Wycombe Wanderers har valgt at satse dansk.
For en uge siden præsenterede League One-klubben den tidligere Silkeborg-forsvarer Anders Hagelskjær, og onsdag afslørede Tipsbladet, at Magnus Westergaard er på vej fra Viborg FF.
Alt imens er Claus Nørgaard ifølge britiske bookmakere favorit til at overtage trænersædet i klubben.
Så hvad pokker sker der i den sydøstengelske klub, siden man pludselig har fået et blødt punkt for danskere?
James Richings, der dækker Wycombe tæt for Bucks Free Press, fortæller, at det skyldes et nyt ejerskab, som har lommerne fulde af guld og har ændret rekrutteringsstrategien i klubben.
– Wycombe har penge, som de aldrig nogensinde har haft før. Det er astronomiske summer. Siden de nye ejere kom til i maj sidste år, har de forsøgt at ændre måden tingene er blevet gjort på. Wycombe rekrutterer nu ud fra data og statistikker, hvor de før havde scouts ansat til at rejse England rundt og lede efter deres næste spillere.
Wycombe blev solgt i maj sidste år, hvor den kazakhiske rigmand Mikheil Lomtadze købte klubben. Han har nu investeret i Anders Hagelskjær for knap fire millioner kroner, mens Magnus Westergaard koster i omegnen af 7,5 millioner kroner.
Beløb, som aldrig nogensinde er blevet forbundet med Wycombe, hvis hidtidige rekordindkøb var Darren Currie for 2,2 millioner kroner tilbage i 2001 – altså for knap 24 år siden.
– Det er så sindssygt, da de her beløb aldrig er blevet associeret med Wycombe. Wycombe har altid hentet spillere på frie transfers eller lejeaftaler. Tidligere hvis Wycombe brugte omkring 75.000 eller 100.000 (660.000 til 880.000 kroner, red.) ville folk sige: “Det er mange penge.” Nu er Wycombe ejet af en milliardær, og det skal man lige huske, når de køber spillere for de her beløb. Mange fans skal dog vænne sig til det.

Men det er ikke kun på spillersiden, at Wycombe satser dansk. Brentford-assistenten Claus Nørgaard er ifølge bookmakerne topkandidat til at overtage det ledige trænersæde i Wycombe.
– Det giver mening, når Wycombe køber danske spillere. Brentford har haft succes med at have en dansk stamme, og Wycombe forsøger at skabe det samme fundament som Brentford. Derfor giver det mening at gå efter Nørgaard, siger James Richings og tilføjer:
– Mange fans kender ikke rigtigt til ham, men de forsøger at stole på bestyrelsen og dens dømmekraft. Mange fans vil gerne have en, der har bevist sig i ligaen, mens andre ikke bekymrer sig så meget om den del. Jeg tror, rigtig mange fans vælger at stole på bestyrelsen lige nu.

Wycombes cheftrænerjagt landede som en stor bombe tidligere på ugen, da man sagde farvel til klubkoryfæet Matt Bloomfield. Ifølge rapporterne i England kom han ikke overens med klubbens nye ejerskab.
Derfor sendte de ham afsted for en slik, da Luton Town bankede på døren i deres søgen efter en ny cheftræner. Det er på trods af, at Matt Bloomfield har leveret gode resultater med Wycombe og efterlader dem på andenpladsen i League One.
Nu satser man i stedet dansk.
– Jeg kiggede på Wycombes Twitter, hvor rigtig mange kommenterer med ‘danske flag-emojies’. Nogle joker om, at de skal til at drikke flere Carlsberg, så fanbasen er meget spændte. Det er sjove tider, da de aldrig har oplevet noget som det her før, siger James Richings og fortsætter:
– Fansene er positive, og det havde nok ikke ændret så meget, om spillerne kom fra Danmark, Sverige, Tyskland eller et andet land, da det bare er helt nye tider for Wycombe. Nu er de spændte på at se, hvad den danske revolution kommer til at bringe.
Sikkert er det, at forventningerne til både Anders Hagelskjær og Magnus Westergaard er store, når de begge kommer med et prisskilt langt over noget, Wycombe har betalt for spillere førhen.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Transferbombe på vej
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
EKSKLUSIVT