Conte ydmyger ikke Eriksen: Hans motiv er et ganske andet

Den italienske journalist Giancarlo Rinaldi har reflekteret over Christian Eriksens situation i Inter.



Efter søndagens startplads mod Cagliari var det onsdag tilbage til hverdagen for Christian Eriksen, der fik lov til at sidde på bænken fra start til slut i Inters 1-0-sejr over Napoli. 

I Italien har det i de seneste måneder vakt stor opsigt, at en af Serie A’s absolut bedst betalte spillere er endt som bænkevarmer. Og på mediet Football Italia har journalisten Giancarlo Rinaldi reflekteret over Antonio Contes behandling af Christian Eriksen. 

– Det føles lidt ligesom at blive sendt i fodboldens skammekrog. Når en spiller bliver sendt til opvarmning, eller – endnu værre – bliver indskiftet med et par minutter tilbage af en kamp, hvor udfaldet allerede er afgjort, så har det ofte en snert af straf over sig, lyder det således fra Rinaldi. 

– Det ville måske være fint nok for en ung spiller, der er desperat efter enhver spilletid, han kan få. Eller for en spiller, hvis karriere lakker mod enden, og som ønsker at opnå et vist antal kampe. Men for en elitespiller må det være en smule ydmygende. Stakkels Christian Eriksen er på det seneste ofte blevet sendt op på sit værelse for at rydde op. 

– Der er noget ved danskerens attitude, der gør det hele meget mere foruroligende. Han har et nedslået udtryk. En mand, som har accepteret sin skæbne under Antonio Conte, og som blot tæller dagene, indtil han er fri igen. Der ville næppe være mange, der ville være overraskede, hvis de så Eriksen stå og tælle sine dage ved at tegne kridtstreger på væggen på Suning Sports Centre (Inters træningsanlæg, red.). 

– Det mest åbenlyse eksempel på den seneste afstraffelse var hans indhop mod Bologna, som man var gået glip af, hvis man havde blinket med øjnene. Her kom han ind, da Inter allerede var foran med 3-1 og sikker på at vinde. Men hvis vi skal være ærlige, så var det egentlig blot den seneste af hans cameo roles, der er blevet hans ledemotiv i hans tid i Milano. Et sammenklip af hans højdepunkter vil formentligt indeholde store mængder af klip, hvor fjerdedommeren holder den oplyste udskiftningstavle med hans nummer op. 

Blev indskiftet af nærmest modvillig Conte
Giancarlo Rinaldi peger endvidere på, at Conte nægtede at give Eriksen chancen fra start, da Inter inden Champions League-skæbnekampen mod Shakhtar Donetsk var hårdt plaget af skader på midtbanen. 

– Han blev bredt udråbt som Inters mulige redningsmand, med sine næsten 200 internationale kampe for klubhold og landshold – men det gjorde ingen forskel. Mod Real Madrid blev han sendt ind i det 85. minut af en nærmest modvillig Conte. Det virkede til, at der var større chance for, at en tilskuer – hvis der havde været nogen – kunne komme på banen før ham. 

Helt forskellige personligheder
Rinaldi peger på, at Conte overfor pressen har slået fast, at han ikke har noget problem med Eriksen. 

– Det er usandsynligt, at han oprigtigt ønsker at ydmyge en af sine egne spillere. Hvad ville være hans motiv for det? Til gengæld er han en trænertype, der ikke går af vejen for at spille med musklerne. Og hans behandling af Eriksen virker til at have noget med dette at gøre. 

Rinaldi peger på, at Conte i sommer var i en form for krig med klubledelsen, og at den tidligere Chelsea-boss nu har tilkæmpet sig en anseelig mængde magt, som han ikke er bange for at bruge. Og ifølge Rinaldi ser det ud til, at Eriksen i den forbindelse ikke er andet end collateral damage. Ifølge Rinaldi ville Conte i sin spillerkarriere selv have rullet ærmerne op, i et forsøg på at komme tilbage på holdet, hvis han selv var blevet udsat for det, som han nu udsætter Eriksen for. 

– Men han var en meget anderledes fodboldspiller og med en meget anden personlighed, vurderet udefra, end den tidligere Spurs-spiller. 

Ifølge Rinaldi er det åbenlyst, at Eriksen er spillertypen, der ikke reagerer godt på hårdhændet behandling, men i stedet har behov for anerkendelse og støtte. Og det får han ikke under Conte. 

– Det virker til at være en historie, der kun kan ende på én måde. Med en transfer til januar. Og så må vi sandsynligvis vente på en selvbiografi, der kommer ud om et par år, som vil afsløre, præcist hvad der skete bag kulisserne. 







LIVE

TransferLIVE: Bo Svensson tier

Michael Carrick med klart signal til Chido Obi

Kenneth Emil Petersen: Godt nok modigt af Speakman

Har hjemve: Tidligere FCK-talent rejst til Danmark

Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel

AGF-direktør: ‘Vi har indberettet det til UEFA’

Bo Svensson: ‘Robert kan ikke forvente de rammer’



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Husk lige AGF, ikke?’

Chelsea fortsætter storindkøb

‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’

Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber

Her kan du se FC København mod Debrecen

Afsløring: Brøndby i dialog om svensk stortalent



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

‘AGF har niveau til Conference League – ikke mere’

Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’

Træls melding om ny Superliga-transfer

Højbjerg vækker vrede i Marseille

Brøndby-transfer meldes ‘usandsynlig’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona

Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog

Forfærdelig dag: AGF-mareridt venter i næste runde

Stig Tøfting revser AGF

Aston Villa-angriber kan være på vej til Danmark

Graulund ‘sindssygt overrasket’ af Superliga-klub

Dommerekspert: Det her bli’r I nødt til at forstå!

VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’

Det var pivringe, AGF – tæsket i Baku

Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark

Fremtidig Superliga-træner?

‘CV’ har ét krav til nye transfers

Her er AGF’s vej i Europa

Afsløring: FC Nordsjælland sælger ungt talent