Brøndby: Vil gerne have Sviatchenko og Kusk

Brøndbys sportschef Per Rud indrømmer, at Erik Sviatchenko og Kasper Kusk står på ønskelisten.



Brøndby forstærkede sig markant i sommeren transfervindue med hele ni nye spillere og i det aktuelle transfermarked har Superliga-klubben været sat i forbindelse med de to Superliga-profiler Erik Sviatchenko fra FC Midtjylland og AaB’s Kasper Kusk. 

Sportschef Per Rud indrømmer, at der er sandhed i rygterne.

– Sviatchenko er en spiller, vi gerne ville have haft til Brøndby til sommer. Det er der ingen grund til at gøre til en hemmelighed. Som sagt er det profiler, vi går efter, og den kategori hører Sviatchenko til. Det samme gælder for AaB’s Kasper Kusk, siger Per Rud til Brøndbys hjemmeside. 

– Det generelle billede er, at det i dette og fremtidige vinduer bliver meget svært at honorere danske klubbers forventninger til en handel med os. Brøndby IF er i den priviligerede situation, at vi takket være tillid fra investorer er lykkedes med at rejse en masse penge. Men det forpligter.

Erik Sviatchenko har også været sat i forbindelse med FC København, og Brøndby ønsker ikke at indgå i en reel transferkrig med rivalerne.  

– Vi vil ikke skabe et overophedet marked, hvor vi går i “budkrig” med FC København om en bestemt spiller. Det vil være uansvarligt. Vi må ikke lade os rive med af en stemning, men er nødt til i hvert enkelt tilfælde at trække en streg i sandet og vurdere, hvor meget vi vil betale for en bestemt spiller. Det er fornuften, der skal råde. For dansk fodbold vil det være bedst, hvis en del af Brøndbys transferbudget sendes i cirkulation blandt Superligaklubberne, men erfaringerne fra dette vindue har bekræftet os i, at det økonomisk er mere attraktivt at handle uden for de danske grænser, hvis man holder kvalitet og pris op imod hinanden, siger Per Rud.

– Hvis vi skal være selvkritiske – og det skal vi altid – så må vi også konkludere, at vi fortsat har en opgave med at få “solgt” Brøndby-projektet til alle. Vi mener selv, at vi er nået langt på et halvt år. Alle arbejder stenhårdt og målrettet. Både trænere og spillere – ja, alle i Brøndby er forenet i forsøget på at få klubben tilbage blandt de bedste.

– Men spillere skal overtales og “masseres”, når vi præsenterer dem for Brøndbys potentiale. Vi må være ærlige og sige, at vi her i et par tilfælde har mødt modstand på det område. Nogle spillere vil gerne have flere beviser for, at vi er langtidsholdbare. Også det må vi bare respektere og arbejde på at ændre hen ad vejen.

Men selv om Brøndby hele tiden har nedtonet forventningerne til aktiviteten i januars transfervindue er målet dog stadig at hente nyt til den københavnske vestegn.  

– Min forventning er fortsat, at vi får tilført mindst én spiller, der vil trænge sig på til startopstillingen. Det ser lovende ud. Jeg kan ikke være mere åben på det punkt lige nu.

Per Rud slår dog fast, at det ikke er tanken at sælge spillere, som aktuelt er en del af startopstilingen i Brøndby, så samlet set, er målet stadig at forstærke holdet frem mod forårets kampe, hvor Brøndby kan blande sig i medaljestriden.

 





Dansk klub ‘brandvarm’ på Nicolai Larsen




LIVE

LIVE: De er tæt på Tonni Adamsen

Dansk klub ‘brandvarm’ på Nicolai Larsen

Thomas Frank scorer sommerjob

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

Højlund får kæmpe frikøbsklausul



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion

Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen

Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’

Stort medie hylder AGF-profil



TIPSBLADET SPECIAL

Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis

Superliga-profiler topper international liste

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton

Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe

AGF er mestre – her er deres vej i Europa

Rundens Hold i Superligaen – 31. runde

Født i Danmark og på vej til VM

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

Carsten V. Jensen med klar opfordring 

Peger på dansker: Penge ud ad vinduet

Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig

FC Midtjylland henter ny back

Har du fuldstændig tabt småkagerne?



TOPNYHED

– Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden

– Voldsom transfersommer i Superligaen!

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus