Alexander Bah er positiv på Tengstedts vegne

Andreas Schjelderup og Casper Tengstedt har nærmest ikke fået spilletid i Benfica, men det bekymrer ikke Alexander Bah.



Det var ikke ret længe, Alexander Bah nåede at være den eneste dansker i Benfica.

I januar købte storklubben også Casper Tengstedt i Rosenborg, og dermed er der nu to med et rødbedefarvet pas i Benfica-lejren. Og så er der som bekendt også Andreas Schjelderup, som portugiserne hentede i FC Nordsjælland.

Casper Tengstedt og Andreas Schjelderup var store profiler i henholdsvis Rosenborg og FC Nordsjælland, men i Benfica er de blevet små fisk i en meget stor dam, og de har blot spillet et enkelt minut hver siden deres ankomst for to måneder siden. 

Det er der dog ingen grund til at panikke over, lyder budskabet fra Alexander Bah.

– Jeg tror, de har det fint. De ved godt, at de kom og var lidt bagud, fordi de begge havde haft noget ferie, og så er det jo bare svært at komme ind på et hold, der vinder hele tiden. Tengstedt er oppe imod Goncalo Ramos, der scorer i hver kamp lige nu, og det er ligeledes svært på Schjelderups position. Men jeg tror, de er fortrøstningsfulde, og jeg tror, de nok skal få deres chancer, siger han. 

Den danske landsholdsspiller har naturligvis gjort en stor indsats i forhold til at få Casper Tengstedt og Andreas Schjelderup til at føle sig hjemme i Benfica. 

– Vi hygger os rigtig meget og har en lille kortklub, så det er rigtig fint. Selvfølgelig har jeg hjulpet dem og vist, hvordan tingene fungerer. Jeg har også talt med dem om, hvordan vi gør tingene på banen. Det er helt naturligt, siger Bah, der blev trukket til side af Benficas sportsdirektør Rui Costa forud for handlerne:

– Jeg blev spurgt ind til dem begge to, og om jeg kendte dem, og det gjorde jeg selvfølgelig. Men Benficas scoutingsystem er så stærkt, at jeg er ret sikker på, de ikke behøver min mening.

Benfica har været fuldstændig forrygende i denne sæson og topper den portugisiske liga med ti point ned til FC Porto. Derudover er holdet også blandt de sidste otte deltagere i Champions League, hvor der venter to kvartfinaler mod Inter. 





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Stopper efter VM-nedtur

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Storroser 18-årig FCK-spiller

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Brasilien – Japan

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Transferbombe på vej

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Sydafrika – Canada

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De vil have Gaaei – her er prisen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Markant ændring i Silkeborg

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen