Balladen om John Obi Mikel

Det hele begyndte, da den 16-årige Mikel flyttede sine talenter fra lokale Plateau United og ud i det internationale rum. Bedrifterne med det nigerianske U/17-landshold i Meridian Cup fik agenterne til at spærre øjnene op, og det engelske marked fik Mikel helt ind under huden, da han sammen med ungdomslandsholdet var på et længerevarende træningsophold på Manchester Uniteds anlæg i Carrington som optakt til U/17 VM i august 2003.

Det fik agenten John Shittu fra Sport Entertainment & Media Group (SEM) til at rejse til Nigeria, hvor han mødtes med Mikels far, Michael Obi, og blev enig om en aftale, der gav ham intet mindre end fuld fodboldmyndighed over stortalentet.

Så Mikel var i stald, da spanske Francesc Fabregas og amerikanske Freddie Adu stjal overskrifterne i Finland, mens Nigeria skuffede trods en fin præstation og et mål af den offensive midtbanemand.

Det gav håb om en snarlig indkomst hjemme hos den fattige familie Obi, men der skete ikke rigtig noget. Shittu lod ikke høre fra sig, så da agentfirmaet Excel International Management dukkede op i sommeren 2004 og begyndte at snakke om Manchester United, var faderen ikke sen til at lave en ny aftale om sin 17-årige søn – en standard FIFA-aftale, hvor der ifølge Monday Times i sidste uge dog også står, at den er skrevet uden indflydelse af skræmmemetoder, tvang eller trusler og at Excel-agenten Daniel Fletcher er berettiget til 30 procent af Mikels bruttoløn som fodboldspiller.

Kort efter kom der så hul igennem, da den berygtede norske agent Rune Hauge (kendt fra den over 10 år gamle sag om Arsenal-manager George Graham og penge under bordet, en sag der dengang kostede Hauge en karantæne på to år) skaffede den 17-årige Mikel til norske Lyn på en tre-årige aftale.

Normalt ville reglerne foreskrive, at hele familien flyttede med af andet end fodboldmæssige årsager, men med en plads på et idrætgymnasium gik spilletilladelsen igennem, og Mikel kunne nu træne med i Oslo, mens han spændt ventede på at blive 18, så han kunne få debut for Lyn i den norske Tippeliga.

Men Mikel trænede ikke bare i Lyn. Han var også en tur i Chelsea i december måned til stor tilfredshed for begge parter. Jose Mourinho skrev i en klumme i den portugisiske sportsavis Record, at “jeg har fundet guld,” mens Mikel selv sagde:

“Træningen gik godt. Mit mål er at spille på højeste niveau. Chelsea ville være en drøm.”

Kort efter dukkede der rygter op om en fire-årig aftale med London-klubben, men det benægtede Lyn. Sportschefen Morgan Andersen holdt godt nok et møde med Chelseas akademichef Gwyn Williams i januar, men da Williams ifølge Andersen havde mere travlt med sin mobiltelefon end diskussionerne omkring transferbordet, gik sportschefen i protest.

Og selv om Chelsea siden forsøgte sig med et bud var det for lidt for sent.



Den 22. april 2005 fyldte John Obi Mikel 18 år, og Lyn-træner Henning Berg (tidligere Manchester United) gav ham samme dag debut i hjemmekampen mod Start, mens Lyn mente, at den myndige fødselsdag var lig med en annullering af alle de aftaler, som Mikels far havde indgået for sin søn hjemme i Nigeria.

Så agenterne blev skåret af, Morgan Andersen kom selv på banen og en uge efter var Mikel rekordsolgt til Manchester United, der informerede den engelske børs om handelen.

Alt burde dermed være i den skønneste orden, men det var det slet ikke. Mikel modtog trusler via telefonen og SMS-beskeder, mens Lyn også fik hilsner til nigerianeren over faxen, så midtbanemanden blev skjult i fem dage på et hotel i Oslo, mens affæren tog fart.

Rune Hauge hævede, at Lyn ikke kunne sælge uden hans medvirken, og Manchester United sendte breve til Chelsea for at klargøre situationen, der pludselig blev rigtig kaotisk, da SEM-agenten John Shittu kom til den norske hovedstad. I første omgang ringede klubben efter politiet, men dagen efter stod han sammen med Mikel på en bakkeskråning som tilskuer til en pokalkamp mellem Lyn og Klemetsrud, og så forsvandt duoen, mens Sir Alex Ferguson aflyste sin af- og opklarende tur til Norge.

Mikel og Shittu dukkede siden op i London, hvor Mikel i et telefoninterview med norske medier lod vide, at:

“Jeg blev presset af Morgan Andersen til at skrive under med United. Jeg vil ikke spille for dem. Jeg vil spille for Chelsea. Lyn har ikke udført arbejdet godt nok, og jeg er skuffet over, at de ringede efter politiet. Det er pinligt,” sagde Mikel.

Imens forholdt Chelsea sig tavs, mens United først informerede Premier League-foreningen om sagen i håb om en hurtig undersøgelse, før det nogle dage senere sammen med Lyn blev til en FIFA-anmeldelse af Chelsea og agenterne Hauge og Shittu.

Den 24. maj klokken 8.30 kom John Obi Mikel så op til overfladen igen efter 13 dage under jorden. Sammen med John Shittu havde han kørt hele natten fra London til Paris for at nå frem til det nigerianske U/20-landsholds træningslejr før VM i Holland.

Det var sidste frist, hvis Mikel ville med til den turnering, og den blev overholdt, mens midtbanemanden og agenten holdt et kort pressemøde, hvor anklagerne mod Lyn-sportschefen Morgan Andersen blev gentaget, og Mikel afviste at modtage den sign-on fee, som United allerede havde sendt videre til Oslo-klubben.

“Jeg har ikke brug for pengene. Der kommer nye muligheder for at tjene penge. Jeg vil være i en klub, der spiller god fodbold, og hvor jeg er lykkelig,” sagde Mikel midt i sit livs kamp, hvor spørgsmålet om skurke og helte fortsat er vidt åbent.

For der er store summer på spil, og alle vil have deres del af kagen, mens talentet sikkert bare gerne vil have lov til at spille noget fodbold.

Det kan han så få lov til om en uges tid, når U/20 VM lægger fra land i Holland, og mon ikke der bliver en del interesse omkring kampen i Emmen den 12. juni klokken 17.30, hvor Brasilien tørner sammen med Nigeria og den undrende fodboldverden langt om længe kan få et frisk glimt af guldfuglen John Obi Mikel.