Bedst i Birmingham

Den største virak omgærder de højtprofilerede lokalopgør mellem West Bromwich og Aston Villa. Frem til midten af 80erne tiltrak det såkaldte West Midlands Derby ofte mere end 60.000 tilskuere. Men også kampene mellem Aston Villa og Birmingham City ¿ kaldet Second City Derby ¿ kunne gøre det (Navnet refererer til, at Birmingham i England betegnes som The Second City).

Men i 14 lange år måtte byen undvære de traditionsrige opgør med Aston Villa som den ene part, for både West Bromwich og Birmingham City var forsvundet fra den bedste række. Begge klubber var en tur nede og vende i den tredjebedste række, og først i 2002 returnerede de til Premier League.

Det lange fravær fra topfodbolden betød bl. a., at rivaliseringen mellem Villa og West Bromwich falmede en smule, for det syntes svært at hade nogen, man aldrig spillede imod. I stedet skiftede tilhængerne i West Bromwich fokus til det gamle minedistrikts anden nære rival, Wolverhampton Wanderers, hvor de to klubber mødes i det, der betegnes som The Black Country Derby.



For 100 år siden var Aston Villa verdens mest berømte fodboldklub, og måske derfor har forventningernes tunge pres altid hvilet på drengene fra Villa Park. Men siden Liga Cup-triumfen i 1996 har det været en mindre ørkenvandring for de danske landsholdsspillere Thomas Sørensen og Martin Laursens klub.

En del placeringer mellem nr. fem og nr. otte i ligaen er det blevet til, og kun en enkelt plads i en FA Cup-finale. Sidste sæsons 10. plads var langtfra godkendt.

Klubben er karakteriseret ved en stærkt kritisk tilhængerskare, der næsten konstant er utilfreds med den nu 80-årige formand Doug Ellis. En læserundersøgelse, som Birmingham Evening Mail foretog sidste uge, viste, at 85 pct. af tilhængerne mente, at klubben ikke var ambitiøs nok, og 75 pct. var utilfredse med den måde, Aston Villa blev drevet på. Og det gjaldt især bestyrelsen med formand Doug Ellis.

Siden 1968 har Ellis stået i spidsen for Aston Villa på nær tre sæsoner fra 1979 til 1982. Det var i den periode, at Aston Villa vandt klubbens seneste engelske mesterskab, samt Mesterholdenes Europa Cup. Så det er ikke underligt, han er forhadt. Men faktisk kunne meningsmålingen være faldet værre ud, hvis ikke det var fordi, Doug Ellis i sidste måned gennemgik en tredobbelt hjerteoperation, hvor sympatitilkendegivelserne strømmede ind i så store mængder, at Doug Ellis’ hustru blev rørt til tårer foran de lokale journalister.

Man forstår godt frustrationerne blandt tilhængerne. Villa bruger hver sæson store millionbeløb på spillerindkøb, uden at det rigtig kan ses i tabellen. Denne sommer har man dog ikke spenderet så meget – endnu. Angriberen Kevin Phillips er købt i Southampton, forsvareren Aaron Hughes i Newcastle, og målmanden Stuart Taylor i Arsenal. Dertil er kommet tjekken Patrik Berger fra Portsmouth på en fri transfer.

Men Aston Villa planlægger at smide i alt 120 mio. kroner ud på at skaffe Manchester Citys Sylvain Distin og Newcastles Craig Bellamy til Villa Park.

Bedste trup i 25 år

Birmingham City er en af Englands største fodboldklubber med en stor fanskare, men klubben er aldrig nogensinde sluttet i top seks. De senere år har Birmingham City profiteret af at være kommet under kærlig behandling af undertøjs- og pornobladsproducenten David Gold, der har pumpet store beløb i klubben. Det resulterede i 2004 i en 10. plads ¿ den højeste placering i 31 år.

Sidste sæson skulle den position så forbedres. Men efter en skidt sæsonstart, hvor flere dyre indkøb – heriblandt danske Jesper Grønkjær ¿ svigtede, måtte Birmingham City nøjes med en skuffende 12. plads. To sejre over Aston Villa og en enkelt mod West Bromwich livede dog gevaldigt op.

Men nu skal det være.

“Jeg tror, at denne trup er en af de bedste, som klubben har haft i 25 år,” sagde David Gold sidste onsdag, da spillerne genoptog træningen til den nye sæson.

Hvad, David Gold bygger sit udsagn på, står hen i det uvisse. Hidtil har den finske angriber Mikael Forsell (pris: 35 mio. kr.) fra Chelsea været eneste markante indkøb, mens man omvendt solgte den talentfulde 21-årige midtbanespiller Darren Carter til West Bromwich for 17 mio. kroner.

Traditionelt set har West Bromwich altid stået for Midlands bedste talentudvikling. Det kan godt være at Aston Villa vandt nogle trofæer, og at Wolverhampton har haft deres gyldne øjeblikke. Men det var i West Bromwich man spillede kultiveret fodbold, og så en gang imellem vandt et trofæ.

I 1979 med Ron Atkinson som manager indledte West Bromwich en revolution i engelsk fodbold med mange sorte spillere på holdet. Det var ikke set før i England, og navne som Cyrille Regis, Brendan Batson og Laurie Cunningham gjorde klubben berømt. Spillemæssigt var West Bromwich på det tidspunkt et af de mest attraktive i Europa, men udviklingen kunne ikke fastholdes. Ron Atkinson forsvandt, stjernerne forsvandt og West Bromwich sank længere ned i rækkerne.

West Bromwich forsøger i dag den svære kunst både at klare sig i Premier League og samtidig gøre klubben til en sund forretning. Målet er over en årrække at blive gearet til Premier League-fodbold uden at pådrage sig enorme gældsposter.

Udover Darren Carter har Albion kun hyret den erfarne Everton-stopper Steve Watson på en fri transfer, og han kommer uden tvivl på overarbejde næste sæson. Klubben undgik først på sidste spilledag med en heroisk sejr over Portsmouth nedrykning fra Premier League.

En bedrift de lokale medier døbte “The Great Escape” som følge af, at det lykkedes klubbens i november 2004 udpegede manager Bryan Robson at få klubben væk fra sidstepladsen. Dermed brød Albion også som de første “julens forbandelse”. Siden Premier Leagues start i 1992 er det hold, som lå sidst Juledag ellers altid rykket ned.

Et tilsvarende forløb vil Bryan Robson gerne undgå næste sæson, selvom man også er realistisk.

“Det bliver endnu et år med overlevelse, men forhåbentlig kan vi gøre det på mere komfortabel vis denne gang.”