Dansk klub i historisk transfer

2. divisionsklubben Ishøj IF har netop offentliggjort en historisk transfer. Tipsbladet har talt med klubbens sportschef, Murat Kütük, der løfter lidt af sløret for prislejet.



I 2. divisionsklubben Ishøj IF har man store armbevægelser, og det ses også i klubbens transferaktivitet, hvor man har præsenteret en historisk transfer denne uge.

For første gang i Ishøj IF's historie har man nemlig købt en spiller.

Der er tale om den ghanesiske forsvarsspiller Joseph Kinful, der på grund af bøvl med papirer og arbejdstilladelse, først er blevet præsenteret i Ishøj IF nu. Han har været i Danmark det seneste stykke tid og har også deltaget i et par træningskampe.

Transferen vækker selvsagt glæde hos sportschef i Ishøj IF, Murat Kütük, som Tipsbladet har talt med.

– Han er midterforsvarer og er bomstærk. Han er en leder med en stor fysisk pakke og er god på hovedet. Han er i hvert fald en type modstanderne slår sig på.

Ishøj IF forsøgte egentlig i løbet af sommeren at rekruttere fra den danske andedam, men Murat Kütük må også erkende, at konkurrencen om de rigtige spillere er stor og man derfor må kigge bredere.

– Vi har et sindssygt netværk i den afrikanske verden. Det er begrænset hvilke spillere, du kan få fat på her i Danmark. Rigtig mange klubber er efter de samme spillere. I sommer oplevede jeg, at seks spillere forlod Hillerød IF, og vi havde kontakt til alle seks, men vi kunne ikke få nogle af dem.

– Vi prøvede også andre steder, men det er bare svært, da vi på papiret er en ny divisionsklub, mens andre klubber er mere etablerede og nogle år foran os. I mit hoved er vi en meget større klub end de andre til sammen, siger Murat Kütük, der mener, at det tager tid at vende danske spillere til, at der er noget stort i gang i Ishøj IF.

Det vidner transferen af 22-årige Joseph Kinful også om, men selvom Ishøj IF for første gang har haft tegnebogen fremme, så vil man ikke helt ud med, hvor stort checkhæftet var.

– Jeg kan ikke gå i detaljer med beløbet, da vi har en forpligtelse overfor den sælgende klub (Bechem United, red.). Men det var ikke billigt og et sekscifret beløb, siger Murat Kütük og tilføjer, at det ikke bliver klubbens sidste indkøb:

– Udviklingen går stærkt her i Ishøj. Vi kan også købe spillere fra andre klubber og fra andre hylder nu, så vi kan godt spille med musklerne. Hvis der er en spiller eller to, som skal købes fri og passer ind i vores projekt, så hiver vi pengepungen frem.

Store ambitioner i Ishøj
Vestegnsklubben rykkede før sommerpausen op i 2. division, men det skal ikke være en sovepude, at man nu er rykket et skridt op.

– Vi er ikke i 2. division for at blive her. Vi har store ambitioner om at prøve at ligge så højt som muligt i år. Vi startede rimelig stærkt spillemæssigt, mens det pointmæssigt ikke var helt så godt. Det begynder at komme nu, og du kan også bare ringe til Sønderjyske og spørge, hvor heldige de var forleden. Efter spil og chancer skulle vi have vundet 8-4.

Otte point er facit efter samme antal spillerunder i 2. division, mens Sønderjyske med en sejr på 3-2 ekspederede Ishøj IF ud af pokalturneringen i midtugen. Sønderjyske var iøvrigt køberne til Ishøjs første salg nogensinde denne sommer.

Her rykkede Cherif Haidara for omkring en million kroner til klubben fra Haderslev. Nu har pengene så hjulpet Ishøj IF til sit første køb. Derudover skal der også bruges penge på et nyt stadionprojekt, som er endnu et led i klubbens store ambitioner.

– Vi er ikke kommet for at lægge os ned. Vi er kommet for at bygge videre på, hvor vi er i dag og med henblik på at rykke op i rækkerne. Nu starter et stadionbyggeri også næste år, så fodbolden i Ishøj kommer kun til at vokse.

Det bliver et helt nyt stadion, da det ikke er tilladt at bygge der, hvor Ishøj IF's nuværende stadion er placeret.

– Vi bygger et stadion godkendt til 1. division i første omgang. Så må vi tage den derfra, og se hvordan det går, afslutter Murat Kütük.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Sydafrika – Canada

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De vil have Gaaei – her er prisen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FCK-profil med hattrick i målfest

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

FC København jagter Romane Amane

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Dansker skifter til tysk traditionsklub