder er AGF egentlig fint besat, når ellers alle mand er klar. Budtz får også stor ros af træner Erik Rasmussen efter sin indsats mod FCK.
Alligevel kan Erik Rasmussen ikke garantere, at klubben vil forlænge kontrakten med Ole Budtz.
– Der er jo ingen tvivl om, at Budtz på alle mulige områder er fantastisk populær hos fansene, og han er et dejligt menneske at arbejde med. Det vil sige, at han uanset, at han har været sat helt uden for truppen og spillet på andetholdet, så er han altid positiv og en dejlig spiller at arbejde med.
– Hvordan jeg ser på det til sommer, kommer helt an på, hvad det er for en situation, vi er i, også angrebsmæssigt. Hvis man kigger på vores angrebssituation, så er det jo ikke nogen hemmelighed, at vores tre bedste angribere, Peter Graulund, Nando og Dioh, er superangribere. Og de er allesammen ude. Men det er jo en svær konkurrence at være oppe mod dem.
Spiller i begge ender
Dermed siger Erik Rasmussen også, at han både regner Ole Budtz som angriber og forsvarer, men hvad siger manden, som lidt ligner en dansk udgave af den tjekkiske tankcenterforward Jan Koller, selv?
– Jeg har det helt fint med at være angriber. Sådan var det også under Ove (Pedersen, red), hvor jeg tit blev sendt op de sidste ti minutter. Men det er noget andet at starte deroppe. Så har man flere kræfter til sidst, og jeg er meget tilfreds med at blive sendt i angrebet og hjælpe holdet på den måde. Centerforward-instinktet sidder måske bare på rygraden, så man aldrig glemmer det. Jeg har trods alt også spillet det i mange år. Jeg scorer også mine mål til træning, så man glemmer det ikke helt.
– Men jeg føler mig ikke ligefrem bedre tilpas i angrebet. Nu har jeg spillet forsvarer så lang tid, men jeg spiller bare der, hvor træneren gerne vil have det.
Nede i midterforsvaret står der sædvanligvis også spillere foran Ole Budtz i køen, som Dan Thomassen, Mark Howard og Anders Kure, og desuden har han Kim Madsen at konkurrere med, så Ole Budtz skal fortsætte med at præstere, hvis ikke AGF skal miste deres kult-spiller til sommer.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
OPTAKT
Holland – Marokko
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
NYHEDER
Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år