Når Huddersfield fredag aften går på banen mod West Bromwich Albion i The Championship, er der meget på spil. Ikke kun for Jonas Lössl og Huddersfield selv. Men også for WBA og det spil, der foregår i toppen.
Kan danskeren tage point vil han sammen med holdet tage et stort skridt væk fra nedrykningsstregen og samtidig hjælpe venner og den klub, hvor han fik sit gennembrud, FC Midtjylland.
For Huddersfield er der ingen tvivl om opgørets vigtighed. Jonas Lössl skiftede tilbage til klubbne på en lejeaftale sidst i januar, og han har siden skullet kæmpe med resten af holdet.
Efter Premier League-nedrykningen har “The Terriers” haft svært ved at sætte en prop i nedturen. Det er Lössl og holdet dog i gang med – nu skal båden dog styres sikkert i land, og med to runder igen har holdet tre point ned til Hull og Luton, der er under stregen. De to hold mødes i weekenden.
– Det betyder helt utroligt meget at slutte godt af. En ting er det rent personlige nederlag, det vil være at rykke ned to år i streg. Det skal jeg ikke have siddende på mig eller på mit cv.
– Selv om jeg ikke har været her hele sæsonen, føler jeg mig stadig som en del af det. Klubben og menneskerne derude betyder meget for mig. Vi har noget, vi skal nå sammen. Jeg er sindssygt glad for at være med, siger den danske landsholdsspiller til tipsbladet.dk.
Den danske landsholdskeeper rykkede fra bænken i Everton til målet i Huddefield i januar, og kun afbrudt af en coronapause har der været masser af spilletid for den 31-årige keeper, der nyder hvert et minut af tiden hos “The Terriers”.
Det kan man også ane af præstationerne på banen, for danskeren har holdt et clean sheet i fire af de sidste fem kampe. Senest var han kampafgørende med en glimrende redning ude mod Sheffield United, da det endte 0-0.
Læs også:Huddersfield-manager hylder dansk mirakelmager: Han har været exceptionel
– Det går godt, og det er meget positivit. Jeg kan godt lide de her kampe, og jeg glæder mig sindssygt meget til kampen mod WBA og den sidste kamp. Vi skal have afsluttet det her på en god og positiv måde.
– Det er også sjovt, hvordan fodbold kan vende og dreje. Før pausen scorede vi mange mål, men der havde vi sværere ved at holde målet rent. Nu står vi godt defensivt. Det handler også om de to-tre folk foran mig.
– Vi ved, vi har kvaliteterne, og de folk, vi har oppe foran, har det i sig. Det har de jo vist tidligere i sæsonen, siger Jonas Lössl.
Kampene kommer som perler på en snor, men for en målmand, der mest af alt bare elsker at spille, er det er lutter positivt.
– Det er topfedt med en ny kamp hele tiden. Følelserne er store, og hvis man har haft en dårlig kamp, kommer der en ny igen hurtigt. Nu sidder jeg og siger, at det er nemt, og det er det måske også for mig, men jeg mærker heller ikke alle de kilometer, som markspillerne løber. Der er noget stress på kroppen, siger han.
Og så er der aftenens opgør, som altså har betydning for både top og bund. Taber Jonas Lössl og Huddersfield venter en gyserafslutning ude mod Milwall, hvor man måske skal bruge tre point for at redde sig. Vinder holdet omvendt i aften, vil man have reddet sig, da målscoren i Huddersfield er markant bedre end i både Hull og Luton.
Samtidig er det pudsige, at Jonas Lössl og Huddersfield med en sejr også kan bane vejen for Brentford, der lige nu ligger og kæmper om oprykning. Hvis WBA smider point i en af de to sidste kampe, rykker Brentford direkte op, hvis holdet vinder ude mod Stoke og hjemme mod Barnsley.
Brentford er FC Midtjyllands søsterklub, og FCM er der, hvor Jonas Lössl fik sin fodboldopvækst. Den 31-årige målmand håber derfor på alle måder, at han kan være med til at hjælpe sin gamle klub og sine danske venner.
Læs også:FC Midtjylland forsøgte at hente en meget ung Mike Jensen
– Ha ha, lyder den første reaktion, da Lössl spørges til, om han har været i kontakt med danskerne i Brentford:
– (Henrik) Dalsgaard har jeg faktisk lige skrevet med ganske kort. Han ser gerne, at vi sørger for, at WBA sætter et point eller tre til.
– Det, der fylder i mit hoved, er naturligvis, hvad vi skal opnå med Huddersfield, men selvfølgelig håber jeg, det går Brentford godt. Der er dansk ledelse, og det vil være stort, hvis de kan komme i Premier League med en dansk træner. De spiller også god fodbold.
– Og så er mit hjerte jo stadig i Midtjylland, så hvis det kan hjælpe dem også, er det fint. Det vil være godt for alle – udover WBA, siger Jonas Lössl.
Den 31-årige dansker vender efter sæsonen tilbage til Everton, hvor han fortsat har to år igen af sin aftale med Premier League-klubben.
Danskeren har indtil videre spillet 14 kampe og har lukket 17 mål ind for Huddersfield. Seks clean sheets er det blevet til.
Der er kampstart mellem Huddersfield og West Bromwich Albion klokken 18.30 fredag aften.
Læs også:Avis: AGF har forhørt sig på Liverpool-keeper
Læs også:Dansker kæmper for overlevelse i Championship: Kastet for løverne
Læs også:Braithwaite og Barcelona snubler i mesterskabskampen mod Celta
LIVE
TransferLIVE: De er også interesseret i Nørgaard
TIPSBLADET SPECIAL
Christian Eriksen til OB? Drøm da om ham!
EKSKLUSIVT
Her lander Superliga-kampprogrammet
Bookmaker: Han er favorit som cheftræner i Brøndby
EKSKLUSIVT
‘De forventer 450 millioner kroner for Hjulmand’
AVIS
Kasper Schmeichel færdig i Celtic
TOPNYHED
Efter fiasko: Tidligere FCK-stjerne vil væk
Opfordrer til fyring: Han er IKKE dygtig nok!
TIPSBLADET SPECIAL
Her er FCM’s mulige modstandere i Europa League
HELT VILDT
Var en kæmpe SL-profil: I dag har jeg ikke en bil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Froholdt laver lang aftale med Lyngby
TRANSFERPLANEN
Superliga-klub bør jagte Robert Skov
INTERVIEW
Afslører: Her kigger Brøndby efter ny træner
STORT INTERVIEW Køber Patrick Mortensens trøje for 75.250 kroner
NYHEDER
Mæhle modtager trusler efter skurkerolle
AVIS
Kontrakten udløber – nu flytter han til Danmark
Superliga-bombe? Nu svarer han på Dolberg-rygte
TRANSFER
Tager afsked – varsler dialog med Brøndby
Kæmpe hyldest af Dorgu: ‘Utroligt at tænke på’
STORT INTERVIEW Fyret i Danmark efter 26 dage: En fantastisk tid
MEDIE
Kan få store konsekvenser for Eriksen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jacob Neestrup enig med Panathinaikos
MEDIE
Storklub jagter to danskere
‘Nytteløst at diskutere’ Joakim Mæhles røde kort
INTERVIEW
Superliga-boss: ‘Jeg elsker Henrik Tønder’
TOPNYHED
Laudrup kritiserer: Kan kalde dem FC Hollywood
MEDIE
Klar til at gå shopamok
INTERVIEW
Dansk udrensning? Nærmest alle kan smutte
Skylder FCM millioner – kan få store konsekvenser
NYHEDER
Dansk profil overrasker: Han er så god
TRANSFER
Afslører: Vi vil have Victor Nelsson
NYHEDER
Kæmpe brølere sender Horsens mod Superligaen
NYHEDER
Han er ny fodbolddirektør i Brøndby
NYHEDER
Officielt: Neestrup på plads i Panathinaikos
MEDIE
