Dansk EM 92-helt ville ikke på banen i finalen

Lars Elstrup var en del af det danske landshold, der i 1992 vandt EM i Sverige, og angriberen var ikke bare statist undervejs. Elstrup scorede et afgørende mål mod Frankrig, og han var ligeledes sikker fra 11-meter-pletten i straffesparkskonkurrencen mod Holland i semifinalen. 

Sommeren 92 blev altså en kæmpe triumf for Lars Elstrup, men inde bag smilet tumlede den danske landsholdsspiller med præstationsangst, som for alvor lammede ham i dagene op til den store finale mod Tyskland.

Lars Elstrup sad på bænken i alle 90 minutter i EM-finalen, og det priser han sig lykkelig for. Han ønskede nemlig slet ikke at spille kampen. 

– I de første fire kampe under EM havde jeg en følelse af at kunne gå ind og deltage og bidrage med noget på holdet. Jeg ville gerne have startet inde. Men ikke mod Tyskland, siger Lars Elstrup i DK4-programmet "Vi elsker fodbold" med Jes Dorph-Petersen som vært. 

– Under den kamp ønskede jeg ikke at komme på banen, og når jeg skulle ned og varme op, tænkte jeg, "bare han ikke kigger min vej". Eller bare vi kunne komme foran, for så var der ikke brug for mig til at score mål. Den fornemmelse havde jeg i hele kroppen. Jeg var bange og angst for at komme ind og blive en skurk eller en fiasko. 

– Det begyndte på et tidspunkt efter Holland-kampen og frem mod finalen. Det var i hvert fald en eller to dage før kampen, at tankerne begyndte at melde sig. Det byggede sig op og blev værre og værre. 

Kan det ikke skyldes, at det var den største kamp i dit liv?

– Jo, det kunne det godt være. 

Under hele kampen forsøgte Lars Elstrup at undgå øjenkontakt med landstræner Richard Møller Nielsen, og han forsøgte at vise med sit kropssprog, at han ikke ville spille kampen. Lars Elstrup føler sig sikker på, at den danske landstræner var i stand til at opfange signalerne. 

I semifinalen mod Holland blev Elstrup skiftet ind i det 57. minut, og han scorede på Danmarks tredje spark i straffesparkskonkurrencen. Forinden havde han gjort det klart, at hvis han skulle eksekvere, skulle det være danskernes tredje spark. Lars Elstrup ville ikke skyde som nummer et, to, fire eller fem. 

– Den første skytte er den, der påtager sig ansvaret og viser vejen og bliver konfronteret med modstanderens målmand. Den skulle jeg ikke påtage mig i den situation, og jeg ville heller ikke være den sidste. Tre er mit lykketal, og så påtog jeg mig det ansvar at kunne blive den helt store helt eller den helt store skurk, forklarer Elstrup.

Lars Elstrup nåede 34 A-landskampe for Danmark, og han scorede 13 mål. Han fylder 60 år senere på måneden.